Core, The

InstruktionJon Amiel

MedvirkendeStanley Tucci, Hilary Swank, Delroy Lindo, Alfre Woodard, Aaron Eckhart, Tchéky Karyo, Glenn Morshower, Christopher Shyer, Ray Galletti, Eileen Pedde, Tom Scholte, Richard Jenkins, Bruce Greenwood, Rekha Sharma, Anthony Harrison

Længde125 min

GenreSci-Fi, Sci-Fi, Action, Action, Drama, Drama, Thriller, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen16/04/2003

Anmeldelse

Core, The

3 6
Katastrofefilm har i de senere år fået lidt af en renæssance. Men i modsætning til de gode gamle klassikere er indsatsen blevet højere… det er ikke længere nok at brænde højhuse eller kværne Los Angeles til grus… nej nu skal vi rammes af meteorer eller udryddes af aliens.

The Core er endnu en af den slags film, hvor menneskeheden er truet af udryddelse, og en gruppe heltemodige mennesker må redde jorden. Det er en uoriginal, forudsigelig og komplet urealistisk omgang action film… men alligevel 2 timers god gedigen underholdning.

Menneskeheden er på den igen. Denne gang er vi ikke truet af ydre omstændigheder, men af de indre. Jordens kerne er nemlig holdt op med at rotere, og det betyder ændringer af det elektromagnetiske felt der omslutter vores planet. Det resulterer i at pacemakere sætter ud og forårsager dødsfald, forvirrede fugle der flyver ind i alt og alle og elektriske superstorme hærger jordkloden. Men det er kun begyndelsen, for inden for et år vil det elektromagnetiske felt helt fejle og jorden vil blive kogt af stråler fra rummet.

Ind kommer vores helt, Dr. Josh Keyes, der har opdaget problemet. Han får til opgave at kickstarte jordens kerne. Til dette får han hjælp af sine kollegaer Serge Leveque, Conrad Zimsky og Ed Brazzelton. Sidstnævnte har udviklet en stor laserkanon der kan knuse sten så let som ingenting, samt en metalform der er næsten umulig at ødelægge (i filmen kaldet for “uopnåeligum”, sagt med et smil på læben).

Sammen bygger de nu et skib der skal pløje sig ned igennem jorden til kernen og detonere 5 nukleare sprænghoveder á 200 megatons. Skibets piloter bliver astronauterne Robert Iverson og Rebecca Childs, der netop har overlevet et styrt med rumfærgen, forårsaget af problemerne med det elektromagnetiske felt. Sekstetten rejser af sted i skibet kaldet Vergil (opkaldt efter Dantes guide igennem skærsilden) men Murphys lov har aldrig været så sand som nu…

Ingenlunde et originalt plot… byt jordens kerne ud med en meteor og skibet Vergil med en rumfærge ved navn “Freedom” og du har “Armageddon” med et mandskab bestående af lavbudget skuespillere. Men i det mindste skal vi denne gang indad, og det giver da pluspoint… det har vi vist aldrig set før!

Desværre er filmen ret så forudsigelig, som sådanne film oftest er. Man er ikke i tvivl om at de løber ind i en masse problemer, og man er næppe heller i tvivl om de klarer den. Havde det ikke været for traileren (der afslører at problemet er opstået pga. et menneskeskabt våben) så havde der været et lille twist i løbet af filmen… men det fik reklamekampagnen ødelagt godt og grundigt. Hurra Hollywood.

Filmens skuespillere hører ikke til Hollywood eliten, med undtagelse af en bobler eller to. Skuespillet i filmen er såmænd ok, for dette er ikke en film der skal score på det fantastiske karakterskuespil. Karaktererne er da heller ikke så multidimensionelle at skuespillerne virkelig kan levere varen.

Aaron Eckhart giver den som Josh Keyes, men han er desværre alt for identitetsløs til at spille sådanne hovedroller… der er så mange andre skuespillere der ligner ham, så det næsten kan komme ud på et. Hilary Swank er piloten Rebecca Childs, og det er rart at se hende i en lidt mere actionpræget rolle. Det gør hun såmænd udmærket.

Delroy Lindo, der som regel er i stand til at levere gode præstationer, skuffer ikke som “the mad scientist” og Stanley Tucci er som født til rollen som det obligatoriske “dumme svin” der altid er i sådanne film. Til sidst har vi vedhængene Tchéky Karyo og Bruce Greenwood, begge udmærkede skuespillere med okay birollepræstationer.

Problemet med denne besætning er at man tidligt kan regne ud hvem der dør og hvem der overlever… så det kommer ikke som en overraskelse når filmens biroller slukkes en efter en.

Film af denne type slår sig ofte på storslåede special effects, og The Core er da ingen undtagelse. Rejsen igennem jorden er smukt lavet, om end noget urealistisk. Man skal nok ikke tænke så meget over om de spændende kameravinkler som vi ser fra jordens indre nu også kan lade sig gøre… det er naturligvis lavet for dramatikkens skyld… og det virker.

Udenfor udsættes jorden for en ubehagelig omgang katastrofer som skyldes problemet med jordens kerne… uden disse katastrofer har filmen intet eksistensgrundlag. Og denne gang går det ud over bl.a. Rom (der svitses af en enorm elektrostorm) og San Francisco (der steges af kosmiske stråler). Det er smukt lavet og er naturligvis med til at skabe spænding og frygt for vores kære planet.

Vi er ved at være derhenne af hvor der skal gives en karakter. Filmens plot er langt fra originalt, og det er samtidig så som så med godt skuespil. Som man nok kan udlede af filmens synopsis, så er den knaldhamrende urealistisk (“uopnåeligum”… helt ærligt) og det er naturligvis et minuspunkt.

På den anden side så tager filmen ikke sig selv alt for højtideligt (kun en enkelt eller to gange) og kan man abstrahere fra forudsigelighed og manglende realisme, så venter der en to timers god gedigen popcornsunderholdning.

Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Dette er begyndelsen til enden.

Af ukendte årsager er Jordens kerne hørt op med sin rotation, så det elektromagnetiske skjold, der beskytter planeten, er ved at gå i opløsning. Mystiske vejrfænomener hærger. Trækfugle mister deres stedsans og elektriske apparater svigter.

Et hemmeligt sted i Utah arbejder en gruppe videnskabsfolk mod uret. Inden for tre måneder skal de bygge et fartøj, der kan rejse dybt ind i Jordens varme, flydende indre og aflevere en atombombe, der kan genstarte rotationen.

Efterhånden som terranauterne Iverson og Childs styrer skibet stadig dybere, afsløres hidtil ukendte sider af vor planet. Men mange af Jordens hemmeligheder er livsfarlige, og som timer og dage går øges også det psykiske pres på besætningen.