Drengen med cyklen
Udgivet 25. apr 2012 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Dardenne-brødrene, der tidligere har stået bag film som “Barnet” og “Rosetta”, har med deres nyeste film, “Drengen med cyklen”, lavet deres mest tilgængelige værk til dato. Hermed ikke sagt, at “Drengen med cyklen” er en letfordøjelig mainstreamfilm uden budskab. Tværtimod klæder denne nyfundne tilgængelighed brødrene.
For Dardenne-brødrene er den ordinære hverdag lige så betydningsfuld som de sjældnere, dramatiske begivenheder. Realismen er her i højsædet: En cykeltur fortsætter i en uendelighed, da dette er en lige så stor del af Cyrills hverdag, som når han får at vide af sin far, at han ikke kan se ham længere. Der bliver tilmed fokuseret lige så meget på det øjeblik, hvor Samantha og Cyrill spiser aftensmad sammen, som når han for første gang møder en af den slags bander, man ikke har lyst til at lære nærmere at kende. Her er der ikke noget underlægningsmusik for at beskrive en stemning eller store dramatiske afslutninger på store dramatiske begivenheder. Med “Drengen med cyklen” har Dardenne-brødrene derimod prøvet at skabe et lille filmisk udsnit af virkeligheden. De er ikke interesserede i hverken fortiden eller fremtiden. De er interesseret i nuet.
Selv filmens hovedskurk, pusheren Wes, har en syg bedstemor, han kærligt tager sig af, og selvom faderen – filmens anden antagonist – ikke ønsker at se sin søn, ønsker han heller ikke at gøre ham fortræd. ”Er du okay?” spørger han, da Cyrill er faldet ned fra en væg, hvor faderen ikke kan se ham. ”Ja”, siger drengen, og faderen går igen. Filmens virkelighed er nemlig lige så nuanceret som menneskene i den.
“Drengen med cyklen” er en film om de lod, vi bliver givet i livet, og om hvordan vi kan kæmpe for at ændre vores væremåde og derfor også den retning, vores liv tager. Det er en usentimental, men alligevel (eller måske netop derfor) en rørende fortælling om en dreng, der har alle odds imod sig og alligevel skaber sig en ny tilværelse, der er bedre end den, han kom fra. Nogle gange kræver det bare, at en anden person kommer ind i ens liv og hjælper til.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet