Den anden søster
Udgivet 21. aug 2008 | Af: Benway | Set i biografen
Ved første øjekast ligner “Den anden søster” et typisk romantisk drama med lidt erotisk ladning for at krydre fortællingen, men historien er dog mere kompliceret end som så. Romantik er der ganske vist, men filmen er også en anderledes kontant og barsk fortælling om magtspil og gensidig udnyttelse i de højeste kredse.
Når man er konge, lader man imidlertid ikke den slags småtterier komme i vejen for en, og snart er hendes mand bestukket med en højere stilling for at se den anden vej, mens kongen ondulerer hans kone. Den bly Mary er indledningsvist imod forbindelsen, men forelsker sig ikke desto mindre til op over begge ører i kongen, og snart bliver hun gravid med hans barn. Graviditeten bliver imidlertid problematisk, og tvinger Mary til at forblive sengeliggende, mens kongen må søge sin libido tilfredsstillet andetsteds. Dette giver den forsmåede Anne den chance, som hun har ventet på.
Filmens største styrke er skuespillet – i særdeleshed Natalie Portman og Scarlett Johanssons roller som henholdsvis Anne og Mary. Det er dog primært Portman, der for alvor får lov til at dupere, og hendes håndtering af Annes følelsesmæssige rejse er blændende. Alligevel fungerer historien ikke rigtigt, og trods skuespillet efterlades man overraskende kold af de grumme begivenheder. Problemet synes at være, at filmen i sin iver efter ikke at kede bliver så handlingskoncentreret, at den afrundede personkarakteristik lades i stikken. De fleste hovedpersoner er så overfladiske eller utiltalende, at det er meget vanskeligt at blive særlig involveret i deres kvaler. Ligeledes bruges der ikke den fornødne tid på at skabe et overbevisende søskendeforhold, så vores reaktion på deres indbyrdes stridigheder bliver ret beherskede.
Som kulørt historiefortælling med en snert feminisme er filmen relativt underholdende, og de to søskendes kamp er velspillet, men nogen visuel eller bevægende oplevelse er den ikke. Det er en fornøjelse at overvære Natalie Portmans imponerende spil, og det er opmuntrende, at et kostumedrama har andre ambitioner end de sædvanlige, men hvis man har større forventninger end disse, er det nok bedre at følge kongens eksempel og se til en anden side.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet