De seneste tal fra den amerikanske boxoffice-liste indikerer, at James Camerons “Avatar” muligvis vil blive skubbet af førstepladsen allerede efter en uge – og i så fald vil den blive detroniseret af den ellers meget anmelderudskældte “Alvin og de frække jordegern 2”.

Og måske er det udsigten til, at “Avatar” muligvis ikke vil kunne gentage en “Titanic”-agtig succes, der har ødelagt Camerons gode julehumør. I hvert fald var instruktøren yderst kontant, da en mand for nylig henvendte sig og bad Cameron signere en “Avatar”-plakat, da instruktøren var på vej ud af lufthavnen i Los Angeles.

Først nægtede Cameron, og da manden spurgte igen, kaldte Cameron ham for et “røvhul”, hvilket fik den ophidsede mand til at reagere med ordene: ”Jeg er et røvhul, fordi jeg beder om en autograf af en, jeg beundrer. Det gør mig til et røvhul?”

Da Cameron svarede, at mandens opførsel retfærdiggjorde beslutningen om ikke at give en autograf, fortsatte den forurettede “fan” med at svine Cameron og “Avatar” til og bemærke, at filmens plot er så simpelt, at selv en treårig kan følge det.

En video med episoden kan ses hos YouTube.

Se også: ”Avatar” nærmer sig et budget på 500 mio. dollars.



Vis kommentarer (87)
Gravatar

#1 tranberg 14 år siden

Hahah :-D (!)
Jeg er da ikke synderligt overrasket over, at en mand der kalder sig 'kongen af verden' opfører sig på den måde; om det så er taget ud af kontekst og med tanken, at alle kan have en dårlig dag.
Men må da sige, at den forulempede fans retorik er sjovere at følge, end de sædvanlige forulempede amerikanere, hvis sætninger har udelukkende bandeord og ingen logisk opbygning. I det mindste har denne fan da nogen gode pointer mht. plottet og forholdende mellem *the little people* og Cameron :-P

Made my day :-D
The end is closest to the beginning
Gravatar

#2 filmz-Bruce 14 år siden

Hvorfor bede om en autograf på en Avatar plakat, hvis filmens plot er så simpelt, at en tre årig kan følge det? Manden fik et nej første gang og det burde klaphatten have respekteret. Det er nok ikke altid, at man lige er i en situation, hvor man gider skrive autografer. Ja Cameron kunne godt have sagt "nej desværre", men autografjægeren var åbenbart ... et røvhul.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 David Munch 14 år siden

#2 Bare fordi manden laver ét flop, så kan man vel stadig være glad for alle hans andre film - ELler hvad?
Gravatar

#4 filmz-Bruce 14 år siden

#3 Besynderligt han så vælger en Avatar plakat til autografen, udfra hans eget udsagn om filmen! Jeg vil gerne have en autograf af Spielberg, men tænk at få den spoleret af "Kingdom of the Crystal Skull" plakaten.

Hvis fan'en havde respekteret nej'et, havde historien været kort.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 Riqon 14 år siden

Hvor må det dog være skide irriterende i længden at være berømt og konstant blive forfulgt af mennesker, der hidser sig op og skaber sig, hvis man ikke har tid til at signere deres plakater, bøger og brystvorter.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 frankdrebin 14 år siden

Jeg synes det er iorden! Cameron skylder ikke ham noget, som han selv siger!
Gravatar

#7 evermind 14 år siden

#2/4 Hvis manden har fået øje på James Cameron i lufthavnen, forestiller jeg mig, det er den plakat, manden har haft på sig på det aktuelle tidspunkt, eller som det har været nemmest at få fat i hurtigt, da der nok skulle være en butik eller tre i nærheden, hvor han lige kunne købe den. Hvis jeg mødte Steven Spielberg og valget stod mellem at få hans autograf på en serviet eller en Kingdom of the Crystal Skull-plakat, havde jeg absolut også valgt det sidste. :)

"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#8 Riqon 14 år siden

#7 - Så havde jeg hellere stjålet en rulle toiletpapir!! :P
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 evermind 14 år siden

#8 Min kæreste kunne ikke lade være med at more sig, da jeg præsenterede mit argument for, at KotCS trods alt ikke kunne være helt skidt, trods sin tydelige underlegenhed i forhold til resten af sagaen: "Det er Indiana Jones, og han render rundt og gør ting." There. :P
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#10 filmz-Bruce 14 år siden

#7 Det er jo ophævelse af magien! Som at få Bruce Springsteens autograf på en brochure om flere cykelstier på Nørrebrogade med Klaus Bondums portræt?!?!

#9 Det er den afsatte tid, hvor han ikke render rundt og hvor han ikke gør sine ting, som han plejer at gøre sine ting, som bekymrer mig :) Hvis Springsteen begyndte at synge Erik Grip sange til en koncert, ville jeg blive overordentlig bekymret! Grip er jo ifølge Guiness Rekordbog den korteste tidsenhed i verden ... den tid det tager at nå over og slukke for radioen, når en sang af Erik Grip annonceres!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: