Det er ikke mange år siden, at danske Mads Mikkelsen fik lejlighed til at spille skurk i en af filmbranchens største franchises, James Bond-sagaen, takket være “Casino Royale”, og nu har hans storebror, Lars Mikkelsen (“Viceværten”, “De fortabte sjæles ø”), tilegnet sig skurkerollen i en anden prominent, international føljeton: BBC’s prisbelønnede tv-serie “Sherlock”.

Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “Sherlock – Sæson 2”.

Den 3. årgang af BBC’s fænomenale tv-serie er på trapperne, og optagelserne til sæsonens 3. og sidste afsnit er netop gået i gang. Vi ved stadig meget lidt om de kommende episoders handlingsforløb, men Benedict Cumberbatch vender naturligvis tilbage som mesterdetektiven Sherlock Holmes, mens Martin Freeman gentager rollen som Holmes’ tro væbner, John Watson.

Det er dog blevet bekræftet, at Mikkelsen skal spille Holmes’ nyeste modstander, Charles Augustus Magnussen. I en af Sir Arthur Conan Doyles gamle bøger fra 1904 krydsede Holmes og Watson klinger med en Charles Augustus Milverton, der var en morderisk pengeafpresser. Mikkelsen skal formentlig spille en nyfortolket udgave af denne klassiske karakter, og det lader til, at man har ændret figurens efternavn for at reflektere Mikkelsens herkomst og accent.

Det vides endnu ikke, hvornår den 3. sæson af “Sherlock” får tv-premiere, men det forventes, at den bliver transmitteret på engelsk tv sidst på året.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (38)
Gravatar

#31 kennedy 11 år siden

ok tak...damn , troede sæson 3 var lige op over på BBC i hvertfald.
I must have some booze. I demand to have some booze.
Gravatar

#32 elwood 11 år siden

Nope, som sagt og som Johan også nævner har der været et schedule helvede med Martin Freeman og Benedicth, på grund af The Hobbit, samt det at de er kommet med i mange flere film nu her.

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#33 kennedy 11 år siden

ok lidt det samme som Breaking Bad serien altså....
I must have some booze. I demand to have some booze.
Gravatar

#34 X&O 11 år siden

smolinsk (24) skrev:
Mads mikkelsen lever i høj grad på sit udseende og god reklame for sig sig, skuespillet er bare ikke godt nok, faktisk ret kedeligt, wow han er da godt nok ufattelig kedelig i den nye serie Hannibal, nu har jeg ikke set meget af Lars mikkelsens roller, men virker som der er lidt mere udstråling over ham.


Mads Mikkelsen har format og talent som er sjældent i Danmark. Hvis du ikke kan se det, så er det nok snarere fordi han ikke lige falder i din smag. At du finder hans skuespil kedeligt betyder jo bare at han ikke vækker din interesse. I film som "Pusher II", "Prag", "Elsker dig for evigt" og senest "Jagten" viser han tydeligvis sit format. Derudover er han meget alsidig, og har nærmest haft en hver tænkelig type rolle man kan forestille sig i dansk film.
Gravatar

#35 Zoracka 11 år siden

X&O (34) skrev:
Mads Mikkelsen har format og talent som er sjældent i Danmark. Hvis du ikke kan se det, så er det nok snarere fordi han ikke lige falder i din smag. At du finder hans skuespil kedeligt betyder jo bare at han ikke vækker din interesse. I film som "Pusher II", "Prag", "Elsker dig for evigt" og senest "Jagten" viser han tydeligvis sit format. Derudover er han meget alsidig, og har nærmest haft en hver tænkelig type rolle man kan forestille sig i dansk film.


Fuldstændig enig. Men hans skuespil i Hannibal er efter mening er slet ikke på niveau med hans andre præstationer. Tror mest det er hans utydelige, engelske sprog, der irriterer mig i serien. Kunne rigtig godt lide ham i Bond.
"Did you see saw?" - "Yeah, I saw Saw." - "Did you see Saw 2?" - "I saw Saw 2 too"
Gravatar

#36 SublimeKen 11 år siden

Synes nu hans præstation i Hannibal blev bedre og bedre for hvert afsnit, men det er rigtig nok at hans accent var lidt for tydelig i de første par afsnit. Derudover synes jeg også at han har virkelig god komisk timing i De Grønne Slagtere f.eks.
Gravatar

#37 elwood 11 år siden

Og bare for lige og spamme tråden herinde også...

Sherlock Season 3 teaser, som blev vist efter genudsendelsen af Season 2 ep. 3 på BBC One i aftes.

[url=]Sherlock is back![/url]
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#38 sonofsun 11 år siden

ChristianJensen (26) skrev:
Holy shitfire, det bliver godt! Glæder mig pludseligt endnu mere til 3. sæson!

#0:

Ifølge IMDb får 3. sæson tv-premiere d. 31. oktober. Er det kun gisninger, eller har vi misset en officiel dato midt i sommerens virvar af Comic-Con relaterede nyheder?


Benedict Cumberbatch - har netop været 'star in a reasonable priced car' på Top Gear, 14 Juli 2013, 20x03, og han vidste ikke noget om en dato, men at de satsede på enten sidst på året i år, eller Januar 2014.

Semi off topic - Steven Moffat kunne også stoppe med den slags trivielle ting som at 'have et liv' - Det er hans skyld at der er så langt mellem sæsoner, fordi der heldigvis også skal være plads til Doctor Who.

Skriv ny kommentar: