De danske anmeldere har ikke udelt slugt ugens biografpremiere “Piranha 3D” råt. Filmen får således alt fra 1 til 4 stjerner.

Mest positive er Filmz og Ekstra Bladet, der hhv. beskriver filmen som ”… en god, kulsort splatterkomedie…” og ”… imponerende intens…”

I den anden ende ligger Jyllands-Postens anmelder, som skriver: ”Det er åbenlyst, at lavmålet er tilstræbt, hvilket man så kan vælge at se som en selverkendende dybde eller som endeløs stupiditet. Jeg hælder til det sidste.”

Berlingske Tidendes anmelder er ikke meget mere imponeret og skriver: ”Alt i filmen er klichépræget og forudsigeligt…” mens Politiken lander på en middelkarakter med ordene: ”Rigtige mænd fodrer fisk med pik og patter, hvis det skal rykke med spænding og splatter.”

Se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Piranha 3D”.

Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

Kidnappet” – Ekstra Bladet skriver: ”… en elementært spændende film for de lidt større børn og deres forældre…”

Buried” – Berlingske Tidende skriver: ”… en nervepirrende sanseoplevelse og en intelligent politisk thriller…”

Grusomme mig” – Jyllands-Posten skriver: ”… originaliteten er desværre den, der er tydeligst er i frit fald her.”

Four Lions” – Filmz skriver: ”Virkningen er lidt som at se ‘This Is Spinal Tap’ blot med bombekastere i stedet for rockmusikere.”

Sandheden om mænd” – Ekstra Bladet skriver: ”Den ene kostelige og tåkrummende scene følger den anden…”

Klik ind på Filmz senere i dag og se, om Filmz TV’s Johan Albrechtsen sammen med Mascha Vang slipper heldigt fra mødet med en stime ægte piranhaer i Danmarks Akvarium.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Strawb 14 år siden

Jeg holder klart med Filmz på denne film. På trods af det tydeligt lave niveau af filmen, nød jeg den voldsomt. Det er længe siden jeg har set en virkelig blodig monsterfilm. ^^
Gravatar

#2 MOVIE1000 14 år siden

med hensyn til overskriften.
er der pik i filmen??

:P
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 Strawb 14 år siden

På en måde, ja. Læs Filmz' anmeldelse, det er nævnt deri. :)
Gravatar

#4 Eat this 14 år siden

Det er åbenlyst, at lavmålet er tilstræbt, hvilket man så kan vælge at se som en selverkendende dybde eller som endeløs stupiditet. Jeg hælder til det sidste.


He he det er det der sker når en kvinde skal anmelde en Patter Splatter Film
Gravatar

#5 wimmie 14 år siden

Eat this (4) skrev:
He he det er det der sker når en kvinde skal anmelde en Patter Splatter Film


Hey, det er ikke en fair generalisering...vi er nogle der rent faktisk godt kan lide patter-splatterfilm!
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#6 NightHawk 14 år siden

# 4 -

Eller også er hun blot en anmelder med god smag.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#7 Highland Park 14 år siden

#2: Der skal jo være noget for enhver smag. ;)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#8 filmz-loke76 14 år siden

"Rigtige mænd fodrer fisk med pik og patter, hvis det skal rykke med spænding og splatter."



Det var nu alligevel en super bemærkning
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#9 djibyman2-the seque 14 år siden

Jeg er bare ærgelig over at det er en 3D film, bryder mig ikke om det, men jeg vil egentlig gerne se filmen, men jeg magter ikke at sidde med briller på i mørket og få kvalme, så det bliver endnu en sparet biografbillet, syntes det er nederen at alle film snart skal være i 3D.
Gravatar

#10 rammy 14 år siden

Glæder mig også til at se den i 2D på Blå.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com

Skriv ny kommentar: