Strisser i Sønderjylland

Den danske filminstruktør Henrik Ruben Genz er fortrinsvis hjemmekendt for sit arbejde med en lang række danske tv-serier. Videre heldigt slap han heller ikke fra et af sine tidligere forsøg ud i spillefilmen – “Kinamand” – der ret beset ikke fik en kinamands chance, hverken hos publikum eller hos den inkarnerede anmelderskare. Med “Frygtelig lykkelig” skulle der imidlertid være helt andre boller på suppen. Filmen er ligesom Peter Schønau Fogs “Kunsten at græde i kor” baseret på en roman af forfatteren Erling Jepsens. Og der er noget at komme efter.

I orkanens øje er den københavnske panserbasse Robert, der angiveligt efter en disciplinærsag, som også involverer familien, er blevet genhuset i et sønderjysk provinshul en spytklat fra Tønder. Her skal han fremtidigt virke som landbetjent, men må dog hurtigt sande, at i den jyske muld har man sine egne måder at klare tingene på – og de harmonerer sjældent med de københavnske ditto og i hvert fald ikke med Roberts ellers så regelrette natur. Gavnligt er det naturligvis ikke, at den nye landbetjent ikke har det lokale blod i årene og derfor er aldeles uønsket hos folk og fæ.

Bedst er uden tvivl skuespillet fra hovedrolleindehaveren Jakob Cedergren. Han er indlevende og nærværende, fraværende og distræt. Nuancerne er uendelige, og skuespilleren viser her, at han har mange strenge at spille på og et enormt potentiale. Samtidig suppleres han fornemt af en sublim Kim Bodnia, som excellerer som den forsmåede og gennemført voldelige ægtemand og bondetamp Jørgen, der besidder et jaloux og forbitret temperament. Men det er i og for sig forståeligt taget i betragtning af, at hustruen er den førnævnte Ingelise – spillet mindre vellykket af Lene Maria Christensen – som har et flagrende sind og hastigt tiltrækkes af andre mænd end hendes tilkomne. Heriblandt landbetjenten, som hurtigt må sande, at sladderen løber stærkt i den lille by.

En duel er nært forestående. To mænd. En kvinde. Et trekantsdrama er født. For ensomheden er nemlig den røde tråd i denne moderniserede western, hvor figurernes dæmoner sidder uden på tøjet, og følelserne til gengæld gemmer sig indeni. Det kan nok være, at kulisserne ikke er nær så ikoniske som i de klassiske genrefilm af John Ford. Alligevel formår Henrik Ruben Genz på formidabel vis at opbygge et regulært westerntema omkring en gudsforladt lilleby langt ude vestpå, hvor selv kragerne for længst har besluttet ikke at kigge forbi. Undervejs skubber de lokales jargon og bramfri omgangsformer en hel del til Robert, der havner i et indre, emotionelt opgør, ikke mindst foranlediget af de daglige besøg på kroen og den mystiske doktor Zerleng, som gerne deler raskt ud af sine medikamenter.

Stemningen er hele tiden lunefuld og afventende. Hvem tager mon det næste træk? Selv om Robert og Jørgen fra starten er på kant med hinanden, viser det sig, at de to mænd har en del tilfælles. Også ud over fascinationen af den samme kvinde. Det lokale og bondske univers vil for de fleste storbyboer nok være svært genkendeligt. Det er befolket med sære og afstumpede skikkelser, som har et nært sammenhold med de fastboende, men som under ingen omstændigheder lukker nytilflyttere ind i flokken. Det er svært at øjne sympatiske typer i større målestok. Alligevel er de personlige valg fra hverenkelt forståelige, de givne forhold taget i betragtning.

Trods et dramatisk og westernsk tilsnit så er “Frygtelig lykkelig” bestemt ikke uden humor. Alle søger lykken. Også i Sønderjylland. Og det er netop den dagsorden, som skildres igennem en række sammenhængende og ret absurde situationer, hvor Robert, Jørgen og Ingelise strides, roder rundt, hader og elsker. Blandt andet indeholder filmen en uforglemmelig sekvens, hvor de to herrer udfordrer hinanden og duellerer i drikfældighedens ædle kunst. Det er underspillet humor på et overordnet plan. Og sådan er der så mange eksempler i filmen på instruktørens fine sans for at sammenkoble det komiske og det tragiske, det muntre og det alvorlige. Det er de elementer, der formentlig har gjort “Frygtelig lykkelig” til en af sidste års stærkeste danske film.

Video

“Frygtelig lykkelig” præsenteres i et betagende og skarpt udseende anamorphic widescreen 2.35:1-format. Der er ikke tilfælde af hverken edge-enhancement eller udtværinger, mens digitale forstyrrelser forefindes i mindre målestok. Farvetemperatur og kontrast er desuden konstante, og transferet præges kun sjældent af myrer i billedet eller uskarpheder.

Audio

Auditivt er der mulighed for de to vellykkede og dansksprogede DTS- og Dolby Digital 5.1-lydspor. Dialogen er generelt tydelig, uden overstyringer, om end visse passager præges af utydeligheder. Underneden opererer en detaljerig atmosfære, en lang række distinkte effektlyde samt enkelte veldefinerede lydpanoreringer. Det hele suppleres af et fortræffeligt score, der er med til at sætte stemningen.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet er på det jævne. En række spots og trailere for filmen suppleres af et tyve minutters bag om filmen indslag, hvor instruktøren og forfatteren bag forlægget diskuterer talent, hjemstavn, erindringer, manuskript og meget mere. Som en petitesse inderholder udgivelsen også et par kortere indslag om de tos udgivelse af en samtalebog, som også trækker på tråde i fødebyen Gram.

Bonderøvswestern

Scenarioet genkendes hurtigt fra svundne tiders westernfilm. Langt fra civilisationens trygge rammer rider en ensom fremmede ind i en ussel og mennesketom by. Vi som tilskuere ved intet, og alligevel er det klart, at hverken den fremmede eller byen nogensinde vil være den samme igen.

“Frygtelig lykkelig” er i hænderne på instruktør Henrik Ruben Genz blevet til en nutidig bonderøvswestern, hvor man som tilskuer let genkender strukturen og virkemidlerne fra westerngenren. Her er det blot Sønderjyllands flade og øde natur, der danner rammerne for handlingen frem for flotte golde bjerglandskaber. Du finder endda det samme gadebillede, som du ville i en klassisk western. Dog er bedemanden udskiftet med læge, saloon udskiftet med kro, og sheriffen er her blot en landbetjent.

Politibetjenten Robert bortvises i vanære fra storbyens charme og datterens smil og skal nu bevise sit værd blandt tumper og køer midt i Sønderjylland. Hvor rigtige mænd drikker guldøl til de segner, og alt andet ikke rigtig betyder noget. Her midt i Sønderjylland, hvor alt og alle per definition er langt væk, og intet rigtig sker, skal Robert ikke bare finde sig selv som menneske, men også håndhæve loven – hvilket viser sig at blive en svær balancegang. Dels gøres alting nu bedst, hvis man gør, som man plejer. Dels har de få sjæle, som bor i denne glemte afkrog af Danmark, alle deres egne særheder og hemmeligheder. Hurtigt bliver Robert inddraget i konflikter og misforståelser og skaber derpå sine egne hemmeligheder.

Det lykkes flot i filmen at fremstille en lille grim og utrolig ucharmerende jysk landsby således, den fremstår både mystisk og fuld af hemmeligheder. Her mellem de nikotinfarvede vægge med permanente vandskader er menneskeheden i forfald. De gummistøvlebeklædte landsbybeboere fremvises på intet tidspunkt som tiltalende. Via den rette belysning, massevis af sved, rygning og tøj fra 70’erne ligner de alle noget fra tv-serien “Twin Peaks”. Det groteske visuelle udtryk passer perfekt til den skæve historie i filmen.

Desværre matcher skuespillet ikke den visuelle side lige godt gennem filmen. Jakob Cedergren får aldrig helt fat i rollen som Robert. Overfladen er rigtig, og skuespillet udmærket, men det lykkes ikke Cedergren at fremvise den udvikling, Robert gennemgår i Sønderjylland særligt overbevisende. Ligeledes står Lene Maria Christensens præstation som Ingelise tilbage som lidt ufuldendt. Lars Brygmann er dog imponerende som den korrupte, selvmedicinerende læge og Kim Bodnia det perfekte valg som den lokale vildbasse og høvding, Jørgen. Anders Hove er også herlig som den klamme, stædige købmand Moos.