Den engelske streamingtjeneste og TV-udbyder Sky Cinema advarer nu mod krænkende indhold i “Junglebogen” og flere andre filmklassikere. 

Det er ikke mere end et par uger siden, at HBO MAX i USA midlertidigt fjernede “Borte med Blæsten” fra streamingtjenesten på grund af racistiske skildringer.

Klassikeren fik dog lov at vende tilbage, så snart den blev udstyret med en introduktion, der forklarer den historiske kontekst – det kan du læse mere om her.

Nu har Sky Cinema i England valgt at deklarere 16 film med en lignende advarsel om stødende indhold. Det skriver Variety.

Læs også Efter HBO Max-beslutning: Nu eksploderer salget af “Borte med blæsten”

“Junglebogen” er en af de film, der nu bliver præsenteret med en advarsel:

“Filmen har forældede holdninger, sprog og kulturelle skildringer, som kan virke stødende i dag,” lyder advarslen fra Sky Cinema.

“Dumbo”, “Tropic Thunder”, “Lawrence of Arabia” og “Aladdin” er blandt de øvrige femten film, Sky Cinema advarer imod – det samme er “Borte med Blæsten”.

Sky Cinema er langt fra den eneste streamingtjeneste, der benytter sig af advarsler mod stødende indhold. Disney Plus gør det samme – det kan du læse mere om her.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

De burde tilføje en enable/disable funktion, på samme måde som med undertekster, så man kan slå disse såkaldte advarsler/disclaimers til/fra, helst en global variabel på ens afspilningsenhed, så det huskes for alle Dvs Blu-ray disks, og så man kun behøver gøre det et sted. Hvorfor skal oplevelsen ødelægges ved at man lægger nutidens racistiske tankegang ned over film, der ikke var tænkt racistiske?

De skal også til at passe på hvordan skurkene portrætteres, for hvis han/hun er hvid/sort/asiat/ateist/kristen/jøde/katolik/muslim/hetero/homo/etc. Så vil der være nogen inden for disse grupper der vil føle sig støt, da skurken som regel ikke bliver portrætteret i et særligt positivt lys.
Gravatar

#2 Reborn Sith 4 år siden

#1 Jeg vil sige det på denne måde: Sarte folk har retten til at holde kæft.
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#3 Bachone 4 år siden

Hvad er der galt med Junglebogen, Aladdin og Dumbo i tegnefilmsudgaverne?

Altså Aladdin kan jeg godt se at de har valgt en sort skuespiller (Will smith) til at være en slave af lampen. ellers kan jeg ikke se hvad der er galt, slet ikke i tegnefilmsudgave, nogen der vil/kan oplyse?
Gravatar

#4 Confused101 4 år siden

Kanon ide...jeg vil personlig more mig kongeligt når der før en visning af Tom &
Jerry står "at hakke dyr i utallige stykker med en økse kan medføre døden", "hælde gift i din kats mælk er farligt for dens helbred" eller "vende et haglgevær forkert og kigge ind i riffelgangen, er farligt".
Gravatar

#5 Reborn Sith 4 år siden

#4 God vinkel på problematikken :-)
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#6 MartinEH 4 år siden

#4 Jeg tror nu, at det er den husholderske der er i Tom og Jerry, der har samme fysiske fremtræden som congoleserne har i "Tintin i Congo", som de refererer til.

#1 Jeg tror, at der er mange ting, der ikke var tænkt racistisk, men som rent faktisk er det. Vi har diskuteret det før, men "Birth of a Nation" var heller ikke tænkt racistisk, men er det i høj grad... Skal den så heller ikke have en disclaimer? Det er på samme måde, hvis man læser Sherlock Holmes i dag, hvor en forbryder bliver udpeget, da det kræver "en abes smidighed og adræthed at kravle op" til et vindue... derfra ved man, at det er den sorte tjenestemand, der har lavet forbrydelsen.

At der er en disclaimer i den bog er fuldt forståeligt og på samme måde med film. Selvom det ikke blev anset som racistisk i 1850, så kan det godt være racistisk i dag og mennesker, der pludselig kan anse det som normalt sprogbrug skal nok advares om, at det er det ikke.
Gravatar

#7 The one is back 4 år siden

og sådan fik de os til at købe filmen igen
Gravatar

#8 Johnny42 4 år siden

#6 Hvad er det, der i Junglebogen og Dumbo, der er racistisk?

Jeg har nu den tilgang, at det afgørende er, hvordan det er tænkt i den samtid, som filmen udkom, der er afgørende. Hvis der var nogen dengang der blev krænket over det, skulle de have råbt op dengang og så kunne man enten have ændret på produktet, eller puttet en disclaimer på. Man kan ikke sige noget er racistisk, bare fordi man mener det i dag. Og hvad hvis man om 50 år mener 90% af filmene, der produceres i dag indeholder kritisabelt indhold, hvad gør man så?

Jeg synes så også det er lidt komisk at Jacob Haugaard har ændret negerdistrikt til fattigt distrikt. Dvs. Hver gang jeg hører fattigt distrikt, så associerer jeg det med et område, hvor der bor mange sorte, dvs. Sort=fattig. Hvor jeg før ikke havde nogen præference for området, det kunne sådan set være et normalt villa-område, så bliver det nu til et fattigt område, eller det kunne også have været ghetto område, og så bliver det faktisk lige pludselig racistisk.
Gravatar

#9 The Man With a Lot Of Names 4 år siden

Kan nogen oplyse mig om det der er stødende i Junglebogen? Har siddet og prøvet at finde noget der kunne virke stødende for nogen, men har givet op.
Gravatar

#10 MartinEH 4 år siden

#8 og 9
Mht Junglebogen, så er hele historien bygget omkring det raceinddelte samfund, med det hvide belærte menneske som det ultimative - historien er også oprindeligt skrevet af en britte med en meget markant forståelse for hvorfor inderne skulle kontrolleres. Det er det der er problematisk.

Mht at alle hisorier bare skal tillades uden disclaimere, hvis der ikke er klaget over dem dengang, så¨åbner du godt nok op for meget usympatisk møg - hele kataloget for racefilm fra Nazi-tiden kan inkluderes uden problemer - der var ikke nogen der turde klage over det...

Hvis man ikke kan lære af fortidens fejl og erkende, at man tog fejl og vise det aktivt, så er vi godt nok kommet til et skidt sted i verdenshistorien.

Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg ikke går ind for at censurere, men at lave en disclaimer på titler, der er åbenlyst problematiske er virkelig ikke et problem - det tager måske 15-20 sekunder af en intro, så man skal virkelig være vild med sin racepropaganda før man kan se det som et problem, at der bliver advaret mod det.

Skriv ny kommentar: