På trods af at den danske film “Jagten” var nomineret til en Golden Globe i kategorien Bedste Udenlandske Film, så blev det ikke til nogen gylden statuette for Danmark i denne omgang, da sejren i stedet gik til den italienske “The Great Beauty”.

En af de helt store vindere ved prisuddelingen blev derimod David O. Russells “American Hustle”, der vandt i kategorien Bedste Komedie / Musical, samtidig med at de medvirkende Amy Adams og Jennifer Lawrence vandt en statuette for henholdsvis Bedste Kvindelige Hovedrolle I En Komedie / Musical og Bedste Kvindelige Birolle.

12 Years a Slave” hev derimod prisen hjem for Bedste Drama, mens “Frost” vandt Bedste Animerede Film, Alfonso Cuaron blev kåret som Bedste Instruktør for “Gravity”, og Spike Jonze fik prisen for Bedste Manuskript for “Her”.

Bedste Kvindelige Hovedrolle I Et Drama gik til Cate Blanchett for “Blue Jasmine”, mens Matthew McConaughey vandt Bedste Mandlige Hovedrolle I Et Drama for “Dallas Buyers Club” og Jared Leto Bedste Mandlige Birolle for samme film. Leonardo DiCaprio gik derimod hjem med prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle I En Komedie / Musical for “The Wolf of Wall Street”.

Bedste Dramaserie gik til “Breaking Bad”, mens “Brooklyn Nine-Nine” blev kåret til Bedste Komedie- / Musicalserie.

Se hele listen af vindere ovre hos FilmJunk.com.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: