Allerede i introsekvensen står det klart. “Castle Rock” er SKEU. Stephen King Extended Universe.

Det er tid til at tælle referencer og få en mystisk historie fortalt. Som kun King kan.

I den nye King-serie bliver en dreng fundet midt ude på isen. Sheriffen, der finder ham, er selvfølgelig King-legenden Alan Pangborn. Mange år senere er den gal i Castle Rocks fængsel… Som King-fans kender som Shawshank-fængslet.

Her finder fængselsbetjente en mystisk, ung mand i en nedlagt fløj af fængslet. Han er spillet af Bill ‘Pennywise’ Skarsgård.

Mystiske Skarsgård siger kun navnet Henry Deaver. Drengen, der for mange år siden forsvandt på isen. Han er nu advokat. Hans mor bor stadig i Castle Rock. Hun er spillet af Sissy ‘Carrie’ Spacek.

“Castle Rock” er et mekka af King-referencer. Det er ikke kun direkte til “Shawshank Redemption“, “Stand by Me” og “Cujo”. “Castle Rock” er ét stort easter egg.

For i Skarsgårds celle kravler en lille mus pludselig ind. Jeg kunne næsten hører ‘Del’ kalde på Mr. Jingles. Og så har jeg sikkert kun skrabet overfladen af referencer og misset mange.

Går hele denne referencekonkurrence ud over den gode historie? Nej, tværtimod.

“Castle Rock” formår at fortælle en ny og spændende historie midt i et kæmpe og velkendt univers. Og det er fortalt på ægte Stephen King-manér.

Molly Strand går nærmest i chok, da hun ser Henry vende tilbage. Hun tager piller, fanget i et jerngreb af angst. Mon ikke den tilstand har noget at gøre med en episode tilbage i barndommen? Skal vi skyde på en 11-13-års alderen? Det er King lige efter bogen.

Mystiske fund og hændelser åbner serien, men fortsætter ikke med bulder og brag. Den tager sig tid. Tid til at få flettet den nye mystik sammen med barndomstraumer og børns distance fra voksne autoriteter. Præcis ligesom King ville gøre.

Derfor sker der måske heller ikke så meget i seriens første tre afsnit. Og dog gør der.

For i og med serien tager sig tid til at åbne for mysteriet, så bliver den en egen fortælling og ikke reduceret til ’årh, så du det?! Det var tydeligvis en reference til Pennywise!'.

Det er strategien fra “Stranger Things”. Der er mange referencer. De er tydelige. Men det ødelægger aldrig oplevelsen, der får tilsat nostalgi.

Hvad “Stranger Things” gør for alt, hvad der er nostalgi fra 1980’erne, det gør “Castle Rock” for alt, som vækker minder om det bedste fra Stephen King.

Og når nu “Stranger Things” aktuelt er på pause, så er jeg glad for serien om den lille, forstyrrede by i Maine.

“Castle Rock” er en King-fortælling i nyt omslag. Det er nostalgi. Det er det velkendte krydret med nyt.

Nu er der åbnet lidt for den King’ske mystik og uhygge. Nu er karaktererne introduceret. Nu må mystikken og uhyggen gerne tage endnu mere fat.

Det er en lovende start for Stephen King Extended Universe.