Den britiske skuespiller Benedict Cumberbatch (“Sherlock”) nyder for tiden stor succes og kan snart ses i “War Horse”, “Tinker, Tailor, Soldier, Spy” samt Peter Jacksons to “Hobbitten”-film, og nu er Cumberbatch angiveligt i forhandlinger om en rolle i en kommende superheltefilm.
Se også: Der er stadig liv i “Ant-Man”.
Da “The Avengers” allerede er godt på vej, er det højst usandsynligt, at det er i den film, Cumberbatch har fået en rolle. Men både “Doctor Strange” og Edgar Wrights “Ant-Man” er så småt på vej og stiler efter at udkomme hhv. i 2013 og i 2014. Da skuespilleren p.t. har travlt med “Hobbitten”-optagelserne, er det mest sandsynligt, at han først ville påbegynde arbejdet på den ukendte superheltefilm engang i 2013.
Wright nævnte desuden på Comic-Con, at han faktisk havde en skuespiller i tankerne til titelrollen i “Ant-Man”, men som altid ville han ikke afsløre for meget, og han valgte at forholde sig tavs, da han blev udspurgt om specifikke navne.
“Doctor Strange” har endnu ingen instruktør tilknyttet, men bliver skrevet af Thomas Dean Donnelly (“Conan the Barbarian”).
Se også: Marvel søger efter instruktør til “Doctor Strange”.
#1 SiniSael 13 år siden
men seriously ? ant-man? oO - håber han vælger dr. strange - umiddelbart hvad jeg wiki om de to helte, virker han mest interessant.
#2 misuma 13 år siden
Jeg giver gerne Doctor Strange-filmen til Del Toro.
#3 Kruse 13 år siden
Har du set "Shaun of the Dead", "Hot Fuzz" eller "Scott Pilgrim vs. the World"? For det der gør Ant-man filmatiseringen er interessant er at det er samme instruktør, Edgar Wright, som de førnævnte film. Lige netop derfor glæder jeg mig meget til denne film :)
#4 nb007 13 år siden
Nå, men så kan jeg jo se dog frem til genindspilningen af 'Tinker, Tailor, Soldier, Spy', ikke kun på grund af Benedict Cumberbatch, men pga. hele den fantastiske rollebesætning.
#5 Djibyman 13 år siden
Enig, jeg tror også Ant-Man ligger lige til højre benet for Edgar Wright, hans fortolkning af Scott Pilgrim sad lige i skabet og er blevet en af mine absolut favorit film, jeg finder den episk cool og genial på et fuldstændigt uhørt højt plan, Shaun Of the Dead og Hot Fuzz er stadig blandt nogle af de sjoveste film jeg har set.
#6 SiniSael 13 år siden
#7 Nicki52 13 år siden
#8 Djibyman 13 år siden
Tjooooo, men heldigvis tilpasser de kostumer når de fortolker fra tegneserie til film, hvis ikke, så rendte Batman stadig rundt i en grå bomuldsdragt og blå gummi støvler, og tænk engang hvordan X-Men filmene havde set ud, det havde været det rene farvelade helvede af farvestrålende uniformer;-)
#9 Frederik 13 år siden
Er det fysikken? Folk kan jo løfte vægte. Se Christian Bale, Robert de Niro, Chris Evans, Chris Hemsworth, Tom Hardy osv.
#10 Slettet Bruger [433204243] 13 år siden