Orson Welles’ klassiker “Citizen Kane” har siden 1962 været Sight & Sounds bud på verdens bedste film nogensinde. Magasinet bliver udsendt af Det Britiske Filminstitut, og listen, der bliver udgivet hvert årti, anses af mange kritikere for at være en af filmverdenens vigtigste toplister.
Når “Citizen Kane” efter 50 år så ikke længere er verdens bedste film, hvilken film er så? Sight & Sound mener, at svaret er Alfred Hitchcocks thriller “Vertigo”, der udkom i 1958 og havde James Stewart og Kim Novak i hovedrollerne.
Dette er kulminationen på en næsten 60 år lang revurdering af Hitchcocks film. Da “Vertigo” havde premiere, klarede den sig både finansielt og kritisk godt nok, men fik kun Oscar-nomineringer i to tekniske kategorier. Gennem årene voksede folks kærlighed til filmen dog, dels på grund af en ændret holdning til Hitchcock, og dels fordi instruktøren selv trak filmen tilbage fra markedet i 1973. Ti år efter blev den dog genudsendt i biograferne.
Over 800 personer, heriblandt filmkritikere, akademikere, producere samt forfattere, bliver udspurgt til listen. I 1992 startede Sight & Sound en separat liste med input fra instruktører, der i år tæller Martin Scorsese, Quentin Tarantino, Francis Ford Coppola, Woody Allen og Mike Leigh. Her lander Yasujirô Ozus “Tokyo Story” fra 1953 på førstepladsen.
Der er også blevet plads til den danske instruktør Carl Th. Dreyer, der lander som nummer ni på Sight & Sounds kritiker-liste med “Jeanne d’Arcs lidelse og død” fra 1928. De to top 10-lister kan ses her:
Kritikernes liste over verdens bedste film nogensinde:
1. “Vertigo” (Hitchcock, 1958)
2. “Citizen Kane” (Welles, 1941)
3. “Tokyo Story” (Ozu, 1953)
4. “Spillets regler” (Renoir, 1939)
5. “Sunrise: A Song of Two Humans” (Murnau, 1927)
6. “Rumrejsen år 2001” (Kubrick, 1968)
7. “The Searchers” (Ford, 1956)
8. “Man with a Movie Camera” (Dziga Vertov, 1929)
9. “The Passion of Joan of Arc” (Dreyer, 1927)
10. “8 ½” (Fellini, 1963)
Instruktørernes liste over verdens bedste film nogensinde:
1. “Tokyo Story” (Ozu, 1953)
2. “2001: A Space Odyssey” (Kubrick, 1968)
3. “Citizen Kane” (Welles, 1941)
4. “8 ½” (Fellini, 1963)
5. “Taxi Driver” (Scorsese, 1976)
6. “Dommedag nu” (Coppola, 1979)
7. “The Godfather” (Coppola, 1972)
8. “Vertigo” (Hitchcock, 1958)
9. “Spejlet” (Tarkovsky, 1974)
10. “Cykeltyven” (De Sica, 1948)
#21 Thomsen 12 år siden
:-)
#22 Richard Burton 12 år siden
#23 jessup 12 år siden
#24 Castanea 12 år siden
Der er også større konsensus omkring, at Kafka er en bedre forfatter end Krasznahorkai. At Brahms er en bedre komponist end Howells. Et cetera.
#25 esbenp 12 år siden
Der må da forhelvede være minimum 1-2 efter 1980 der kan komme på den liste der.
Det er bare sådan en type klub hvor der sidder nogle gamle hoveder der diktere hvilke film de syntes er de bedste (fordi de fylder dem med nostalgi osv.) også syntes alle de unge pludselig at de har åh-så-ret fordi de er gamle guruer og bla bla bla.
http://hahgay.com/
#26 Richard Burton 12 år siden
#27 Castanea 12 år siden
Du har overbevist mig. Jeg er nu enig i, at listen er til grin og bla bla bla.
#28 Richard Burton 12 år siden
#29 Åkepool 12 år siden
#30 Bardoboy 12 år siden