Efter orkanen Kathrina var der nogen, der mente, at den amerikanske kystvagt også fortjente sit eget helteepos. Resultatet er “The Guardian”, der både byder på storslået action, humor og væsentligt mere dybde end gængse film i den genre.

Når skibe er i nød langt ude på havet, og besætningen kæmper for livet, rykker kystvagten ud. Selv når orkaner lukker havne og alle andre flygter i sikkerhed, risikerer disse mænd og kvinder livet for at redde andres. Dette er “The Guardian”s motto, og det gentages igen og igen, så der ikke kan herske tvivl om, at der er helte, og så er der helte.

Ben Randall (Kevin Costner) er en hårdfør redningssvømmer, der frygtløst kaster sig ud fra helikoptere ned i det iskolde hav ud for Alaska for at redde sømænd, der er i livsfare. Under en voldsom storm mister han hele sit mandskab, og finder sig som den eneste overlevende modløs, fysisk svækket og desillusioneret. Konen forlader ham tilmed, og som om det ikke var slemt nok, bliver han tvunget til at tage jobbet som underviser på kystvagtens akademi, mens han kommer til hægterne. Her møder han en samling nye rekrutter, og blandt dem svømmetalentet Jake Fischer (Ashton Kutcher).

Randalls hårde træningsmetoder får mange til at falde fra, og hans ukonventionelle tilgang til tingene får mange til at se skævt til ham. Man kommer dog ikke udenom, at han ved hvad det drejer sig om, når han snakker om liv og død på havet. Han opnår snart uendelig respekt blandt de fleste af sine rekrutter, mens der opstår problemer mellem Randall og Fischer, der hurtigt viser sig at være et talent uden lige i vandet. Fischer er individualist, og selv om han slår alle Randalls gamle rekorder i svømmebasinet, skal han stadig opgive sine ambitioner og lære det vigtigste frem for alt – viljen til at ofre sit eget liv for andres.

“The Guardian” er en film, der forsøger at få det hele med – der er flere historier end godt er, og det gør filmen til en noget lang affære. Med en spilletid på 139 minutter kunne man ønske, at der var blevet gået lidt grovere til værks i redigeringen, for det er bestemt ikke hver eneste scene, der er nødvendig.

Vi får både adskillige ture på havet i nogle hæsblæsende og formidabelt flotte actionscener, hvor bare tanken om at springe ud på dybt vand tæt på frysepunktet får det til at løbe koldt ned ad ryggen på en. Det er helt igennem glimrende lavet og bestemt filmes force. De barske vilkår på havet er skildrede med en grusomhed og skønhed, der er betagende, og teknisk er “The Guardian” en fremragende film.

Problemet er blot det, at vi får enhver tænkelig vinkel på livet som redningssvømmer; livet som en, der har set mange dø, valget mellem karriere og kærlighed og fortidens spøgelser, der hjemsøger en om natten – nej, det er ikke et nemt arbejde at risikere sit eget liv, og nogle gange skulle vælge hvem der skal med hjem og hvem havet må tage. Men det bliver for meget i “The Guardian”. Nogle gange behøver man ikke udpensle hvert eneste aspekt af hovedpersonernes følelsesliv, men forlade sig på publikums evne til selv at drage konklusioner. Filmen vil det hele og det er da bestemt beundringsværdigt, at man ikke ønsker at forfalde til en hjernetom actionfilm med blafrende flag og patriotisk strygermusik i baggrunden, men rent faktisk gerne vil fortælle en historie om mennesker og skæbner. Desværre kan filmen slet ikke bære de mange gode intentioner, og man ender med at sidde og vride sig i sædet i kedsomhed flere gange.

Kevin Costner har sandt at sige ikke haft meget held med sine sidste film, men han er gennemført god som den garvede redningssvømmer, der lige skal vise rekrutterne hvordan verden hænger sammen, og han spiller rollen med indlevelse og troværdighed. Ashton Kutcher er udmærket som den unge Fischer, og det er lykkedes instruktøren at vride adskillige gode øjeblikke ud af ham.