Filmz gav som det eneste store filmmedie “Anchorman 2” topkarakteren seks stjerner. Enkelte anmelder-kolleger kunne ikke fordrage den – det skal de have lov til. Der er ikke et facit. Men der var flere positive anmeldelser, der roste filmen for sine grin. Og når en komedie udløser grin, så må den gøre det godt. Alligevel måtte den i de positive anmeldelser nøjes med middelmådige fire stjerner.
Mellem linjerne i de anmeldelser står det skrevet med stort, at filmen jo aldrig kan belønnes med mere – den er jo “bare” en komedie. Fra USA endda, uha uha. Det er let og uforpligtende at grine, derfor kan komedier ikke belønnes med det bedste, vi har, forstår man. Komedien er filmbranchens sorte får, når det kommer til, at film skal hyldes og sættes pris på. Priser er fine, dem skal der ikke grines af.
Hvorfor egentlig ikke? Brødrene Coen fik deres Oscar-krone på værket for den gravalvorlige “No Country for Old Men”, som er baseret på et fornemt romanforlæg. Ikke deres guddommelige komedie, “The Big Lebowski”. Lars von Trier blev hyldet i Cannes for musicalfilmen “Dancer in the Dark”. Ikke for absurdkomedien “Direktøren for det hele”. Det er, som om komedierne er bagud på point fra start i de pæne selskaber.
Den amerikanske filmpris Golden Globe har valgt den ultimative ydmygelse af komedien. Den har fået sin egen kategori separat fra dramafilm med en klar undertone af, at dramakategorien er finere, bedre, ja faktisk var komedierne slet ikke inviteret indenfor, hvis ikke de havde deres egen lille trøstekategori.
Film bør vurderes på, om de er gode eller dårlige, og de bør starte deres 100 meterløb mod den gode anmeldelse fra den samme streg: film er film. Det episke drama bør ikke starte sit løb 50 meter foran komedierne, der løber i ufine sko lavet af billige grin. Komedier skal grines af og ikke gøres grin af. Medmindre de er dårlige naturligvis.
#21 Popeye 10 år siden
Det var dog et afsindigt dårligt eksempel at underbygge din påstand med, eller også forstår jeg bare ikke artiklen...
#22 Baby Strong 10 år siden
1/6 = Gylle
2/6 = For kvalmende til at se færdig.
3/6 = Middelmådig med -
4/6 = Middelmådig med +
5/6 = Stærk.
6/6 = Mindre og større mesterværker.
Så lad nu Morten være, for han har ret ;)
#23 Snaden 10 år siden
Patetisk og infantilt er lige de ord, der kommer til mig når jeg skriver dette...
...hov nej vent, komisk vil jeg også kaldet artiklen (men det var måske også formålet?)
#24 akerman 10 år siden
Jeg giver din kommentar 4/6.
#25 Baby Strong 10 år siden
Jeg giver din 6/6.
#26 m!kkel 10 år siden
#27 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Det er Mortens kvinske måde at indrømme at han takkede ja til free anmelder crack inden fremvisningen af denne 2-stjerners sequel
#28 Høegh 10 år siden
Det er ikke en nyhed, men derimod et debatoplæg
#29 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden