Det er amerikanske og danske film, der har domineret i de danske biografer i første halvår af 2016, hvor der er blevet plads til en overraskende antihelt og en Oscar-vinder i top 10.

Se også: Tredje Jussi Adler-Olsen-film sætter dansk åbningsrekord

Det er dog danske “Flaskepost fra P”, der suverænt topper listen. De danske biografgængere er vilde med filmatiseringen af Jussi Adler-Olsen-krimierne om Afdeling Q. Hele 702.559 biografbilletter er blevet indløst til den tredje film i serien.

På andenpladsen kommer måske lidt overraskende den ambitiøse “The Revenant”, der resulterede i en Oscar til Leonardo DiCaprio i den imponerende hovedrolle.

Disney tager sig af hele tre pladser på listen med “Zootropolis”, “Star Wars: The Force Awakens” og “Junglebogen”.

Og så er danskernes foretrukne tegneseriehelt altså hverken Captain America, Batman eller Superman. Nej, han hedder “Deadpool” på en overraskende og flot fjerdeplads.

Top 10-listen over de største biograf-succeser i Danmark i første halvår af 2016:

1. Flaskepost fra P (702.559)

2. The Revenant (351.031)

3. Zootropolis (337.454)

4. Deadpool (333.721)

5. Kollektivet (301.785)

6. Kung Fu Panda 3 (287.311)

7. Der kommer en dag (241.226)

8. Star Wars: The Force Awakens (206.908)

9. Alvin & de frække jordegern 4 – På farten (201.172)

10. Junglebogen (197.681)

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: