Årets udgave af børne- og ungdomsfilmfestivalen Buster er netop overstået, og på Busters hjemmeside, www.buster.dk, kan du nu bl.a. læse, hvilke film der vandt festivalens forskellige priser.

Se også: Filmz TV gæster Buster-festivalens filmkonkurrence: OREGON

I sidste uge mødte Filmz TV flere af de fremmødte filmmagere, som fik deres film vist under festivalen. Vi talte først med den amerikanske instruktør Olivia Silver, som vandt krystalbjørnen på den seneste Berlinale for sin film “Arcadia”, og som bl.a. taler om sit samarbejde med skuespilleren John Hawkes (“Deadwood”, “Winter’s Bone”).

Desuden talte vi med den danske instruktør Jacob Bitsch, som tidligere har lavet den tragikomiske “Camping”, schweiziske Ursula Meier, som diskuterer sit samarbejde med Gillian Anderson (“The X-Files”) i sølvbjørnsvinderen “Drengen fra bjerget”, samt det danske tegnefilmskoryfæ Jannik Hastrup, som står bag perler som “Bennys badekar” og “Samson og sally”. Vi fik bl.a. spurgt ind til 2D-tegnefilmens helbred og den manglende dvd-udgivelse af “Strit og Stumme”.

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Outbound Sith 12 år siden

Mmm... Gillian Anderson... :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#2 akerman 12 år siden

Outbound Sith (1) skrev:
Mmm... Gillian Anderson... :)


Hun er som en god vin, bliver bedre med alderen.

Skriv ny kommentar: