Første danske film på Blu-ray imponerer”De fortabte sjæles ø” er, nøjagtig ligesom instruktør Nikolaj Arcels forrige film, “Kongekabale”, spækket med tyvstjålne ideer fra alskens film og tv-serier, men er (set med danske øjne) ikke desto mindre en hæderfuld bedrift. “Kongekabale” var en forudsigelig politisk thriller, der savnede bid og originalitet. Men selv garvede filmeksperter kan næppe nævne et tilsvarende dansk politisk drama, og den var flot at se på. “De fortabte sjæles ø” er snarere en kavalkade af højdepunkter fra blockbustere som “Star Wars”, “Harry Potter” og “Indiana Jones” end en regulær film, men filmmagernes høje ambitionsniveau har givet pote. På trods af filmens skavanker er den medrivende og utvivlsomt blandt de mest visuelt overdådige danske spillefilm til dato.

Det er heller ikke fordi, at den flittige brug af genkendelige elementer gør så forfærdelig meget, men til tider bliver man hevet lidt ud af filmen af de åbenlyse ligheder mellem “De fortabte sjæles ø” og diverse internationale hits. Arcel og især effektmagernes iver efter at hylde deres idoler formindsker mængden af overraskelser. Men på den anden side er det også en smule forfriskende at se en dansk genrefilm, som ikke lægger skjul på dens konventionelle idiom, og som tydeligvis ikke har nogen prætentiøs vrangforestilling om, at den er mere betydningsfuld, end den vitterligt er.

“De fortabte sjæles ø” blev angiveligt produceret for næsten 40 millioner kroner, hvilket måske ikke er meget i forhold til sommerens amerikanske blockbustere, som gennemsnitligt kostede mere end 10 gange så meget at lave. Men ikke én krone er gået til spilde. Effektselskabet Ghost har produceret de mest iøjefaldende effekter, der nogensinde er set i en dansk spillefilm. Alskens energistråler, særprægede kreaturer (blandt andet et uforglemmeligt, grusomt fugleskræmsel) og kunstige baggrunde optræder, og den storladne musik og et generelt veloplagt skuespillerhold sørger også for, at man bliver revet med.

Lige fra det imponerende åbningsskud til det hæsblæsende klimaks er man oppe på dupperne, og som regel gyser og ler man på de rigtige tidspunkter. Derudover er filmen dyster og uforudsigelig nok til at appellere til voksne og samtidig varm og humoristisk nok til at være overkommelig for børn. Vitserne er sjældent platte, og spændingsmomenterne er heldigvis effektive.

Ensemblet er dog en blandet godtepose. Lukas Munk Billing kan meget vel gå hen og blive Danmarks svar på Haley Joel Osment. I rollen som en dreng, der overtages af en gammel ånd ved navn Hermann, formår knægten både at være troværdig og hylende skæg. Lars Mikkelsen, som ligner en mellemting mellem kejser Palpatine og T-1000, er herlig som den afskyelige necromancer, der selvsagt er ude efter verdensherredømmet, og som historiens børnehelte må besejre. Det er de uerfarne børneskuespillere Sarah Langebæk Gaarmann og Lasse Borg, som er produktionens svageste led. De er utroværdige og så overordentlig firkantede i deres mimik, at man sjældent fatter sympati for dem, men derimod ofte irriteres.

Video”De fortabte sjæles ø” er den første danske film, der udkommer i 1080p herhjemme. Eftersom de fleste HD-skiver herhjemme bliver produceret i udlandet, kunne man let have frygtet, at danskere med ringe erfaring ville producere et middelmådigt transfer. Men Blu-ray’ens transfer er et fantastisk et af slagsen, som overgår dvd-udgivelsens transfer med adskillige banelængder.

Billedet er uhyre skarpt, og detaljerigdommen er enorm. Hvert eneste blad og hver eneste kvist i børnenes have er tydelig, og i byens havn kan man spotte hver eneste båds mast i horisonten. Undertegnede spottede kun edge-enhancement en håndfuld gange, og komprimeringsfejl optræder aldrig. Den beskedne mængde gryn er også med til at give billedsiden et celluloidagtigt look. Farverne er smukke – især de grønlige og blålige farvenuancer er attraktive. Kontrasten gør det dog til tider svært for detaljerne i billedets mørkeste afkroge at ånde, hvilket giver billedet et lidt fladt udseende, som frarøver transferet topkarakter. Men alt i alt er transferet en yderst positiv overraskelse. Forhåbentlig udkommer andre danske film også snart i HD.

AudioDiscen indeholder et fornemt DTS 5.1-lydspor med en bitrate på 1.5 mbps, hvilket er dobbelt så højt som dvd-udgivelsens DTS-spors bitrate. Lydsidens dybeste og højeste toner er tydeligere på Blu-ray end på dvd, og lyden har en bedre resonans. Subwooferen er uhyre aggressiv på alle de rigtige tidspunkter. Dialogen lyder distinkt, der er ingen støj eller overstyring, og panoreringerne virker fuldstændig efter hensigten. Der er masser af subtile lyde, som er med til at skabe en opslugende atmosfære, og ofte kommer lydene så pludseligt, at man næsten blæses omkuld – på den fede måde. Derudover folder Jane Antonia Cornish’ storslåede musik sig godt ud. Musikken og effekterne komplimenterer hinanden vældig godt og overdøver aldrig hinanden.

EkstramaterialeDer er inkluderet et kommentarspor med instruktør Nikolaj Arcel, skuespillerinden Sara Langebæk Gaarmann og filmens visual effects supervisor, Jeppe N. Christensen. De tre deltagere kommer godt rundt om bl.a. historien, optagelserne, skuespillet og effekterne. De er meget ærlige og selvkritiske – Arcel fremhæver en del fejl i filmen, som man ellers formentlig aldrig havde spottet. Alt i alt et fint kommentarspor.

Alt ekstramaterialet præsenteres i 576p. Der medfølger en halvlang dokumentar, “Filmens verden” (25 min.), og en håndfuld såkaldte webisodes, som går tæt på forskellige aspekter af filmen. De varer tilsammen ca. 27 min. Alle featuretterne indeholder et væld af fine interviews, interessante optagelser og adskillige tegninger og billeder. Filmens tilblivelse dokumenteres vældig godt – alt fra hyringen af skuespillerne og historiens fødsel, til designet af figurerne og effekterne gennemgås, og både filmens prominente bagmænd og menige medvirkende kommer til orde. Fans har intet at beklage sig over.

Der er i alt 11 minutters slettede scener, og Arcel har indtalt kommentarer til dem alle. Man kan kun give instruktøren ret i, at scenerne var unødvendige, men der er trods alt flere fine momenter. Fem minutters muntre fraklip samt både filmens teaser og trailer runder en særdeles nydelig portion ekstramateriale af.

Visuelt overdådig dansk eventyrfilm”De fortabte sjæles ø” er, nøjagtig ligesom instruktør Nikolaj Arcels forrige film, “Kongekabale”, spækket med tyvstjålne ideer fra alskens film og tv-serier, men er (set med danske øjne) ikke desto mindre en hæderfuld bedrift. “Kongekabale” var en forudsigelig politisk thriller, der savnede bid og originalitet. Men selv garvede filmeksperter kan næppe nævne et tilsvarende dansk politisk drama, og den var flot at se på. “De fortabte sjæles ø” er snarere en kavalkade af højdepunkter fra blockbustere som “Star Wars”, “Harry Potter” og “Indiana Jones” end en regulær film, men filmmagernes høje ambitionsniveau har givet pote. På trods af filmens skavanker er den medrivende og utvivlsomt blandt de mest visuelt overdådige danske spillefilm til dato.

Det er heller ikke fordi, at den flittige brug af genkendelige elementer gør så forfærdelig meget, men til tider bliver man hevet lidt ud af filmen af de åbenlyse ligheder mellem “De fortabte sjæles ø” og diverse internationale hits. Arcel og især effektmagernes iver efter at hylde deres idoler formindsker mængden af overraskelser. Men på den anden side er det også en smule forfriskende at se en dansk genrefilm, som ikke lægger skjul på dens konventionelle idiom, og som tydeligvis ikke har nogen prætentiøs vrangforestilling om, at den er mere betydningsfuld, end den vitterligt er.

“De fortabte sjæles ø” blev angiveligt produceret for næsten 40 millioner kroner, hvilket måske ikke er meget i forhold til sommerens amerikanske blockbustere, som gennemsnitligt kostede mere end 10 gange så meget at lave. Men ikke én krone er gået til spilde. Effektselskabet Ghost har produceret de mest iøjefaldende effekter, der nogensinde er set i en dansk spillefilm. Alskens energistråler, særprægede kreaturer (blandt andet et uforglemmeligt, grusomt fugleskræmsel) og kunstige baggrunde optræder, og den storladne musik og et generelt veloplagt skuespillerhold sørger også for, at man bliver revet med.

Lige fra det imponerende åbningsskud til det hæsblæsende klimaks er man oppe på dupperne, og som regel gyser og ler man på de rigtige tidspunkter. Derudover er filmen dyster og uforudsigelig nok til at appellere til voksne og samtidig varm og humoristisk nok til at være overkommelig for børn. Vitserne er sjældent platte, og spændingsmomenterne er heldigvis effektive.

Ensemblet er dog en blandet godtepose. Lukas Munk Billing kan meget vel gå hen og blive Danmarks svar på Haley Joel Osment. I rollen som en dreng, der overtages af en gammel ånd ved navn Hermann, formår knægten både at være troværdig og hylende skæg. Lars Mikkelsen, som ligner en mellemting mellem kejser Palpatine og T-1000, er herlig som den afskyelige necromancer, der selvsagt er ude efter verdensherredømmet, og som historiens børnehelte må besejre. Det er de uerfarne børneskuespillere Sarah Langebæk Gaarmann og Lasse Borg, som er produktionens svageste led. De er utroværdige og så overordentlig firkantede i deres mimik, at man sjældent fatter sympati for dem, men derimod ofte irriteres.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Filmens imponerende billedside præsenteres godt på dvd. Kontrasten er vældig god, og igennem størstedelen af filmen er billedet skarpt. Edge-enhancement, komprimeringsfejl og udtværing findes ikke. Farvegengivelsen er god – selvom filmen indeholder mange overnaturlige elementer, besidder den egentlig et meget jordnært look, så farverne fremstår ikke overraskende meget troværdige.

AudioGanske vist er transferet imponerende, men discens DTS 5.1 lydspor er intet mindre end fantastisk. Det danske Dolby Digital 5.1 lydspor er også godt, men DTS-sporets større detaljerigdom og kraftigere bund gør det til udgivelsens bedste mix. Sjældent har en dansk film lydt så godt på dvd. Subwooferen er uhyre aggressiv på alle de rigtige tidspunkter. Dialogen lyder distinkt, der er ingen støj eller overstyring, og panoreringerne virker fuldstændig efter hensigten. Der er masser af subtile lyde, som er med til at skabe en opslugende atmosfære, og ofte kommer lydene så pludseligt, at man næsten blæses omkuld. Derudover folder Jane Antonia Cornish’ storslåede musik sig godt ud. Musikken og effekterne komplimenterer hinanden vældig godt og overdøver aldrig hinanden.

EkstramaterialeEt trailershow med klip fra “TMNT”, “Den sorte madonna” og “Tempelriddernes skat II” begynder, så snart dvd’en er blevet smækket i afspilleren. Heldigvis har skiven mere ekstramateriale at byde på. Meget mere. Først og fremmest er der et kommentarspor med instruktør Nikolaj Arcel, skuespillerinden Sara Langebæk Gaarmann og filmens visual effects supervisor, Jeppe N. Christensen. De tre deltagere kommer godt rundt om bl.a. historien, optagelserne, skuespillet og effekterne. De er meget ærlige og selvkritiske – Arcel fremhæver en del fejl i filmen, som man ellers formentlig aldrig havde spottet. Alt i alt et fint kommentarspor.

Dvd’en indeholder også en halvlang dokumentar, “Filmens verden” (25 min.), og en håndfuld såkaldte webisodes, som går tæt på forskellige aspekter af filmen. De varer tilsammen ca. 27 min. Alle featuretterne indeholder et væld af fine interview, interessante optagelser og adskillige tegninger og billeder. Filmens tilblivelse dokumenteres vældig godt – alt fra hyringen af skuespillerne og historiens fødsel, til designet af figurerne og effekterne gennemgås, og både filmens prominente bagmænd og menige medvirkende kommer til orde.

Der er i alt 11 minutters slettede scener, og Nikolaj Arcel har indtalt kommentarer til dem alle. Man kan kun give instruktøren ret i, at scenerne var unødvendige, men der er trods alt flere fine momenter. 5 minutters muntre fraklip samt både filmens teaser og trailer runder en særdeles nydelig portion ekstramateriale af.

Dansk ligustermystik à la SpielbergNikolaj Arcels anden film og økonomisk store satsning “De fortabte sjæles ø” er et actionbrag, der til tider løber meget let hen over sammenhængene i filmens handling, men som ikke desto mindre leverer en fyrig underholdning til de yngre seere.

Da søskendeparret Lulu og lillebroren Sylvester flytter fra København til provinshullet Broby, er de mildest talt ikke begejstrede. Men det er kun indtil Lulus lillebror bliver besat af ånden Herman, som oprindeligt var med i en loge, der bekæmper mørkets magter. Sammen med nabodrengen, Oliver, og byens lokale healer prøver Lulu at finde ud af, hvorfor ånden er kommet til Broby. Det viser sig hurtigt at have noget med den mystiske Munkeø at gøre…

Nikolaj Arcel har selv fortalt, at det altid har været hans drøm at lave en eventyrfilm i stil med dem Steven Spielberg mestrer. Og inspirationskilderne er tydelige med kraftige hilsener til både “E.T.”, “Jurassic Park” og “Nærkontakt af tredje grad”. Filmen kammer dog lidt over ved at have en indledning, der direkte kopierer Harry Potter filmenes intro, og det samme gælder musiktemaet, der ligeledes minder meget om kendingsmelodien fra historien om drengen fra Hogwarts Troldmandskole.

Når det er sagt, viser det sig hurtigt, at der ikke er noget problem ved at placere overnaturlige hændelser i et dansk parcelhuskvarter. De meget omtalte computereffekter, som leverer en stor del af filmens actionsekvenser, er omhyggeligt lavet – ikke mindst er det dødbringende fugleskræmsel, der konstant er i hælene på Lulu, Oliver og Herman, en vaskeægte gyser, der nok skal få børnene til at kigge to gange under sengen, inden de går til ro.

Filmens trekløver bliver overbevisende spillet af børne-debutanter. Ikke mindst mestrer Lucas Munk Billing i dobbeltrollen som Sylvester/Herman både at være en flabet dreng og en gammelklog ånd fra 1800-tallet med stor overbevisning. Af de voksne skuespillere må Nikolaj Kopernikus fremhæves i rollen som den lokale healer, Richard. Efter 30 års jagt på ånder har han egentligt opgivet troen på det overnaturlige, og Kopernikus’ opgivende, men samtidigt troskyldige ansigt bliver til et troværdigt portræt af en mand, der det meste af sit liv har være en plattenslager, men som nu støder på ægte guld.