Normalt er det anmeldere eller branchefolk, der har æren af at uddele de fine filmpriser år efter år. I Danmark er det Bodil og Robert, i Hollywood er det Oscar og Golden Globes. Men ved People’s Choice Awards bestemmer folket, hvem der skal vinde. De nominerede er blevet offentliggjort til People’s Choice Awards 2016.
Se også: ”Jurassic World” slår “The Avengers”: Nu den tredjestørste i filmhistorien
Ligesom til de øvrige prisfester så uddeles der et hav af forskellige priser. People’s Choice Awards belønner både film, tv og musik.
Den vel nok største og vigtigste pris er årets favoritfilm, hvor “Avengers: Age of Ultron” skal dyste imod “Jurassic World”, “Inderst inde”, “Fast & Furious 7” og “Pitch Perfect 2”.
Hos de kvindelige skuespiller skal vinderen findes blandt Anne Hathaway, Melissa McCarthy, Meryl Streep, Sandra Bullock og Scarlett Johansson, imens de mandlige konkurrenter til den folkelige pris er Channing Tatum, Chris Pratt, Johnny Depp, Robert Downey Jr. og Will Smith.
Prisfesten er blevet afholdt siden 1975, og over 72 millioner har stemt om nomineringerne, hvoraf du kan se den fulde liste her.
People’s Choice Awards 2016 afholdes d. 6. januar.
#1 Giraffen 9 år siden
#2 Lazlo H 9 år siden
Som populær-film burde J-World og FF7 være mere oplagte valg
#3 Plissken 9 år siden
Men jeg må jo være en af de sørgelige så... o.O
#4 SublimeKen 9 år siden
At du synes JW er lysår foran A2, fortæller måske mere om din manglende kritiske sans, end andres. Eller det kunne måske - bare måske - være at folk havde forskellig smag, og at kritisk sans hvad angår underholdnignsfilm handler mere om subjektivitet, end objektivitet, med mindre vi snakker det tekniske bag dem, samt skuespillet.
Må indrømme at Jurassic World var noget af en tom oplevelse for mig. Langt mere latterlig dum end Avengers 2. CGI'en var også objektivt værre i JW end i A2. A2 var for mig let og se venligt, hvorimod JW nærmest føltes som en kluntet parodi på den originale, som forvandlede Chris Pratt's normale karismatiske personlighed om til en kedelig, tør og stereotypisk tuff guy.
Med det sagt var A2 stadig en skuffelse, på den måde at den var ikke så god som jeg havde håbet, med massere af scener klippet ud som havde skabt en bedre helhed, var de blevet, samt lidt for tegnefilmsagtig, men stadig seværdig dog. JW var ikke en skuffelse for mig, for havde ikke regnet med noget alligevel. Den var ligeså latterlig uintelligent og dårlig som jeg havde regnet med!
#5 Geekalot 9 år siden
#6 Lazlo H 9 år siden
Men man kan ikke diskutere hvorvidt åbningsscenen i A2 er en gang kunstig grim cgi eller ej. Det må enhver da kunne se?
Og nuvel - det hele er som nævnt i afdelingen for tomme metervarer fra bulder-og-brag hylden og det er jo sjældent her det store film-sus ligger
Personligt håber jeg at A2 deler Rasberry Awards sammen med Terminator 5 og Spectre. Der har godt nok været nogle frygtelige Blockbustere i år. Håber The Force Awakens kan følge efter Fury Road, så vi i det mindste får to formidable franchise-fortsættelser i 2015
#7 Therewillbeblod 9 år siden
#8 RuneSøndergaard 9 år siden
Så fordi du ikke kan lide dem, er det lort?
Hvad ellers skal resten af verden holde sig fra?...