Så står weekenden endelig for døren, og med den er det tid til at få slappet af og set en masse gode film og serier, hvad enten det betyder en tur i biffen eller afslapning foran fjernsynet med en god Blu-ray.
Biografsalens mørke byder i denne uge på en lang række nye udgivelser. Bl.a. stormer Dwayne Johnson frem i eventyrfilmen “Journey to the Mysterious Island”, mens det også bliver til et par dokumentarer med “Bill Cunningham New York” og “Henning Larsen – lyset og rummet”. Derudover byder biografsalens mørke på det græske drama “Alperne”, den danske thriller “Over Kanten”, den amerikanske actionfilm “Act of Valor”, det tysk/russiske drama “Faust” og det spanske drama “Erindring om mine bedrøvelige ludere”.
Skal du i biografen og se en eller flere af ugens nye biografpremierer, har du en god serie, du skal snuppe endnu et afsnit af, eller har du noget helt tredje, du skal opleve i weekenden? Klik i ‘Kommentarer’ herunder og fortæl os om dine weekendplaner!
#11 Therien 12 år siden
#12 davenport 12 år siden
#13 NightHawk 12 år siden
#14 Takfornu 12 år siden
"Six Feet Under" er en af mine Top 10 HBO serier til alle tider og også en af dem jeg har set fleste gange. Selvom der er meget død i den er den utroligt livsbekræftende. Den er velskrevet og velspillet, og en som rusker en godt og grundigt i ens værdier og mange andre ting Jeg synes at den rundes pænt af selvom det ikke er nogen rar slutning, men en som får en til at tænke.
Da jeg har fødseldag i dag tror jeg at jeg går i biografen og ser noget på det store lærred og ikke den lille skærm :)
#15 Kruse 12 år siden
Tillykke med dagen! :)
#16 Takfornu 12 år siden
#17 NightHawk 12 år siden
Fuldstændig enig. Det er virkelig en serie som gør stort indtryk og hvis dilemmaer og måde de bliver løst på/eller forsøgt løst på igen, bliver siddende i hukommelsen lang tid efter. Jeg har været hele følelsesregistret igennem med den serie og lige netop derfor elsker jeg den højt. Skuespillet er noget af det bedste jeg har set i en tv-serie. Alle præstationer er utrolig overbevisende og med et helt unikt nærvær og sans for at ramme en så realistisk skildring som overhovedet muligt ifht. de måder man reagerer på som menneske, når man bliver udsat for død, traumer, depression og generelt bare modgang i livet. Og så alligevel, som du også siger, så er "Six Feet Under" bare utrolig livsbekræftende og inspirerende fordi alt denne modgang er med til at give en modreaktion, hvor håbet og livsglæden bringes tilbage gennem sammenholdet hos familien Fisher og de mennesker de omgiver sig af.
Noget af det der i serien har rørt mig aller mest og hvor det er nærmest umuligt at holde tårerne tilbage, har været handlingstråden med Nate og Lisa og her tænker jeg især på kulminationen af deres forhold. Ligeså er det der sker for David sidst i sæson 4 satme og en hård omgang at overvære. Jeg fik det virkelig dårligt, da jeg så det afsnit.
Men som sagt så er der alligevel altid en ukuelig optimisme at spore i serien og den er bare pokkers smittende. Selv om jeg stadig mangler sæson 5, så er "Six Feet Under" nu gået direkte ind på en 4. plads på min top 10. :)
Tillykke med fødselsdagen. :)
Håber du får en super dag, og god fornøjelse med biografturen. :)
#18 Takfornu 12 år siden
Har altid haft en svaghed for Nates karakter for selvom han er en rod og måske indimellem opfører sig dumt, så har hjertet på rette sted. I skikkelse af Peter Krause blive den bare endnu mere troværdig.
Familiens splittelse over farens død, og måden de hverisær forsøger at takle dødsfaldet på, er utrolig ægte beskrevet og jeg har set det flere gange i virkeligheden.
Davids udvikling gennem hele serien er jo også så atypisk fra hvad ellers er vant til at se - hans overfald, kamp for at blive forældre osv. heller ikke hos ham er noget nemt og lige til, men det er til at holde ud og man ønsker hele tide at følge med hvad som sker ham videre. Hvis man kun har oplevet Michael C. Hall i fx Dexter tror jeg man vil falde ned af stolen nå man ser ham her.
Hver enkelt persons udvikling er spændende, så jeg kunne skrive meget om dem, men blot konstatere den også er i Top 5 hos mig.
Takker for fødselsdags hilsenen - sidder og læser på Scope og Filmz for at finde ud af hvilke film jeg skal se :)