Zach Galifanakis, der bl.a. kunne opleves i komedien “Tømmermænd i Vegas”, er i forhandlinger om at slutte sig til stemmerollelisten på “Den bestøvlede kat”, DreamWorks Animations tidligere annoncerede spin-off-film om den kække mis fra “Shrek”-filmserien.

Galifianakis skal lægge stemme til den klodsede eventyrfigur Klumpe Dumpe i filmen, der allerede har Antonio Banderas og Salma Hayek på rollelisten som stemmerne til henholdsvis den bestøvlede kat og dennes kærlighedsinteresse.

Tom Wheeler står for manuskriptet til filmen, der vil fungere som en forhistorie omkring de eventyr, som den sværdsvingende kattelejemorder oplevede før sit møde med Shrek og venner i den anden film.

Chris Miller, som var medforfatter og medinstruktør på “Shrek den Tredje”, stod for det tidligere manuskript til filmen og skal også stå for instruktionen.

“Den bestøvlede kat” er sat til at få premiere 4. november i 2011 i USA, men den populære figur kan allerede opleves igen på det store lærred, når den fjerde “Shrek”-film, “Shrek Forever After” – der på dansk har fået titlen “Shrek Den Lykkelige” – får premiere herhjemme 8. juli.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Buzz 15 år siden

Det er hvad den Kat hedder på dansk, Puss in Boots og den er også den dansk titel bestøvlede kat det hvad den heder på dansk, hvor for har katten ikke noget navne?

jeg hade en ide til en film og hvor den bestøvlede kat møder Despereaux
Gravatar

#2 KayOzz 15 år siden

Synes godt nok de malker den franchise lige lovlig meget nu..
Gravatar

#3 filmz-loke76 15 år siden

Buzz (1) skrev:
Det er hvad den Kat hedder på dansk, Puss in Boots og den er også den dansk titel bestøvlede kat det hvad den heder på dansk, hvor for har katten ikke noget navne?

jeg hade en ide til en film og hvor den bestøvlede kat møder Despereaux


Øhh kan vi få det på dansk?
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#4 thomas040 15 år siden

#1 jeg har læst dit indlæg 3 gange, og jeg forstår stadig ikke hvad der står.
Failure is a zero out.

Skriv ny kommentar: