Der er film, man kan se uden problemer med tømmermænd, og så er der film, som man nærmest får hovedpine af bare at se. Det er de film, hvis fortællinger er skruet således sammen, at ens hjerne kommer på overarbejde, og man tit efterlades som ét stort spørgsmålstegn, når rulleteksterne kører over skærmen.

Efter sigende skulle Christopher Nolans “Inception” være en sådan en af slagsen, men det er langt fra noget nyt, at filminstruktører leger med publikums forståelse af det, de ser på lærredet.

Se også: Vil publikum være for dumme til at forstå “Inception”?

LoveFilm i UK havde fornylig en afstemning, hvor “Vanilla Sky” – hvor Tom Cruise skiftevis spiller en vansiret og ikke-vansiret mand – kom på førstepladsen over verdens mest forvirrende film.

På de efterfølgende pladser fandt man film som “Mulholland Drive”, “Donnie Darko”, “The Matrix Revolutions” og en anden Nolan-film, “Memento”.

Også “12 Monkeys”, “Evigt solskin i et pletfrit sind”, “Rumrejsen år 2001”, “Revolver” og “A Clockwork Orange” fandt vej til listen over historiens største hjernevridere.

Hvilke film synes du er de mest forvirrende? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (146)
Gravatar

#11 chandler75 14 år siden

# 7 Du er nok bare mere kvik end gennemsnittet :)

Efter at have set "Donnie Darko" to gange har jeg stadig ikke fanget den...
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#12 filmz-Is 14 år siden

Guy Ritchies "Revolver" er nok den film jeg havde det største spørgsmålstegn ved. Den er ikke bare forvirrende, men også direkte frustrerende, da den på mange punkter overhovedet ikke giver mening. Men det fantastiske soundtrack og flotte billeder redder filmen, for at være en komplet katastrofe for mit vedkommende.
Gravatar

#13 wimmie 14 år siden

chandler75 (11) skrev:
# 7 Du er nok bare mere kvik end gennemsnittet :)



Det vil jeg da ikke afvise ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#14 chronaden 14 år siden

Inland Empire, troede ikke jeg kunne blive mere forvirret efter Mulholland, but i was wrong :]
http://www.lebowski.dk/film.html
Gravatar

#15 filmz-Fairytale 14 år siden

Hvis nogen kan forklare mig hvad fanden The Nines går ud på, så kan jeg udnævne jer til verdens klogeste menneske.

Det er en syret og mystisk fantasy-dramafilm fra 2007 med Ryan Reynolds i hovedrollen. Det er nok de færreste der har set den, da jeg ved at den ikke er særlig kendt. Hjernen bliver virkelig sat på 'on' lige fra filmens første scene til og med den bizarre slutning. Efter at have set den to gange fattede jeg den stadig ikke...

Gad godt se en af Filmz anmelderer kaste sig over den i en anmeldelse, good luck ;)
Gravatar

#16 filmz-Coney 14 år siden

12 monkeys, Donnie, Memento og Matrix er da på ingen måde forvirrende:S? Altså jo 12 monkeys tager røven på dig til sidst, men man er da klar over hvad der foregår hele filmen igennem? Donnie kræver at man forstår den teori omkring tidsrejser de anvender deri, men der er jeg måske en af de heldige for konen fangede den godt nok SLET ikke:)
Gravatar

#17 wimmie 14 år siden

#15

The Nines er jeg enig i er forvirrende - meget fed men bestemt ikke nem at regne 100% ud. Jeg læste lidt op om den efter at have set den og et par brikker faldt på plads, men jeg kan ikke helt huske den i dag. Må hellere få genset den snart.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#18 filmz-Fairytale 14 år siden

#17

Det er svært at bedømme en film som jeg kun forstå 10% af, men du har ret i at den er såmænd meget fed og spændende. Nu er det også et år siden jeg så den, så det kan være at vi begge to skulle gense den og så må vi lige mødes herinde i debatten igen og se om vi er bleve klogere :D
Gravatar

#19 krille 14 år siden

Jeg har en top 5 over de mest forvirrende og syret film jeg har set.

1: "El Topo" 1971 af Al Jadrowsky
2: "Eraserhead" 1978 af David Lynch
3: "Inland Empire" 2007 af David Lynch
4: "Mullholland Drive" 2001 af David Lynch
5: "Donnie Darko/The Box" 2001/2009 af David Kelly
Fear can hold you priosoner. Hope can set you free. Tagline. The Shawshank Redemption
Gravatar

#20 PredatorX 14 år siden

Hvad kan folk ikke forstå ved 12 aber!?!?
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: