Cutterhead
Udgivet 20. mar 2019 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Det foregår i undergrunden. Dybt nede i den danske undergrund.
Her debuterer Rasmus Kloster Bro fra den alternative Super16-skole med en suspense-thriller langt fra den store mainstream-overflade. “Cutterhead” er en undergrundsfilm.
Det er den i ordets konkrete forstand. Neden under København i Metro-byggeriet går det galt. Katastrofen sker.
Inde i trykkammeret ved borehovedet bliver tre personer fanget. På én location.
Sådan må det være, når man laver undergrundsfilm på budget.
Kloster Bro fortsætter i traditionen fra “Phone Booth” over “Buried” til sidste års “Den skyldige” med et begrænset cast på begrænset plads. Det er klaustrofobisk.
Men selv om han fortæller på trang plads, så bygger Rasmus Kloster bro til en større fortælling om et samlet Europa, som ikke evner at samarbejde, når katastrofen rammer.
Katastrofen rammer konkret den danske PR-kvinde, flygtningen fra Eritrea og den kroatiske familiefar. De arbejder alle med Metro-byggeriet, som danske Rie gerne vil sælge som PR-historien om et forenet Europa, der arbejder sammen.
Det er dog primært udlændingene, som tager del i det hårde arbejde i undergrunden. Her arbejder Ivo for pengene – ikke for Europa – imens han savner sollys og børnene derhjemme.
Så på PR-overfladen er Europa måske nok samlet, men nede i Bros undergrund er der splittelse, når der kun er én flaske ilt tilbage. I dybet er alle sig selv nærmest.
Det er den dystre analyse, som “Cutterhead” bringer frem i lyset. Og det gør den med få, men effektive virkemidler.
Her skal særligt lydholdet anført af Lars Halvorsen fremhæves.
De fremhæver eminent den trykkende fornemmelse i dybet, hvor Rie skal udligne trykket, der starter som støj, men straks forvandler sig til tryk for mine ører, inden trommehinderne sprænger. Sådan føles det.
Netop lyden er nøglen til succes med en eller kun få locations. Det var det smågeniale ved “Den skyldige” – og en klar styrke ved “Cutterhead”.
En anden styrke er Kloster Bros eget manuskript, der ikke leflende pakker borebisserne ind i EU-overflade, hvor PR-stuntet om sammenhold og samarbejde til slut bekræftes.
I stedet peger “Cutterhead” på kamp i sit mikrokosmos under jorden.
På klassekamp, hvor penge nok kan købe aflad, men er der en pris for den sidste ilt?
Og på fysisk kamp, hvor den stærke vinder på bekostning af den svage, når Europas fremtid står på spil.
Så meget er der på spil i den danske undergrund.
Derfor glæder jeg mig til at følge Rasmus Kloster Bros kamp for at komme op til overfladen – vi har brug for dig!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet