De danske anmeldere er ikke voldsomt imponerede over Ridley Scotts version af legenden om “Robin Hood”, som har Russell Crowe i hovedrollen.
”… selv om denne film reviderer myten om Robin Hood, er den i sine virkemidler ganske traditionel,” skriver Berlingske Tidende, mens Jyllands-Posten mener: “.. person-skildringen flytter sig ikke ud over de mest trivielle klicheers grænser.”
Filmz’ anmelder er en smule mere positiv og skriver, at ”… det er gedigent udført, så man er passende underholdt fra start til slut.”
Ekstra Bladets anmelder føler sig derimod ikke underholdt i samme grad og skriver, at det ”… føles som en 141 minutter lang prolog til en fortælling, der aldrig rigtig kommer i gang.”
Klik her for at læse flere citater fra bl.a. Politiken og DR Filmland og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Robin Hood”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“Jeanne d’Arcs lidelse og død” – Filmz skriver: ”Filmkunst bliver ganske enkelt ikke mere sublim.”
“Séraphine” – Politiken skriver: ”… en meget fransk film uden det store dramatiske sus, men fuld af stille billeder…”
“The Last Song” – Ekstra Bladet skriver: ”Miley Cyrus, der spiller hovedrollen, har en øretæveindbydende mangel på skuespiltalent.”
Klik her for at se ugens Filmz TV om “Robin Hood”.
#11 filmz-ab 14 år siden
Absolut ikke enig da. Body Of Lies var ikke andet end (i bedste fald) en middelmådig film, og uanset hvem der havde stået bag, så var den jo stadig lidt ligegyldig. Jovist, havde en debutant stået bag, havde vi nok rost ham for en okay start (det er aldrig nemt at starte), særligt det tekniske, men den ville stadig ikke hæve sig over middelmådigheden. American Gangster er måske en smule bedre end jeg giver den kredit for, det erkender jeg, men den føles bare som et opkog af alle de gode gangsterfilm (haha bedre end The Departd, ja right :-)). Matchstic Men, ja en god film mens den kører, uden tvivl - men hvem pokker husker den, og burde Scott ikke kunne levere mere? Good Year er fucked up, så skip den over. Hannibel, også en fin film til lidt over middel, men hvorfor lavede Scott den? BHD, ja nu ligner det noget. Udfra de sidste 10 år, er der kun Gladiator der er i mesterklassen..
Men det bliver vi ALDRIG enige om :-9
#12 Hr. Nielsen 14 år siden
Pudsigt, jeg har det så netop lige omvendt. Flot ja, men kæft den fucker da totalt up på alle de vigtige punkter og karakteren Hannibal kommer til at fremstå som et trættende tomt postulat!
#13 filmz-ab 14 år siden
#14 BN 14 år siden
Ligefrem "fucked up"? ;-)
Hvis man kan leve med, at 'A Good Year' ikke er endnu en storfilm, men en lille bagatel, så er det faktisk en ganske charmerende og tilbagelænet film af den slags hvor der nærmest ikke sker noget, men hvor et stykke hverdag serveres i et let romantisk/melankolsk skær.
Det var hermed en anbefaling af filmen til dig, bruce.
#15 filmz-Bruce 14 år siden
Hvad der fik Body of Lies til at være solid og gedigen var, udover den altid gode billedside, var karakterbeskrivelserne og deres udvikling, der så absolut hæver sig over gennemsnittet i denne slags mainstream fortællinger.
Hvis nogen står for opkog i gangstergenren, så må det vist være mesterbryggeren himself, som er ligeså raffineret i sine karakterportrætter, som en elefant formår at male motiver på Bing og Grøndal porcelæn, hr. Scorsese, som ikke har været særlig imponerende at følge i de sidste 10 år. Departed er uovertruffent underlegen American Gangster i alle henseender, især på karakter siden eller for Departed, rettere karikaturerne, samt Scorseses efterhånden "overdrivelse fremmer forståelsen måde" at fortælle film på.
Hvis det "at huske" en film, kan bruges som indikator på en god film, så må Gigli jo være en bedre film end Renoirs, Regle de Jeu. Der er masser af film, Matchstick Men iberegnet, som lever en anonym tilværelse, fordi de nu engang ikke lige appellerer til masserne og massernes mening er jo en fantastisk indikator for kvalitet.
Hannibal var en film, som skuffede mig usigeligt da jeg så den og jeg stillede mig samme spørgsmål ... hvorfor? Men efter at have set den igen for ½ år siden, så var oplevelsen totalt vendt på hovedet. En cinematografi i særklasse og et indgående raffineret portræt af Hannibal, med mandens drivkraft i fokus. Hvis nogle sten omkring Lector skulle vendes, så havde Ridley fat i det helt rigtige med Hannibal.
Gladiator? Ja alt er sagt om den film og dens største ros skal være, at den giver publikum det de fleste ønsker i dag i en mainstream film og som derefter opfattes som kvalitet.
#13 Næ!
#14 Tak BN. Ryger den på BD, så nupper jeg den også.
#16 Kaversmed 14 år siden
Jeg glæder mig nu bare til at se mesteren komme tilbage til sci-fi istedet for at lave alle de middelalder/kriger-film, som i min mening toppede ved "Gladiator". Jeg krydser fingre for at han ikke laver en "Kingdom of Heaven" på den kommende Alien Prequel(s)
Newt: It won't make any difference...
#17 filmz-Bruce 14 år siden
#18 filmz-goggly 14 år siden
#19 filmz-goggly 14 år siden
#20 filmz-ab 14 år siden
jo, deeet :-)
Ret stereotypt for mit vedkommende. Ligegyldig film, ganske enkelt.
Det samme kan siges omvendt - jeg har blot anmeldelser, ros og priser der understøtter min pointe, og her vinder Departed ganske klart :-) Hør nu på Roger Ebert for en gangs skyld, her har han ret :-)
Det sagde jeg ikke - den er blot ikke særligt mindeværdig filmisk set, og ikke pga. sin størrelse eller lign. God film, det er jeg med på, men hverken fantastisk eller et mesterværk.