Man ved, at man har set en særlig type film alt, alt for mange gange, når man trættes af bare at nævne, hvor hyppigt genren undfanger endnu et værk. Det er efterhånden svært at finde på noget nyt at sige om film, der beretter om ideologiske, heltemodige lærers himmelske indflydelse på kyniske elever, fordi de dybest set alle er skåret over samme læst. Man kunne have håbet, at den superbe “Half Nelson” ville have fået Hollywood til at indse, at genren havde nået sit naturlige endepunkt, men så heldige er vi altså ikke. Der er intet i den dybt konventionelle “Freedom Writers”, som man ikke har set før, men skuespillernes åbenlyse entusiasme sørger på mirakuløs vis for at gøre melodramaet engagerende.

Hilary Swank spiller filmens ekstremt arbejdsomme, kærlige og hjælpsomme lærerinde, Erin Gruwell. Hun er netop blevet færdig med at studere og får til opgave at undervise en gruppe 15-årige elever (størstedelen af skuespillerne har dog tydeligvis rundet de 20). Alle er enten bandemedlemmer eller er blevet berørt af bandekrigene i og omkring Los Angeles anno 1994. Naturligvis er de unge, følelsesladede elever skeptiske over for Gruwells snak om fred og forsoning. Men da hun smækker Holocaust på skemaet og selv investerer i eksemplarer af Anne Franks dagbog til hver eneste elev, begynder de studerende at erfare, at de alle sammen har noget tilfælles, og at der muligvis er et alternativ til livet som pusher eller håndlanger.

Filmen er baseret på en autentisk historie, og virkelighedens Erin Gruwell fik sine elever til at skrive om deres hektiske dagligdag og samlede og udgav dernæst notaterne i bogform i 1999. Det er disse tekster, som filmen tager afsæt i. Men ligesom så mange andre polerede dramaer, der er baseret på sandfærdige beretninger, er “Freedom Writers” gennemsyret af manipulerende melodrama og ekstremt uplausible karakterer, som enten er ondskabsfulde fra isse til fodsål eller helgenagtige på linie med Moder Teresa. Og har man set “Dangerous Minds”, “Coach Carter”, “Stand and Deliver”, “Take the Lead” eller en af de utallige andre film om omtrent samme emne, så bliver man aldrig for alvor overrasket.

Der er også så mange individuelle fortællinger og forskellige personer, at man sjældent identificerer sig med dem. Et sideplot omhandlende Erins forhold til sin mand, der føler sig forsømt, virker påklistret, selvom det er med til at fremhæve Erins engagement og glæde for sine elever. Hilary Swank er god som lærerinden, selvom hun ikke ligefrem får meget hjælp af det kedelige manuskript, der tegner hende som en typisk, firkantet heltinde. Men hun lever sig godt ind i rollen, og det samme gør resten af skuespillerne. Will.I.Am og Mark Ishams musik samt de mange velvalgte sange supplerer også filmen fornemt.

Selvom karaktererne synes at udvikle sig i et lidt ujævnt tempo, så er alle de unge medvirkende helt og aldeles suveræne. Mange af dem har man aldrig set før, men man kan kun håbe, at man kommer til at se dem igen, fordi det er de unge aktørers fortjeneste, at man aldrig keder sig og endda bliver rørt op til flere gange. “Freedom Writers” er ordinær, konventionel og forudsigelig. Men i få perioder formår den at bevæge og endda inspirere.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Paramount har produceret endnu et glimrende transfer med yderst få skavanker. Farvegengivelsen er fænomenal – alt fra Swanks jakkes mange røde farvenuancer til skolens indbydende, grønne plæne vækker opsigt, og farveblødning optræder aldrig. Der er absolut ingen tilfælde af støj og snavs, og kontrasten er solid som beton. Kun yderst få scener fremstår en anelse uskarpe, og edge-enhancement optræder i få tilfælde.

AudioSkivens engelske Dolby Digital 5.1 lydspor er overraskende godt. Man havde ikke umiddelbart forestillet sig, at en film, som hovedsageligt foregår i et klasselokale, ville blive skænket et så aktivt mix, men under filmens åbningsscene farer en helikopter rundt fra højtaler til højtaler (og ligesom resten af sporets panoreringer virker denne naturlig), og igennem resten af filmen er kanalnetværket også dejlig aktivt, uden at man bombarderes af tankeløse effekter. Subwooferen er også aktiv og giver især de mange bombastiske hiphop numre ekstra punch, mens dialogen kommer krystalklart igennem via centerhøjtaleren.

EkstramaterialeNår dvd’en er lagt i afspilleren, præsenteres man for trailere til “Transformers”, “Dreamgirls” og “Shooter”. Traileren til “Freedom Writers” er også på discen, og det samme er et forholdsvis omfattende billedgalleri.

Der er i alt tre featuretter: “Making a Dream” (5 min.), “Freedom Writers Family” (19 min.) og “Freedom Writers: The Story Behind the Story” (10 min.). Dokumentarerne er altså ikke særlig lange, men de er interessante. Man hører bl.a. den geniale rapper Common diskutere en sang, han og Black Eyed Peas frontfiguren Will.I.Am komponerede til filmen. Især skuespillerne leverer flere interessante kommentarer og anekdoter, og der er heldigvis ikke nogen overflod af kvalmende komplimenter. Man får også lov til at se virkelighedens Erin Gruwell møde Hilary Swank.

Der er også et kommentarspor med Swank og filmens Oscar-nominerede manuskriptforfatter/instruktør Richard LaGravenese. Begge er tydeligvis meget glade for filmen og har en stor interesse for emnet, så derfor er det lidt mærkeligt, at de holder mund igennem store dele af filmen, og derudover er der en del retorisk, ligegyldig sniksnak.

Erin Gruwells (Hilary Swank) er en ung idealistisk lærer, som netop er blevet færdig med sin uddannelse. Hun bliver ansat på en amerikansk high school, som tidligere har haft mange elite-elever, men nu primært har unge fra belastede hjem. I skolen har hver race sin bande og her er ingen kære mor.

Da Gruwell møder den første dag, giver de unge hende højst en uge. De ved nemlig godt, at jungleloven hersker over undervisningsministeriets pensumplaner. Men Gruwell er ikke sådan at slå ud. Hun har et projekt, der skal holde de unge i skolen og samtidig lære dem, at der er en anden vej end den sandsynlige bandekriminalitet. Hendes metoder er anderledes, for normal undervisning kommer ikke igennem her. En leg hvor man skal bekendtgøre, hvor mange bandemedlemmer man har set blive dræbt, skal vise de unge, at de reelt kommer fra samme sociale vilkår. De får nemlig igennem legen set hinanden i øjnene på tværs af racerne.

Gruwell er for at fuldføre sin mission nødt til at tage ekstra jobs, for at hun selv kan betale for nye bøger til de unge, da skolens ledelse ikke synes om hendes undervisningsmetoder. Hun kommer desuden på den ide, at de unge skal føre dagbog; en metode til selvransagelse for de usikre teenagere, der plages af alskens problemer på hjemmefronten. Gruwells privatliv går dog ikke så godt. Farmand har svært ved at forstå hendes idealistiske projekt og hendes ellers perfekte mand føler sig svigtet og nedprioriteret – det forstår man godt.

“Freedom Writers” er baseret på virkelige begivenheder fra Los Angeles. Erin Gruwell er derfor er en virkelig person, som igennem en målrettet indsats har gjort en forskel. Hendes fremstilling i filmen er dog problematisk, for hvordan kan man forsvare over for sig selv, at man kører sit eget privatliv fuldstændigt i sænk, svigter sin mand totalt og virker ligeglad med alt, hvad der ikke hører til arbejdet. Er hendes moral entydig god, når nogle er vigtigere end andre? Hun når i hvert fald at ødelægge mandens liv totalt, og man forstår så inderligt, at han pakker kufferterne og går. Ellers har filmen selvfølgelig gode budskaber; at det gælder om at bryde den sociale arv og at uddannelse er netop kilden til dette.

Filmen er fyldt med bred patos, som faktisk klæder den. Man kan ikke undgå at føle med de unge, for deres skæbner er reelt mere spændende end lærerens. Klichéerne er tykke men det er i orden, for budskaberne er velmenende. Filmen savner måske lidt fremdrift, for mange af scenerne er enormt dialogtunge, hvor eleverne holder taler eller læser breve op. Det bliver lidt kedeligt at se på og umuligt at klippe sig ud af. De unge spillere er dog generelt gode, mens Swank virker lidt fejlplaceret. Hun er reelt set nok for god en skuespiller til den rolle.