Seneste Anmeldelser

Et værelse med én udsigt Det hele virker normalt. Mor og søn laver lagkage. Med glasur skrives der 5 på toppen. Jack fylder fem år i dag. Han er glad, leger på værelset med mor i det, der virker som en helt almindelig barndomsdag. Men det er det ikke, selv om det er almindeligt for […]

Familier for enden af regnbuen Der er egentlig lidt snyd, en slags film-doping, at bruge en panda som hovedperson. Populariteten er givet på forhånd, hvem ville ikke heppe på hele verdens underdog? selve symbolet på hjælpeløst krammedyr og maskotten for en bedre WWF-verden. Men selv sure antidoping-anmeldere må en gang imellem kaste deres tanker om […]

Levende billeder Hvis man stirrer på et maleri længe nok, sker det ofte, at farverne begynder at flyde sammen. Øjnene og hjernen leger skummelt sammen. Var der ikke noget der bevægede sig ovre i krogen? Fornemmelsen er nu blevet filmatiseret af Luca Gaudagnino, hvis “A Bigger Splash” er som at se David Hockneys billede af […]

Tris er noget helt specielt… Som alle andre teenagers Det er kun én grund til, at “Divergent”-serien ikke stoppede med film nr. 2, “Insurgent”. Hvis den var stoppet der, så ville den ikke være helt identisk med den en del bedre “Hunger Games”-serie, der jo fik presset fire film ud af sit bogforlæg. Det skal […]

Brystkræft og gruppesex Hvad er det, jeg sidder og ser? Det tænkte jeg, da jeg så “Ma ma”. Her er en film, der sætter ud som et optimistisk cancer-drama, men ender som en underlig film om afvigende seksualitet og swingerklubber. Grænselandet imellem brystkræft og gruppesex har jeg personligt aldrig set udforsket før, men nu er originalitet […]

Ugens monster Det her er langt fra “Cloverfield”. På alle måder. Væk er den håndholdte found footage-stil, der indpakkede den kultpopulære katastrofefilm fra 2008, hvor et megamonster fik Frihedsgudinden og New York ned med nakken. I “10 Cloverfield Lane” er monstret og scenen mindre. Det har faktisk slet ikke noget med førstefilmen at gøre mere. […]

Mesterprovokatøren er blevet plat Er der nogen, der kan huske, dengang Sacha Baron Cohen var verdens modigste komiker? Det er ærlig talt ved at være et stykke tid siden, at han som en anden comedy-kamikaze-pilot kastede sig ud i virkeligheden og sprængte rammerne for social satire. Ali G, Borat og Brüno var kompromisløse, spillet med […]

Hun hedder Carol Carol. Det er hendes navn. Hun er ikke bare hans kone, men sin egen. Det virker måske normalt i dag, men ikke i de tidsperioder, som Todd Haynes helst laver film om. Fra før 1960’erne fik patriarkens verden til at gå af lave. Både Julianne Moore i “Far from Heaven” og Kate […]

En ægte, lille ørkenulv Autentisk. Det er et irriterende tillægsord. Misbrugt af sproglige sabotører, der bruger det som en betegnelse for forstokkede idéer om ægthed, der af uransaglige årsager anses som gode i sig selv. Men her er ordet ikke til at komme udenom. “Theeb”, Jordans første Oscar-nominerede spillefilm, er nemlig en af den slags […]

Flaskepost med endnu en Psykopat Jeg har endnu ikke læst en “Afdeling Q”-krimi. Det bliver heller ikke denne tredje Jussi Adler-Olsen-filmatisering, der får mig i gang med at læse. For selv om instruktøren er ny, så er universet det samme simple. For simpelt. Morderen er igen psykopat med stort P. Fang ham, så er problemet […]

Charlie Kaufman taler stadig med sin helt egen stemme Enhver kunde er et individ, siger kundeserviceguruen Michael Stone fra talerstolen ved en kedelig konference for call center-ansatte, hvor han er den store stjernetaler. Enhver kunde er en særegen person, der adskiller sig fra alle andre ved netop at være sig selv. Unik og uerstattelig. Eller […]

Ind i Etiopiens sjæl Nogle steder er så fremmede og eksotiske, at vi næsten kun kender til dem igennem nyhedsindslag og det lejlighedsvise naturprogram. “Lammet” kommer fra Etiopien. Og en vigtig del af dens appel er bestemt, at det i Vesten er sparsomt med fortællinger fra Afrikas Horn. Selv om historien om en ung dreng, […]