Det kunne lyde som en joke, men det er den skinbarlige sandhed; når den ventede “The Simpsons Movie” ankommer til biograferne herhjemme, udsender Fox også filmen i landets biografer med danske stemmer.

Så medmindre at ens lokalbiograf viser både den oversatte og originalversionen, vil man høre Homer Simpsons karakteristiske “D’oh!” udtalt med Niels Ellegaards stemme. Helle Dolleris skal levere stemme til den danske udgave Marges hæse røst, mens Mille H. Lehfeldt og Pauline Rehné skal stå bag henholdsvis Bart og Lisa.

Nis Bank-Mikkelsen skal spille bedstefaren, Abe Simpson, og Amin Jensen har fået æren af at lægge stemme til filmens Præsident Schwarzenegger. Tom Hanks, som har en cameo-rolle i filmen, bliver i den danske udgave portrætteret af Preben Christensen, der også overtog Hanks danske stemme i “Toy Story”-filmene.

I foråret blev der vakt furore blandt de danske “Simpsons”-fans, da der for sjov blev lanceret en aprilsnar om netop en dansktalende udgave af “The Simpsons Movie” – men denne gang skriver vi ikke 1. april, og man må formode, at Fox har valgt at indspille et dansk lydspor til filmen for at lokke et større børnepublikum til.

Forsalget til “The Simpsons Movie” sættes i gang i morgen, 16. juli. Familien Simpsons kan opleves på det store lærred (enten med eller uden dansk tale) fra 3. august.



Vis kommentarer (122)
Gravatar

#121 filmz-Aras 17 år siden

#115, 117 Så er det jo godt du har os filmz folk til at kvikke dig lidt op! :-)
Frodo: "What news of the outside world? Tell me everything".
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".
Gravatar

#122 mr gaijin 17 år siden

Her er en artikel om fyren, der har lagt den danske stemme til Homer:

http://ibyen.dk/film/article351344.ece

Hans forsvar er godt nok til, at jeg ikke får lyst til at brænde ham på et bål. Faktisk tror jeg, at jeg vil have den danske DVD-version, så jeg kan få et billigt grin over hans stemme.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: