Changing Lanes
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 5. nov 2002 | Af: filmz-vassago | Set i biografen
Hvad der starter som en nærmest banal ulykke på motorvejen, udvikler sig hurtig til et sygt spil om hævn, hvor kun de to involveredes desperate tankegang sætter grænsen. Men som altid så leder en hævnakt til en anden, en ond cirkel, som man kun alt for godt kender fra det politiske verdensbillede.
Her i filmen, er det dog kommet ned i et lidt mere personligt og hverdagsagtig-scenarie. Selvom at man måske først synes at filmen virker lidt overdrevet, så er det en film om følelser og mennesker, så man bliver hurtigt revet med, og man kan næsten ikke undgå at både hade og elske karaktererne i filmen.
Gavin Baneks grundlag for at møde op, er et retsmøde, som skal afgøre forvaltningen af en afdød millionærs mange penge. Familien mener ikke længere, at advokatfirmaet, som Banek arbejder for, forvalter pengene i den rette ånd. Banek skal derfor overgive nogle dokumenter til dommeren, hvori der står, at den afdødes formue skal forvaltes, ene og alene af advokatfirmaet.
Doyle Gibson har en helt anden grund til at møde op i retten. Han kæmper for sine børn. Doyle er tidligere alkoholiker, og han har mistet, hvad der er at miste. Han har tabt både sit liv og sin familie på gulvet. Han skal i retten for at vise at han har fået bevilliget et lån, så han kan købe et hus til sin familie. Noget han håber kan forhindre hans ekskone i at flytte fra New York.
Banek ankommer lidt forsinket til retsmødet, kun for at finde ud af at han ikke længere har dokumenterne, han har glemt dem på ulykkesstedet. Dommeren giver ham resten af dagen til at få dem i hænde igen. Men det er ikke kun det der er problemmet, hvis han ikke kommer i besiddelse af dem igen, så kan modparten gå hen og vinde sagen, og dermed retten til de mange penge.
Banek er nu i lidt af en knibe. Han vil gerne fremad i verden, hans karriere er vigtig for ham. Det er det der giver ham hans velfølelse. Det er sikkert også derfor at han i første omgang har overtalt den døende millionær til at give firmaet fuld kontrol med pengene.
Han modtager en fax indeholdende informationer fra de tabte dokumenter, med påskriften, “Bedre held næste gang.” Banek ser hurtigt at det er Doyles værk. Han har virkelig brug for de dokumenter og søger derfor råd hos sin sekretær og “halvtids-elskerinde” Michelle. Hun kender en der kan tage hånd om tingene. En problemløser som før har hjulpet firmaet.
Det er her filmen tager form, nu begynder de to involverede deres katten efter musen hævn spil. Den ene hævnagt mere modbydelig end den anden. Flere gange undervejs i filmen er det hele lige ved at få en ende, men så bliver den ene offer for den andens hævnagt, og så kører det hele igen. Den onde cirkel er godt igang.
Det er nu op til dem at træffe de rigtige valg, og finde den rigtige vej igen. Det er sikkert også det filmens titel refererer til.
Det er nogen tid siden at jeg har set Samuel L. Jackson så skarp, som han er i “Changing Lanes”. Han er rigtig god i rollen som Doyle Gibson. Man kan kun have ondt af manden, han har de bedste intentioner, men alligevel ser det bare altid ud til at gå galt for ham. En af de bedste scener i filmen er en scene i en bar. Doyle kommer ind, forvirret, og ude af sig selv. Han bestiller en drink som han bare sidder og kigger på. Kan han modstå fristelsen? Kan han klare det pres der er opstået? Han overhører en samtale imellem to andre bargæster. Han provokerer dem, og der opstår en slåskamp lidt senere uden for baren imellem dem. Her ser man pludselig et lidt andet billede af Doyle.
Som William Hurt siger på et tidspunkt i filmen, så er det ikke alkohol Doyle er afhængig af – men kaos. Man indser så at Doyle måske alligevel ikke helt er gået ind i baren for “bare” at købe en drink. Men nærmere for at starte det slagsmål som det hele ender med.
Ben Affleck viser ligeså stort talent, og jeg tror faktisk ikke at jeg nogensinde har set ham bedre. De to supplerer hinanden godt, og det slår næsten gnister når de brager sammen på lærredet.
Der er også nogle gode navne på listen af bi-roller. Toni Collette, Sydney Pollack, Amanda Peet og sidst men ikke mindst William Hurt – som spiller Doyles sponsor og rådgiver. De løfter også nogle af scenerne højt op. Scenen hvor Amanda Peet drøfter hele situationen med hendes mand er intens. Det samme er scenen hvor Sydney Pollack fortæller om den “virkelige” verden. Hvor landet ligger angående moral og etik.
Det er som sagt en ganske underholdende lille film, hvor skuespillet i den grad er stærkt. Den er dog efter min mening plaget lidt af en lidt for sukkersød slutning, som ville have klædt en Disneyfilm bedre. Det er en mørk film, der beskæftiger sig med den mørkere side af menneskets natur. Den fortjener en mere dyster slutning, eller i hvert fald en ikke så Hollywood-politisk-korrekt slutning. Filmen ville i min bog kunne have scoret 5 ud af 6, hvis det ikke havde været for slutningen.
Men det gør ikke filmen mindre seværdig, det er en film, man ikke bør snyde sig selv for. Det er et godt og solidt plot, der fortjener en del ros. Der er desværre altid for langt imellem sådanne film og skuespillerpræstationer i Hollywood.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet