Det står sløjt til, når Hollywoods håb om at genopbygge efter katastrofen hedder Gerard Butler.

Ikke desto mindre er “Greenland” den mindst ringe Butler-basker, jeg lige kan huske. Selv om det ikke siger så meget fra manden, der ødelagde Jorden med “Geostorm” – og sammen med den min tiltro til katastrofegenren.

Den forsøger Butler sig nu igen med. Katastrofen. En komet er på vej mod Jorden. Hvem kan redde os?

Det kan Gerard Butler for en sjælden gangs skyld ikke. Han er reduceret til almindelig – og utro – farmand, der sammen med familien og nogle få andre tusinder bliver udvalgt til at overleve oppe på titlens Grønland – nu skal de bare lige derop.

Det er Noas ark om igen, hvor der altså er plads til Butler som én af dem, der skal hjælpe med at genopbygge efter katastrofen.

Hvis altså ikke familien bliver adskilt, hvilket sætter gang i en kaskade af action-sekvenser med militær, eksploderende fly, slagsmål med en hammer, kidnapning og brændende komet-klumper, der bomber fra himlen i det høje.

Således handler “Greenland” befriende nok ikke om at forhindre katastrofen, men om at komme igennem den.

Derfor er “Greenland” egentlig en lille parforholdsfilm, hvor den utro ægtemand igen skal gøre sig fortjent til kærlighed fra konen, som her spilles af Morena Baccarin, der ellers er berømt for at lægge ironisk distance til den slags hustruer i “Deadpool”-filmene.

Komet-katastrofen er det slet skjulte symbol på et ægteskab i krise – vil det gå under eller overleve? Det skal jeg ikke afsløre her, men “Greenland” ender med at gå under.

For når Butler fjernes fra sit rette action-element, så åbenbares det minimale repertoire. Det kommer til udtryk ved en mildest talt besynderlig brug af skotsk accent.

Gerard Butler har nemlig taget sit skotske ophav med ind i “Greenland” for at skabe en konflikt i en scene, hvor en ‘ægte amerikaner’ brokker sig over, at en udlænding er blevet udvalgt til overlevelse.

Men John Garrity er ikke blot udstyret med et strejf af skotsk. Nej, han skifter ubesværet og utroligt mærkeligt mellem ‘all american’ og sækkepibe-skotsk, så selv den største Gerard Butler-fan har fanget, at han da vist ikke taler helt amerikansk hele tiden.

Butler er bare bedst, når han holder kæft og handler, selv om jeg sætter pris på, at han forsøger at udvikle sig.

“Greenland” er nemlig noget så sjældent som en moden Butler-film, hvor han ikke kan redde dagen som Mike Banning i bedste “Fallen”-stil.

Problemet er bare, at Butler er bedst som Banning – og lige nu har Hollywood mere behov for én, der kan genopbygge efter katastrofen.