En række hindu-organisationer har taget kontakt til det indiske filmcensurudvalg og bedt dem om ikke at tillade distribution af den kommende Mike Myers-komedie “The Love Guru”, før Paramount Pictures har lavet en række ændringer i filmen.
Organisationerne mener, at filmen vil fornærme millioner af hinduer verden over pga. Mike Myers portræt af guru-discipel-forholdet.
Paramount Pictures har tidligere udtalt, at man vil vise filmen for en række åndelige ledere, når man har en færdig kopi. Det samme var tilfældet med Mel Gibsons kontroversielle “The Passion of the Christ”, inden den havde premiere.
I “The Love Guru” spiller Myers den amerikanske Pitka, der som lille blev efterladt ved et tempel i Indien og efterfølgende blev opdraget af guruer. Som voksen rejser han tilbage til USA i håbet om at opnå store rigdomme gennem en terapeut-karriere. Filmen er klar i de danske biografer 12. september.
Hinduisme er verdens tredje største religion med omkring en mia. troende.
#1 wimmie 16 år siden
Anyway, jeg synes ikke engang filmen ser særlig sjov ud, det ser ud til at Myers bare gentager Austin Powers-rollen med et nyt outfit og ny accent.
Jeg synes bestemt han er sjov som Powers, men så ville jeg hellere se en ny Powers film end en look-alike...
#2 Benway 16 år siden
#3 Dragon_Claw 16 år siden
#4 Outbound Sith 16 år siden
Fox Mulder
#5 kongerne 16 år siden
#6 filmz-Bruce 16 år siden
Ja det er gået støt ned af bakke siden højdepunktet i menneskets udvikling 70'erne og 80'erne, hvor man kunne gøre nar af alt politisk og religiøst og folk kunne grine af det. Nu har de religiøse idioter vejret morgenluft pga. den politiske korrekthed, som efterhånden gennemsyrer det politiske vestlige etablissement og lagt mærke til, at det betaler sig at vifte med idiotiens banner.
Mike Myers, fortæl dem pænt, at de har frihed til at gøre hvad de vil. Tilbede en sten eller lave fingermaling i panden, men at DU og andre er i ligeså god ret til IKKE at dele denne tro, og give udtryk for en differentieret humoristisk, politisk eller på anden vis betinget holdning til et hvilket som helst emne der ønskes.
Det er muligt vi lever i globaliseringens tidsalder, men det betyder ikke, at vi skal gå baglæns gennem evolutionen for at tækkes andres forsinkede fremskridt i verden. Og hvis man mener det, jamen så tag min arm og stik den op i røven og jeg skal hive lillehjernen ud gennem næseboret!
#7 Dragon_Claw 16 år siden
#8 mr gaijin 16 år siden
Desuden klager de ikke til Mike Myers, men til et indisk filmcensurudvalg. Organisationerne vil med andre ord ikke ændre filmen på verdensplan, men kun i deres eget land. Lad nu vær med at drage forhastede konklusioner.
#9 Slettet Bruger [3062731440] 16 år siden
Religion er noget personligt og skal holdes på et personligt plan.
Hvis man ikke vil stødes kan man lade være med at se filmen, kigge på tegningerne i Jyllandsposten eller læse Salman Rushdie's bøger.
Hvis alle kristne, muslimer, hinduer, buddhister etc, ville kunne ignorere små skæve hentydninger til deres religion, ved at trække på skuldrene og tænke "Nårh ja, men jeg ved selv hvad jeg synes er rigtigt", så ville verden være nemmere at leve i.
#10 filmz-Bruce 16 år siden