En enkelt ensom guitar ledsaget af en lettere sørgmodig, stilfærdig mandestemme. Sådan begynder “Down in the Valley” på lydsiden. Musikken akkompagnerer først og fremmest synet af en ungdommelig Edward Norton, der stødt og sikkert, med en cowboyhat på hovedet og en lasso over skulderen, bevæger sig ned ad Californiens varme landeveje. Så møder vi 18-årige Evan Rachel Wood, som forlader sit hus, ligesom Norton øjensynligt uden noget bestemt rejsemål. Det virker uundgåeligt at de vil mødes, og det gør de naturligvis også. Introen giver én en fornemmelse af, at en romantisk moderne western er i vente. Det er ikke sidste gang, du bliver narret af manuskriptforfatter og instruktør David Jacobsens unikke og uafrystelige vision.

Jacobsen har læsset sin film med et sammensurium af forskelligartede følelser. Det er kun mandens tredje spillefilm, men han har allerede lært at mestre alle tangenterne på følelsesspektrets piano. Uden for megen ballade lykkes det ham at kombinere romantik, drama, spænding, gys og i sidste ende tragedie. Overgangene virker ofte pludselige, endda chokerende, men samtidigt også altid fuldstændig troværdige. For det viser sig langsomt, at Harlan, den unge cowboy Norton spiller, ikke just er nogen helt normal cowboy. Og ham og Tobes (Wood) kærlighed får de mest uventede følger.

Jacobsen får masser af hjælp fra sit fantastiske cast. David Morse spiller den hårdhudede, men ærlige, politifar til Tobe og drengen Lonnie. Det er en af den slags roller, Morse har optrådt med adskillige gange, men når manden bliver ved med at gøre det så godt som her, hvorfor så klage? Den unge teenager Lonnie bliver spillet af det yngste medlem af Culkin familien: Rory Culkin. Den snart 17-årige Culkin leverede forrige år en god præstation i “Mean Creek”, men denne præstation er en kende bedre. Alt i alt tyder det på en lysende fremtid for Cory, der ikke synes at gentage storebror Macaulays fejl og ende i et karriemæssigt sort hul.

Men foran kameraet tilhører filmen naturligvis Norton og Wood. Han er dobbelt så gammel som hun og fra en helt anden verden, men deres kærlighed for hinanden fremstår aldrig andet end fuldstændig ægte og endda forudbestemt. Norton formår at skænke Harlan en dosis sympatisk naivitet, men samtidigt også en pirrende nervøsitet og uforståelse overfor en kynisk omverden, som Harlan mener, det er hans opgave at rette op på.

Norton gør Harlan til en særdeles interessant og flerlaget karakter, som man aldrig helt ved, hvor man har. Det er ikke helt forkert at sammenligne ham med Robert De Niros antihelt Travis Bickle fra “Taxi Driver”. Der er endda en scene, hvor Harlan taler til sig selv i spejlet med en ladt pistol i den ene hånd. Og så er der hengivende Wood, der for alvor slog igennem som en forvirret teenager i “Thirteen”. Hun er intet mindre end en sensation. Kun 18 år gammel og garanteret en formidabel karriere.

Jacobsen er selv født i Californien og har portrætteret sin hjemstat på flot vis. Storslået og indbydende, ligesom de endeløse ørkener i de klassiske westerns. Denne western-ørken er dog beboet, men på trods af civilisationens kendetegn formår Jacobsen alligevel at give miljøet et stænk af nyopdaget grandiositet. Det er som en helt ny verden. Peter Saletts sange supplerer også billedsiden fint, og det samme gælder resten af lyden. Den gennemtænkte kombination af både lyd og tavshed i filmens sidste scener styrker filmen enormt. Filmens absolut største øjeblik figurerer godt og vel halvvejs igennem, og derfor mangler der lidt energi i tiden mellem da og de endelige momenter. Men derudover holder “Down in the Valley” hele vejen igennem.

VideoPræsenteret i 2.40:1 anamorphic widescreen format. “Down in the Valley” er en visuelt betagende film, og den mageløse billedside bliver præsenteret ganske hæderligt her på dvd. Farverne udstråler på fin vis den bidske californiske hede. Billedet er ganske skarpt, og den minimale mængde gryn som billedet besidder, stemmer overens med filmens oprindelige udseende. Hovedproblemet her er detaljerigdommen i de mørkeste scener. Især en enkelt nattescene er plaget af billedlig udtværing. Det er kortvarigt og til at leve med, men lidt skuffende for så ny en udgivelse.

AudioLydsiden er, ligesom billedsiden, ganske fin. Det lavmælte, velkomponerede score kommer udmærket til udtryk og dialogen er krystalklar på det engelske Dolby Digital 5.1 spor. Især det endelige opgør benytter sig fint af hele kanalnetværket. Det samme gælder scenen hvor Culkin og Norton skyder flasker med pistoler, hvor det opstående ekko næsten resulterer i kuldegysninger. Ellers er det et ret stilfærdigt spor uden alt for mange overraskelser.

EkstramaterialeHvis man vælger ‘svensk’ på dvd’ens hovedmenu, får man lov til at se trailerne til “The Fog”, “Moreno & tystnaden”, “Svalan, katten, rosen, döden”, “Fallet G”, “Bang Bang Orangutang” og “Rent”. Vælger man i stedet ‘dansk’ på hovedmenuen, bliver man serveret trailerne til “The New World”, “Wallander Nr 6: Mastermind”, “Pink Panther” og, endnu en gang, “Rent”. Ellers er der intet. Øv.