Return to Sender
Udgivet 23. jun 2005 | Af: filmz-Elle | Set i biografen
Det er denne tradition Bille August med sin nye film “Return to Sender” forsøger at skrive sig ind i – og måske dermed indhente noget af den internationale anerkendelse han har manglet siden “Pelle Erobreren” i 1987 vandt både en Oscar og De Gyldne Palmer. Det store spørgsmål er så om det lykkedes for August denne gang? Dertil må man svare både ja og nej. Ja, fordi “Return to Sender” først og fremmest indeholder stærke skuespilpræstationer af blandt andet Connie Nielsen, hvilket man først og fremmest kan takke Augusts sans for personinstruktion for, og nej fordi filmen til trods for det, alligevel ikke lod i hvert fald denne anmelder tilbage med et stærkt indtryk. Dertil er den desværre lidt for forudsigelig.
Heldigvis bliver historien hurtigt mere interessant, da vi præsenteres for Frank Nitzche (Aidan Quinn), der som navnet antyder, er en desillusioneret eks-advokat, som lever af at skrive breve til indsatte på dødsgangen for efterfølgende uden deres samtykke at sælge deres svar og historier til pressen. En af de indsatte han skriver med er Charlotte Cory (Connie Nielsen), som sidder på dødsgangen dømt for kidnapning og barnemord. Da det viser sig, at der for Nitzche er flere penge end sædvanligt at hente i hans og Corys brev-udveksling og hun samtidig nægter at skrive flere breve, før han besøger hende i fængslet, bliver han imod sin vilje nødt til at involvere sig personligt i hendes sag. Og ja, så sker der selvfølgelig det, som ikke må ske: Nitzche begynder at nære følelser for Cory og omvendt. Og i kølvandet på det følger en for Nitzche spirende interesse for at få den dødsdømte Cory frikendt.
Umiddelbart er det kærlighedshistorien som er den mest interessante i filmen. Scenerne mellem Connie Nielsen og Aidan Quinn er rørende og intense, og de yder begge to sublime præstationer i hver deres rolle. I disse scener demonstrerer August sin fine evne som personinstruktør, og det klæder filmen særdeles godt. Mindre heldigt forekommer den del af filmen som skal besvare spørgsmålet om Cory er uskyldig eller ej. Det er her det forudsigelige sniger sig ind. Man aner sammenhænge længe før de præsenteres som reelle, nogle af birollerne forekommer for karikerede (for eksempel en actionhungrende politimand og en rebelsk lillesøster) og den hæsblæsende slutning virker lidt for letkøbt og en anelse malplaceret.
Og det er faktisk lidt ærgerligt. Ærgerligt fordi “Return to Sender” har formatet til at blive en rigtig storfilm. Udover stærke skuespilpræstationer gemmer der sig nemlig bagved den underlige blanding af kærlighedshistorie og thriller en dybereliggende og mere interessant problemstilling. En problemstilling der sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget man vil ofre for et andet menneske. Det er en problemstilling, som er grundlæggende for filmen og har været det for August før – for eksempel i “Den gode vilje” – men desværre drukner dette interessante spørgsmål i “Return to Sender” der forsøger både at være kærlighedshistorie, thriller og moralsk pegefinger. Og det er rigtig ærgerligt. For med de film som August har i bagagen indtil videre, er han netop en instruktør, der ville kunne besvare dette spørgsmål på en seværdig måde. I “Return to Sender” får vi kun et dunkelt svar. Og tilmed et svar blandt mange andre svar. Lad os håbe at August næste gang vil droppe forudsigeligheden og samtidig gøre det lidt klarere for os, hvad han reelt vil have os til at tænke over.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet