Blandt ugens nye, kommende film i biografen finder man bl.a. David Finchers meget ventede nye film om skabelsen af facebook, “The Social Network”, samt en ny omgang “Olsen Banden” – denne gang i animeret form.
Klik på de enkelte filmtitler for at se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film:
”The American”: George Clooney spiller hovedrollen som en lejemorder, der ønsker at trække sig tilbage og leve uden drab og død omkring sig. Bag kameraet står Anton Corbijn (“Control”).
”Beslutningen – La Rafle”: Filmen følger Joseph, der er 11 år gammel og sammen med sin familie stuves sammen med 13.000 jøder i lejren Beaune-La-Rolande under 2. Verdenskrig.
”Olsen Banden – på de bonede gulve”: Olsen Banden er samlet igen for at udføre en betroet opgave for selveste Statsministeriet: H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske Export Museum – det gælder angiveligt Rigets sikkerhed og gode omdømme.
”Scott Pilgrim mod verden”: Fra instruktøren bag “Shaun of the Dead” og “Hot Fuzz”. Michael Cera spiller den charmerende, men arbejdsløse Scott Pilgrim, der lige har mødt sin drømmepige, og det eneste, der står mellem ham og Ramona Flowers, er hendes syv onde ekskærester.
Ugens biografpremiere: “The Social Network”: Der var stor skepsis, da David Fincher – manden bag film som “Fight Club” og “Se7en” – annoncerede, at han ville lave en film om skabelsen af Facebook. Men efterhånden er denne skepsis blevet afløst af en stor forventning, og reaktionerne på filmen har været så positive, at den allerede betegnes som en tidlig Oscar-favorit. Det ser dermed ud til, at Fincher muligvis kan vinde nogle af de mange fans tilbage, der var skuffede over hans forrige film – “Benjamin Buttons forunderlige liv”.
Traileren til “The Social Network” kan ses i videoen herunder.
Klik ind på Filmz på torsdag, hvor Filmz TV tager et kig på David Finchers karriere og film.
#51 Lord Beef Jerky 14 år siden
#52 filmz-ab 14 år siden
#53 Lord Beef Jerky 14 år siden
Jeg forstår skam godt, at den sjældent bliver nævnt, da The Thin Red Line og Badlands (ja, efter at have tænkt over den, må jeg erkende, at den er fantastisk) er mesterværker, men The New World er stadig længder foran middelmådighed på alle leder og kanter.
#54 filmz-ab 14 år siden
Malick har bare genbrugt næsten identiske elementer fra TTRL, blot med en anden historie, som aldrig for alvor fængede eller virkede helstøbt, og hverken Bale eller Farrell og andre gjorde nogen indtryk. Men ja, der var masser af tid til at filosofere, men blot intet at filosofere over. Men den har måske alligevel et par lommefilosofiske betragtninger i posen, men ak.. Nej tak. Flot fotograferet dog..
#55 Lord Beef Jerky 14 år siden
#56 filmz-ab 14 år siden
Jeg har nu brokket mig over Greengrass, og hans seneste film, Green Zone. Så, sig aldrig.....aldrig :-)
Jeg har som sådan intet imod, at instruktøren genbruger sine trademarks, men det virkede blot mere af det samme, og fremstod derfor endnu svagere, når historien var mangelfuld og når skuespillerne var ligegyldige. Jeg forstår så ikke, at skuespillet ikke gør det store for dig i dette tilfælde, når denne film skal leve af gode præstationer og roller. Hvis der ikke er slagkraf bag præstationerne og man ikke er i stand til at formidle manuskriptet, ja så falder korthuset squ. Har dog ikke set Extended Cut version, men kender godt til sagen du omtaler, og aner ikke om jeg får den set. Jeg tror ikke det ændrer sig for mig. Så bliver det en temmelig lang film, og så falder jeg bare i søvn :-)
Jeg elsker The Matrix, og du kan ikke komme uden om, at den betragtes som et mesterværk, der har inspireret filmmediet (visuelt såvel som med indhold) og især genren sci fi, som de færreste film har. Lommefilosofi vil jeg nok være varsom med at kalde den, men okay :-)
#57 Kruse 14 år siden
Og så vil jeg også pointere at jeg på intet måde synes at skuespillet var dårligt. 14-årige Q'orianka Kilcher er som Pocahontas ganske imponerende, og Colin Farrell går det også fint efter min mening. Og så synes jeg faktisk at det var ret så forfriskende at se Christian Bale i en noget anderledes rolle end han er vant til, og jeg synes også at han gjorde det fint. Men netop fordi at filmens narrativ ikke har synderligt brug for en decideret hovedperson, så gør det ikke mig noget at der ikke er nogen der blæser mig omkuld med en kraftpræstation.
#58 Lord Beef Jerky 14 år siden
The Matrix synes jeg da også er underholdende, men jeg er bestemt ikke varsom for at kalde den lommefilosofisk... i hvert fald i en langt større grad end f.eks. The New World.
#59 Lord Beef Jerky 14 år siden
#60 Lord Beef Jerky 14 år siden