Batwoman – Sæson 1
Udgivet 8. okt 2019 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set på HBO
HUN er ikke nogen Bat-MAND. Det er tilsyneladende den eneste pointe med serien “Batwoman”.
Således fortsætter The CW med en didaktisk politisk korrekthed, som gennemstrømmer “Supergirl” på femte sæson, og som nu fortsætter i “Batwoman”, der kunne være skrevet af en RUC-studerende i kønsstudier.
Kate Kane blev svigtet af Batman som barn. Hun blev også svigtet af sin far. Og af det patriarkalske militær, der slår ned på kvinder, der elsker kvinder.
Sådan er “Batwoman” et opgør med mændenes verden – ikke mindst superhelteverden. Kvinder kan også!
Det er jeg enig i. Wonder Woman og Captain Marvel har allerede vist vejen for handlekraftige superkvinder.
Men ingen af dem er så demonstrative som “Batwoman”, der skal have presset sit ‘wo’ midt ind i Batman for at gøre det samme som det mandlige forbillede. Fordi.
Den slags ligestilling er fattig – og lidt af et nederlag for kvinden.
Batman-karakteren har nemlig sjældent forholdt sig til kvinder, men nu svarer Batwoman tilbage ved kun at forholde sig til mænd. Hun kan det samme i stedet for at kunne noget særligt.
Jeg vil godt indrømme, at det vækker eftertanke, når alle går ud fra, at der er tale om BatMAN, når BatWOMAN indtager Gotham City.
Vi tager udgangspunkt i en ‘han’, når der lige så godt kunne være en ‘hun’. Som det nok også er tilfældet, når vi taler om præsidenter, fodboldspillere og soldater.
Desværre bliver “Batwoman” en forelæsning i køn for fatsvage i stedet for en intelligent subtekst til en spændende superheltefortælling.
Sådan er tilfældet også i “Supergirl”, hvor identitetspolitik og kønnet på præsidenten er blandt de mest centrale spørgsmål.
De korrekte meninger staves, imens Ruby Rose i titelrollen lægger tryk på hvert eneste HUN og HAN, hun siger.
Pilotafsnittet slutter dog med en bøn om tålmodighed, som jeg gerne skal bringe videre.
Kane skriver til fætteren Bruce Wayne, som hun ikke aner er/var Batman, selv om de begge har været væk i tre år.
Hun appellerer til, at han – og nok alle andre han’er – hører historien om “Batwoman” til ende. Den er først lige begyndt.
Mit svar er: Kære Batwoman. Det kan jeg nok ikke love dig. Vil hellere gense “Joker“, hvor jeg føler for en ond mand. En kompleks historie. Du skulle prøve det.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet