Universal Pictures International har udsendt en pressemeddelelse, hvori de fortæller, at de for første gang i studiets 101-årige historie har passeret imponerende to mia. dollars i omsætning på ét år i biograferne.
Læs også artiklen “Universal Pictures fylder 100 år”.
Universal har i år haft en del kæmpesucceser på verdensplan, herunder kan nævnes film som “Les Misérables” (293 mio. dollars), “Mama” (76 mio. dollars), “Oblivion” (197 mio. dollars), “Fast & Furious 6” (549 mio. dollars) og “Grusomme mig 2” (485 mio. dollars).
Det er dog ikke den første rekord, Universal Pictures International sætter i år. Tidlige på året slog studiet nemlig sin egen rekord for hurtigst at opnå 1 mia. dollars i biograferne i et givent år.
Derudover meddeler Universal, at forventninger til resten af året er store, da der stadig vil blive udsendt 13 film endnu – heriblandt “The Matrix”-stjernen Keanu Reeves’ action-adventure “47 Ronin” og “The Wolf of Wall Street”, der er instrueret af Martin Scorsese og har Leonardo DiCaprio i hovedrollen.
#1 Kviesgaard 11 år siden
#2 Aggeri 11 år siden
#3 De4_Kia 11 år siden
293 + 76 + 197 + 549 + 485 mio. dollars = 1.610 billion dollars
regnefejl på 390 mio. dollars.
#4 Michael Andersen 11 år siden
De har jo udgivet en del flere film end der nævnes i nyheden. Dem skal du også have med i dit forkerte regnestykke.
#5 De4_Kia 11 år siden
Kan ikke se hvor min fejl i mit regnestykke er henne, eftersom regnestykket er lavet ud fra de film som er nævn i artiklen. Hvis andre film skal regnes med, så skal de stå nævnt, for ellers har folk som mig ikke en jordisk chance for at nå frem til samme resultat som dem.
Det vil svare til at man giver en elev en matematik opgave, og undlader nogle tal som man ikke kan regne sig frem til, fordi man forventer at eleven kan gætte sig til det.
Derfor: Universal har lavet en regnefejl på 390 millioner dollars, og det holder jeg fast i indtil jeg ser det komplette regnestykke!
Over and out
#6 Slettet Bruger [4054501076] 11 år siden
"herunder kan nævnes film som.." betyder ikke "herunder nævnes samtlige film, som Universal har med i regnestykket".
Jeg tror muligvis, at Universal har mere styr på deres økonomi, end en tilfældig internetbruger fra Danmark. :)
#7 De4_Kia 11 år siden
#8 Batsy 11 år siden
#9 Michael Andersen 11 år siden
Den eneste der har lavet en regnefejl er dig.
Dit tegnestykke giver ikke 1610, men 1600.
#10 Michael Andersen 11 år siden
Mon ikke det også inkluderer tal fra USA (hvilket det ikke gør her)?