2011 var ikke blot et fantastisk år for Paramount Pictures – det var studiets absolut bedste år nogensinde. Både i USA og internationalt formåede Paramount at sætte sig massivt på førstepladsen blandt de seks store filmstudier, hvor Warner Bros. måtte indtage andenpladsen efter tre år i træk som nummer et.
Med blockbustere som “Transformers 3”, “Thor”, “Captain America: The First Avenger” og “Mission: Impossible – Ghost Protocol” formåede Paramount at hive intet mindre end $1,96 mia. hjem i USA, mens det så endnu bedre ud internationalt, hvor studiet med $3,21 mia. blev det første nogensinde, som har formået at tjene mere end tre mia. på et enkelt år.
På andenpladsen hev Warner Bros. $1,83 mia. hjem i USA, samtidig med at studiet klarede sig godt internationalt. Førstepladsen havde nok også været i hus, hvis ikke det var pga. “Green Lantern”, der floppede finansielt.
Sony Pictures/Columbia Pictures indtog tredjepladsen med $1,27 mia. efter et solidt år, hvor stort set alle film, de udgav, så ud til at klare sig godt. Denne solide succes fra de fleste udgivelser reddede studiet i sidste ende, da de i USA ikke havde en eneste film, der opnåede $200 mio. og egentlig blockbuster-status. Internationalt klarede studiet sig dog fantastisk, hvor især “Smølferne” formåede at tjene en hel masse penge hjem.
Disney var skarpt i hælene på Sony/Columbia med $1,24 mia., hvilket sikrede studiet fjerdepladsen. Disney havde ellers haft udsigt til et langt bedre år i USA, end det endte med at være, da “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” og “Biler 2” begge ikke tjente nær så meget som ellers forventet. Internationalt var det tilgengæld et fantastisk år for Disney, der havde sit anden-bedste år nogensinde, hvor den fjerde omgang pirateri formåede at blive den mest succesfulde film i franchisen med $802 mio.
Femtepladsen gik til Universal Pictures med $1,04 mia., der endnu engang havde et blandet år med nogle solide hits og nogle kæmpe fiaskoer. Mens “Fast & Furious 5” toppede både i USA og internationalt så var “Cowboys & Aliens” en slem økonomisk skuffelse. Samtidig fejlede en større mængde af studiets mindre film såsom “The Dilemma”. Internationalt var det også et skuffende år for studiet, der dog formåede at gå frem i forhold til 2010, som var et endnu værre år.
Med $978 mio. blev 20th Century Fox rosinen i pølseenden, hvilket dog var forventet, da der var en mangel af store franchise-udgivelser, som virkelig kunne tiltrække et stort publikum. Det til trods overraskede både “Abernes planet: Oprindelsen” og “X-Men: First Class” positivt, hvorfor det ser ud til, at det ser lyst ud for Fox i fremtiden. Internationalt var det dog en helt anden sag, hvor Fox tjente gode penge på en lang række af deres udgivelser.
#41 Babo84 12 år siden
Det er ikke fordi brødrene er kendt for at holde stabilt niveau, men de ramte plet hos mig med den mesterlige Matrix, som jeg har stor forkærlighed til. Og jeg føler, at Cloud Atlas kan være deres store comeback. Dels fordi det efter hvad jeg kunne læse, ikke er en amerikansk produktion, men tysk (som måske betyder mere frihed for dem?) og dels fordi plottet virkelig lyder ambitiøst (selvom den er baseret på en roman). Ja, og så det flotte cast og Tykwer, som har forstand på billeder... I'm fuckin in.