De danske anmeldere er ikke voldsomt imponerede over Ridley Scotts version af legenden om “Robin Hood”, som har Russell Crowe i hovedrollen.
”… selv om denne film reviderer myten om Robin Hood, er den i sine virkemidler ganske traditionel,” skriver Berlingske Tidende, mens Jyllands-Posten mener: “.. person-skildringen flytter sig ikke ud over de mest trivielle klicheers grænser.”
Filmz’ anmelder er en smule mere positiv og skriver, at ”… det er gedigent udført, så man er passende underholdt fra start til slut.”
Ekstra Bladets anmelder føler sig derimod ikke underholdt i samme grad og skriver, at det ”… føles som en 141 minutter lang prolog til en fortælling, der aldrig rigtig kommer i gang.”
Klik her for at læse flere citater fra bl.a. Politiken og DR Filmland og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Robin Hood”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“Jeanne d’Arcs lidelse og død” – Filmz skriver: ”Filmkunst bliver ganske enkelt ikke mere sublim.”
“Séraphine” – Politiken skriver: ”… en meget fransk film uden det store dramatiske sus, men fuld af stille billeder…”
“The Last Song” – Ekstra Bladet skriver: ”Miley Cyrus, der spiller hovedrollen, har en øretæveindbydende mangel på skuespiltalent.”
Klik her for at se ugens Filmz TV om “Robin Hood”.
#51 Lord Beef Jerky 14 år siden
#52 Hr. Nielsen 14 år siden
Robin Hood (2010) 7/10 (Genbrug, historien er en variant af 'Gladiator', men dog vældigt underholdende sine steder. Særligt de første 45 minutter er fantastiske, derefter begynder det at knage lidt rigeligt.
Body of Lies (2008) 6/10 (Set før, bedre og værre. Tør ikke rigtigt tage chancer, men fænger fint som spændingsfilm)
American Gangster (2007) 8/10 (Sætter ikke så dybe spor, men fungerer stadig virkelig flot pga de gode karakterer)
A Good Year (2006) 4/10 (Banaliteterne er mig lidt for sukret)
Kingdom of Heaven (2005) 6/10 (DC udgaven 7/10) (Flot, flot flot, omend Bloom er utroværdig og historien virker forudsigelig)
Matchstick Men (2003) 8/10 (Sjældent har man set så fantastiske karakterer i sådan en type film)
Black Hawk Down (2001) 8/10 (Som at falde ned midt i slaget)
Hannibal (2001) 5/10 (Scenografisk forrygende, visuelt og arkitektonisk uovertruffen, men karakteren Hannibal ødelægges lidt, selv om det ikke er så slemt som i makværket 'Hannibal Rising')
Gladiator (2000) 10/10 (Alt stemmer BIG TIME)
G.I. Jane (1997) 5/10 (Propaganda? Men flot håndværk)
White Squall (1996) 5/10 (Tja, skuden flyder da, selv om den tager vand ind)
1492: Conquest of Paradise (1992) Skal ses igen, før jeg ville kunne sige hvor den lå.
Thelma & Louise (1991) Skal også genses før jeg kan tage stilling.
Black Rain (1989/I) 6/10 (Fanger aldrig helt sin egen ide i kultursammenstødet og karaktererne kan ikke redde den)
Someone to Watch Over Me (1987) Så mange år siden jeg har set den, at en bedømmelse ikke ville være fair.
Legend (1985) 8/10 (Har altid elsket den fairytale-verden Scott får skabt, svagheder eller ej)
Blade Runner (1982) 8/10 (Et visuelt og tematisk mesterværk, men sine steder mister den lidt luft)
Alien (1979) 9/10 (Tematisk stærk, scenografisk perfekt og som sci-fic gyser fantastisk)
The Duellists (1977) Har desværre aldrig set den.
#53 filmz-Bruce 14 år siden
Efter hvad jeg kan udlede af talrige læsninger omkring BHD's tilblivelse på baggrund af de historiske facts, så er det ikke så meget et problem, hvorledes filmen forholder sig til facts, som faktisk langt henad vejen er ganske korrekt, men simpelthen et spørgsmål omkring fremstillingen af det såkaldt sociologiske melodrama.
Ridley Scott vælger at fokusere ensidigt på den ene part, amerikanerne og præmisserne for aktionen er derfor selvfølgelig forudindtaget. Der er som alle film, der er baseret på rigtige begivenheden og "sandheden", foretaget diverse kunstneriske valg, som dog på ingen måde undergraver det skete på dagen.
Når en film portrætteres på denne vis, så er det utvivlsomt, at Somalierne fremstår som "the bad guys" og eftersom hele filmen er koncentreret omkring én dag, så ser vi slet ikke den politiske situation i et større hele. Var USA selv skyld i, at somalierne var så krigeriske? Havde den amerikanske tilstedeværelse også budt på handlinger, som havde kunnet tirre unødvendigt? Hvad skete der, da den pakistanske FN delegation røg i baghold og 24 blev dræbt? Havde Aidid grund til at være sur på amerikanerne?
Ja, det ville være rart at se filmen med objektive øjne og have hele den politiske situation in mente. Det var IKKE den film Scott ville lave! Scott fokuserer på The Rangers og DERES situation i Mogadishu den dag. Kamphandlingerne set fra deres soldaters øjne. Derfor ser vi ikke de mange døde somaliere, heller ikke civile. CHAOS REIGNS, sagde ræven og det hele er forvirring, for at få fanget Aidid, reddet soldaterne og skyde sig ud af byen. Det er altså ikke en "The Wire" film, som forsøger at give "spilletid" til begge sider, men det er heller ikke en film, som giver udtryk herfor.
Skulle jeg kritisere denne film ned til en 1/6 karakter, så kunne jeg tage Band of Brothers, baseret ene og alene på Stephen Ambroses forlæg og på samme måde gå den i bedende for ikke at behandle hver eneste begivenhed objektivt og neutralt og tage de politiske forhold in mente og se sagen fra tyskernes side.
Jeg vælger at se filmene ud fra det perspektiv som instruktøren har valgt som basis for sin film og ikke kritisere for alt det, som skulle til, for at give en neutral fremstilling, som ville kunne tilgodese den efterhånden poltiske korrekte virkelighed, som gerne vil have at alle får et ord at skulle have sagt.
Ridley Scott leverer som Band of Brothers, på sammer termer, en forrygende fortælling om et døgns mareridt. Og det gør han til UG!
#54 Highland Park 14 år siden
#53: Hvad var det nu, du skrev om fluer og lort i en anden tråd? ;)
#55 Lord Beef Jerky 14 år siden
#56 Lord Beef Jerky 14 år siden
#57 filmz-Bruce 14 år siden
Personligt har jeg det dog med BHD, som jeg har det med BoB og Pacific. Vi har her nogle historiske forlæg i form af en bog, vidneudsagn, som instruktøren former til en film. Og jeg synes faktisk, at de alle tre har samme tilgang i eksekveringen af filmene. Der tages udgangspunkt i egne rækker. I soldaternes udsagn. Hvordan det var at være tilstede i nåleøjet og hvad det betød for soldaterne, fysisk som psykisk.
Det er ikke Letters of Iwo Jima og en menneskeliggørelse af modparten. Hvad der ligger til grund for modpartens motiver ligger udenfor filmenes kontekst. Det må man læse sig til på anden vis.
Der har jeg til dato gjort brug af begrebet "instruktørens eksekvering". Hvordan fortæller instruktøren sin historie? Filmteknisk, skuespil etc. Det har intet med baggrunden at gøre. Alle film kan inden optagelserne begynder, være potentielt fantastiske. Men når instruktøren er færdig med sin dont, kan det være noget være lort.
Jeg så ingen banaliteter i BHD, som jeg ikke ser ligeså banalt udført Saving Private Ryan. Jeg ser ingen banaliteter i BHD, som ikke BoB og The Pacific svømmer over med. Hvordan du ser det, det skal jeg ikke blande mig i, men BHD er for mig, en ekstremt velkoreograferet krigsfilm og cinematografien undervejs er second to none ... stunning! Spørgsmålet er, om banaliteten ikke også blot er en del af Rangers soldaternes væremåde, at de er naive drenge, en del dårligt uddannede og deres handlinger og motiver til stor del er bundfældet i cultura americana og derfor er et produkt af deres tid. I den henseende betragter jeg soldater fra BoB og Pacific som væsentlig mere intelligente. Men en serie som HBO's Generation Kill viser jo tydeligt, hvor meget dummere soldater bliver i den amerikanske hær, generation efter generation, ikke mindst pga. pop kulturens fordummelse.
#58 Lord Beef Jerky 14 år siden
#59 filmz-Bruce 14 år siden
#60 filmz-ab 14 år siden
Ja, jeg synes det er ret useriøst med 1 stjerne til den film. Man burde simpelthen være bedre i stand til at vurdere film som HELHED. Alene det tekniske udgør mindst 3 stjerner, da dette simpelthen er så gennemført. Mht. historien, så afviger den lidt fra den rigtige, omend giver den et ret godt indblik i et slag, der blev udkæmpet, både hvad kampe angår, men også de menneskelige omkostninger. Filmen har selvfølgelig til dels underkastet sig den amerikanske militær, til fordel for filmens enorme produktion, hvor militæret ikke skal fremstå alt for dårligt, men alligevel taget det i betragtning, er det lykkedes at lave en intens film, og komme med et par skarpe pointer undervejs.
BHD gør ikke så meget ud af en længere personbeskrivelse - filmen gør noget andet - den smider soldaterne i kampen, missionen. Den skildrer et slag på nogle timer, den har ingen planer om at fortælle en masse klicheer om soldaternes kærester, hjem og bla bla.. Det er vi frie for. Det er udelukkende missionen der er målet.