Det er vel ikke underligt, at en film om bankrøveri er en grådig satan. Christian Gudegast har lavet en film på næsten to en halv time, men han har altså også raget stof til sig til mindst tre.

“Den of Thieves” er “Oceans Eleven” udført af the usual suspects med David Ayers korrupte strømere i hælene. Det hele lækkert præsenteret som en flydende fejring af Michael Manns flydende fejring af den beskidte bagside på L.A. Mere, mere MERE!

Men ingen skuespillernavne. Ingen flot grafisk titel. Det starter bare lige på med de kolde fakta(?). Der begås ni bankrøverier om dagen i L.A.

BANG! og så er vi midt i et af dem. Udført af toptrænede soldater med automat-rifler, hvis volume-knap er skruet op på ‘tryk-ørerne-ind’.

Derefter går det helt ned i tempo igen med ankomsten af den usympatiske, donutædende sherif ‘Big’ Nick O’Brien. Alt er, som det plejer. Hans kone, hans chefer og hans hjerte hader ham, men han er dygtig. Også selv om det tager ham en halv film at finde tyvebanden, nu hvor han har gjort deres Ice Cube-chauffør til stikker.

Det er nærmest blevet kutyme i moderne krimi at rode lidt rundt i helte og skurke. Gerard Butler og hans betjente er machobøller med egen version af magtens tredeling – den voldsudøvende, drikkende og sniffende.

På den anden side af loven er Pablo Schreiber en stoisk ex-marine, der bare har omsat sine taktiske evner til timet og tilrettelagt bankrøveri. Det er ikke kun klimaet i Los Angeles, der sender tankerne mod klassikeren “Heat”.

At der er om ikke sympati med, men så i hvert fald respekt for selve skurkehåndværket har selvfølgelig også lidt at gøre med deres, og filmens, store øjeblik: det fede kup. Man skal helst sidde og håbe, de slipper væk.

Ingen stikkere her fra mig, men fra et rent fortællemæssigt synspunkt er der heldigvis tale om et intenst skridt op fra den laaaange optakt.

Herefter kan man faktisk godt smutte, men er man for langsom med frakkeknapperne slutter “Den of Thieves” med en irriterende kæk aha-krølle.

Det elegante, det voldelige og det håbløse bliver mast lige lovlig hårdt sammen, så man ender med et syntetisk kinderæg. Der jo i øvrigt er ulovlige i L.A. Så nyd legetøjet, og smid resten væk.