Benedict Cumberbatch kom til at udtale sig uheldigt, da han var gæst på det amerikanske talkshow ‘Tavis Smiley’. Skuespilleren blev spurgt om mangfoldigheden i den britiske filmindustri sammenlignet med den amerikanske.
Se også: Anmeldelse: “The Imitation Game”
”Farvede skuespillere har det også svært i Storbritannien,” sagde han og hentydede til, at britiske skuespillere som Idris Elba og Chiwetel Ejiofor har fået større succes i USA end i hjemlandet.
Det er termen ‘farvede skuespillere’, der har kastet Cumberbatch ud i noget af en modvind, og den britiske velgørenhedsorganisation ‘Show Racism the Red Card’ kalder skuespillerens udtalelser for ”gammeldags” og potentielt set stødende.
Nu undskylder “Sherlock Holmes”-skuespilleren sit dårlige ordvalg:
”Jeg er ked af at have brugt så gammeldags et udtryk som ‘farvede’. Der er ingen undskyldning for min idioti, og jeg er udmærket klar over, at skaden er sket. Jeg kan kun håbe på, at den her sag vil sætte fokus på, hvor vigtigt det er at bruge den rette terminologi, som er korrekte og ikke-stødende,” siger han i en officiel meddelelse.
Benedict Cumberbatch kan lige nu opleves i det historiske drama ”The Imitation Game”, der har bragt ham karrierens første Oscar-nominering.
#1 cnr 10 år siden
#2 Den fede 10 år siden
Hørt.
"...og den britiske velgørenhedsorganisation 'Show Racism the Red Card' kalder skuespillerens udtalelser for "gammeldags" og potentielt set stødende".
Potentielt set stødende? Kæft hvor er jeg træt af politisk korrekthed efterhånden.
#3 Nagash 10 år siden
Hvis man nu hentyder til flere "farver" er det vel netop det rigtige ord at bruge. Man kan vel ikke sige sorte, hvis man også mener gule, brune, røde og alle andre, som ikke er hvide.
Det er så latterligt. Der er heller ikke noget racistisk i at sige neger eller spaniol. Kom nu videre.
#4 mrdkreka 10 år siden
#5 vclarke 10 år siden
#6 Nagash 10 år siden
#7 Daywalker 10 år siden
#8 Nagash 10 år siden
#9 Munchkim 10 år siden
#10 akerman 10 år siden