Man kan ikke just anklage Rusland for at producere filmiske hits på samlebånd. “Mørkets vogtere”, eller “Nochnoy Dozor” som den hedder på russisk, var indtil for ganske nylig det største finansielle filmhit i hele landets historie. Det fik mange russere til at snerre ad filmen, som tydeligvis er kraftigt inspireret af Hollywood. Javist, “Mørkets vogtere” er da ikke umiddelbart nogen synderlig original sammensmeltning af fantasy- og gysergenrerne, og den læner sig meget op ad adskillige amerikanske produktioner. Men på flere måder er filmen også helt sin egen og fortjener at blive bedømt på egne præmisser.

“Mørkets vogtere” er første del af en trilogi og har også haft en ganske pæn gennemslagskraft uden for de russiske landegrænser. Men det er trods alt også en film, der med sit enkle koncept, fine udførelse og russiske islæt har ordet ‘kult’ trykt overalt på sig. Hovedelementet i historien er såre simpel. Filmen begynder for adskillige hundrede år siden, hvor kampene mellem lysets og mørkets hær indstilles og en våbenhvile bliver etableret. Begge sider opretter en gruppe, hvis job det er at holde øje med, at modparten ikke bryder våbenhvilen. Hovedpersonen, Anton, er en af lysets hjælpere – en såkaldt ‘Anden’ og en del af ‘The Night Watch’ (filmens engelske titel). Og det kommer næppe som en overraskelse, at freden pludselig bliver truet igen i vor tid, hvor filmen udspiller sig.

Det lyder simpelt, og det er det egentlig også. Men i takt med, at filmen skrider frem, bliver man præsenteret for flere og flere djævelske twists, der sikrer, at filmen ikke forfalder til kedelige klicheer, som en amerikansk udgave sandsynligvis ville have gjort. Filmholdet har efter sigende bestået af praktisk talt samtlige computeranimatorer i hele Rusland, samt et talentfuldt sortiment af filmfolk, der har givet filmen et forbløffende look (især dens relativt lave budget taget i betragtning), et dragende klippetempo og et godt, stemningsfuldt score.

Og stemningsfuld er netop, hvad “Mørkets vogtere” er. Takket være filmens visuelle og auditive styrker, formår den at skabe en ganske unik stemning, ligesom mange af de bedste film i genren. Kun en smule usmagelig product placement bryder atmosfæren en sjælden gang imellem. Skuespillet varierer også en smule i kvalitet, og effekterne er ikke altid lige troværdige. Til gengæld er filmen ambitiøs, og selvom dens effektfolk nok ikke vil være i stand til at true ILM indenfor den nærmeste fremtid, så besidder mange af filmens effektfyldte sekvenser en dejlig kombination af kunstnerisk ambition og computerbaseret kreativitet. I det her tilfælde er det ofte tanken, der tæller. Og tanken har været god nok.

Nogle vil måske mene, at slutningen er lige lovlig uforløst, men filmen udgør også kun første del af en trilogi. Vi glæder os til de to sidste. Salut!

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. “Mørkets vogtere” lever i høj grad på sine visuelle styrker. Der er blevet brugt adskillige former for filtre, og scenerne varierer meget i farvetemperatur og stil. Men kvaliteten er gennemgående god. Hovedproblemerne er lidt utilsigtet gryn og en snert af manglende skarphed. Derudover er der også nogle komprimeringsproblemer, på trods af dvd’ens minimale indhold, som resulterer i en lille smule udtværing, som sjældent er irriterende, men heller ikke ligefrem pryder filmens billeder. Ellers er der ingen nævneværdige tilfælde af digital støj eller edge-enhancement, og både farverne og kontrasten er solid.

AudioIfølge dvd’ens fejlagtige omslag burde den indeholde både et ungarsk, tyrkisk, engelsk og russisk Dolby Digital 5.1 spor. Det ville have slugt en masse plads og forringet billedkvaliteten, men heldigvis indeholder dvd’en kun det russiske originalspor i Dolby Digital 5.1. Derudover indeholder skiven heller ikke de undertekster, som der står trykt på coveret. Men det er formentlig også de færreste herhjemme, der vil savne undertekster på ungarsk og bulgarsk. Lydsporet er meget ligesom filmen: solidt, men ikke voldsomt overvældende. Alle højtalere bliver flittigt brugt, og subwooferen leverer en god bund, men sporet er lidt kedeligt mixet. Musikken lyder eksempelvis ofte lidt tam, dialogen lyder flad, og flere gange i løbet af filmen savner man mere kreativ og effektiv brug af alle kanaler, såsom panoreringer og atmosfære-lyd. Men sporet formår meget ofte at overrumple på positiv facon.

EkstramaterialeNår man smækker skiven i afspilleren starter den med at vise trailerne for “Transporter 2” og “Stay”. Derudover finder man også traileren til “Broken Saints: Prophecy” samt en forsmag på næste del af trilogien: “Day Watch”. Den tredje, og sidste film, i serien hedder “Dusk Watch” og er foreløbigt sat til at udkomme næste år.

Udover de få trailere byder udgivelsen blot på et engelsk kommentarspor med filmens russiske instruktør, Timur Bekmambetov. Bortset fra en lille smule mumlen er hans engelsk heldigvis relativt nemt at forstå. Men det er dog ikke ligefrem noget fantastisk spor, og selvom Bekmambetov tydeligvis kan lide at diskutere sin film, er der en del pauser og lidt for megen snak om tørre tekniske facts. Men instruktøren kommer også med en del interessante udtalelser – han påpeger bl.a., hvor filmen afviger fra romanforlægget og er inspireret af amerikanske spillefilm.