FilmenInden Hideo Nakata (“Ringu”) tog til Hollywood for udelukkende at indspille remakes af asiatiske gysere (der er lagt i ovnen til tre mere af slagsen) lykkedes det ham at stå for en lille original sag, nemlig “Dark Water” (“Honogurai Mizu No Soko Kara”). Denne opblomstring af remakes i kølvandet på de mange succesfulde og effektive asiatiske horrorfilm, er kun en naturlig konsekvens af den stagnerende originalitet i den vestlige gysergenre. Desuden er de asiatiske gysere som oftest små, subtile produktioner, og dette passer ikke altid den gennemsnitlige vestlige biografgænger. Heldigvis er der også noget positivt at sige om denne udvikling, da det naturligvis er den amerikanske genindspilning af “Dark Water”, der har forårsaget denne genudgivelse af den originale “Honogurai Mizu No Soko Kara” på dvd.

Yoshimi Matsubara og hendes 6-årige datter Ikuko er efter forældrenes skilsmisse på jagt efter en ny lejlighed. Da faren ikke er meget for at Yoshimi skal beholde forældremyndigheden har han givet deres advokater grund til at tro, at Yoshimi ikke er ansvarlig nok til at kunne tage sig af barnet. At de får tag over hovedet i en fart er naturligvis essentielt, og derfor flytter Yoshimi og Ikuko ind i en billig lejlighed i et trist gråt betonbyggeri. Yoshimi burde nok have været en anelse mere kræsen.

Denne menneskeligt svære situation for Yoshimi, med at være alene med datteren et nyt sted og eks-manden og advokaternes horn i siden på hende, giver et godt, ubehageligt grundlag for opbygningen af filmen. Den konstante regn og de meget ubehagelige omgivelser er med til at slå den grå og triste stemning fast. Da Ikuko finder en lille rød taske på husets tag, afleverer Yoshimi den til viceværten – der ikke kan forklare hvor tasken kommer fra, da der ikke bor andre børn i bygningen.

Yoshimi er naturligvis bekymret for om hun får lov til at beholde Ikuko, men hun får hurtigt andre ting at tænke på. Særhederne og fugten breder sig i lejligheden, og da tasken pludselig dukker op igen, beslutter Yoshimi sig for ved selvsyn at finde ud af hvad der er i gære.

Ligesom “Ringu” er filmen her baseret på en roman af Kôji Sozuki og der er da også visse fælles træk de to film imellem. Men hvor tanken om et forbandet VHS bånd der ikke er til at komme af med virker ret skræmmende, viser “Dark Water” i stedet en stille, snigende uhygge, der, lige så langsomt som fugten i Yoshimis lejlighed, kryber ind under huden på én.

“Dark Water” er til tider en helt hypnotiserende oplevelse. Den truer med at lulle én i søvn, men istedet får man krybende gys for alle pengene.

VideoBilledet på denne dvd er anamorphic widescreen i formatet 1.78:1. Billedet er en anelse uroligt og der fremkommer konstant kompressonsfejl – et tegn på at man kunne have draget fordel af at fordele filmen på en dobbeltlags dvd. “Dark Water” er i stedet udkommet på en DVD-5, hvilket betyder mindre plads og det har billedet taget tydelig skade af.

AudioPå lydsiden venter endnu en skuffelse. Vi bliver her præsenteret for et japansk Dolby Surround 2.1 lydspor, der slet ikke formår at fuldende lydbilledet. Der er gjort sparsom brug af bas og dialog går klart igennem, men i mange scener, især dem der involverer vand, havde et 5.1 lydspor været klart at foretrække, til at omslutte seeren og øge den klaustrofobiske stemning.

EkstramaterialeAf ekstramateriale byder “Dark Water” dvd’en på et par trailere og en lille folder indeholdende en biografi af instruktør Hideo Nakata og to anmeldelser af filmen – igen en skuffende omgang.