Da Filmz i weekenden talte med Martin Scorsese på Berlin Filmfestivalen, fortalte instruktøren, at han havde tårer i øjnene, da han læste bogforlægget til “Shutter Island”. Helt så rørte lader de danske anmeldere ikke til at være blevet over Scorseses nyeste værk, selvom de fleste er enige i, at instruktøren kan sit håndværk.
Politiken skriver: ”En stor del af filmen spiller DiCaprio teaterskuespil, hvor rynkede bryn betyder uro, og et flakkende blik antyder hemmeligheder. Ikke videre subtilt…”
DR Filmland mener, at der er tale om ”… en elendig historie, der er eminent og overdådigt fortalt”, mens Ekstra Bladet skriver, at filmen er ”… en virtuos opvisning i filmhåndværk af ypperste karat… Alligevel er det svært at være sådan oprigtig begejstret…”
Læs flere citater og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Shutter Island”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“Moon” – Berlingske Tidende skriver: ”Det er stramt, enkelt og virkningsfuldt fortalt, og ‘Moon’ indskriver sig værdigt i rækken af space odessey-film.”
“Man tænker sit” – Filmz skriver: ”… udspiller sig som et stykke filmisk poesi i dens mest afpillede form.”
“In the Loop” – Ekstra Bladet skriver: ”… den bidende sorte satire formår at udstille det rablende vanvid i moderne politik, så man på én gang griner og græmmes.”
#1 DJAS 14 år siden
Man skal have in mente at filmanmeldere ser væsentligt flere film end flertallet, og jeg synes derfor tit de er mere kritiske.
Jeg glæder mig :D
#2 14 år siden
#3 filmz-Sichlau 14 år siden
Problemet med de fleste af de filmanmeldere der arbejder for forskellige aviser, sites og nyhedsstationer er, at det ikke er den samme person der anmelder alle film. Dette er til en vis udstrækning meget naturligt, men gør også at deres stjerne-skala, ikke er særligt præcis. Det bedste ville helt klart være at finde en enkel anmelder med hvem man deler film smag, og så lade denne anmelder sortere for en. Jeg syntes efterhånden at Filmz anmeldere er ret enige med min egen smag - i de fleste tilfælde, så derfor glæder jeg mig også til både Shutter Island og Moon. (Jo, jo - jeg er da klar over at Filmz anmeldere består af flere personer, hvorved anmeldelserne godt kan variere fra bio-anmeldelse, til dvd/blu-ray anmeldelse - hvilket egentlig er en skam.)
#4 pvbasnz 14 år siden
Jeg er var målløs over skuespillet. Måske fordi det er længe siden (ihvertfald de film jeg har set), der virkelig har været film ude, hvor skuespillet har været i fokus. Filmen giver plads og tid til at Leonardo kan spille rollen.. Det var først i aftes da jeg var inde og se filmen, at det slog mig hvor god en skuespiller Leonardo virkelig er..
Derudover et super plot, der er overraskende og gribende..
Kan varmt anbefales...