John Carter

InstruktionAndrew Stanton

MedvirkendeMark Strong, Willem Dafoe, Ciarán Hinds, Taylor Kitsch, Lynn Collins

Længde132 min

GenreSci-Fi, Adventure, Fantasy, Familie

IMDbVis på IMDb

I biografen08/03/2012


Anmeldelse

John Carter

4 6
Masser af liv på Mars

Ramasjang. Af den rigtig kulørte slags. Det er lige præcis, hvad Disneys nye sci-fi-satsning “John Carter” er. Instruktør Andrew Stantons filmatisering af Edgar Rice Burroughs pulp-bøger fra starten af 1900-tallet om borgerkrigsveteranen John Carter, der teleporteres til Mars, er en ganske vellykket og bestemt spektakulær blockbuster. Og der er kød nok på til en sequel.

John Carter (Taylor Kitsch – det hedder han sgu’!) er sin egen lykkes smed. I efterdønningerne af den amerikanske borgerkrig søger han guld i Arizonas ørken og ramler lige ind i en portal til en fjern verden: Mars. Med ét befinder Carter sig på Den Røde Planet midt i endnu en borgerkrig. Carter, nu med superkræfter grundet planetens tyngdekraft, tvinges af den vilde, rumvæsenlignende Thark-stamme til at kæmpe på deres side, og han bliver hurtigt allieret med deres konge, Tars Tarka.

Krigen på Barsoom, som planetens beboere kalder den, udkæmpes mellem Zodangas røde krigere, ledet af Sab Than (Dominic West), og Heliums hær. Helium-prinsessen Dejah Thoris (Lynn Collins) er lovet bort til Sab Than i håb om en fredelig afslutning på krigen, men hun vil på ingen måde giftes med den rænkespillende røver. Kun mennesket John Carter kan nu redde planeten og den yndige, sværdsvingende prinsesse fra en grum skæbne.

Andrew Stantons debut som live action-instruktør glider overraskende ubesværet ned. Stanton er manden bag animerede kæmpesucceser som “Græsrødderne”, “Find Nemo” og ikke mindst “Wall•E”, men derfor er det jo ikke sikkert, at manden kan lave ‘rigtige’ film. Men “John Carter” både føles og ser ud som en rigtig film. Der er selvfølgelig spandevis af CGI-effekter (af den ovenud imponerende slags), men Stanton formår at sætte Burroughs’ kulørte univers og karakterer i scene, så det hele virker tredimensionelt – selvsagt tilsat 3D, dog uden noget specielt større udbytte. Rødderne fra den animerede verden lader sig dog ikke helt fornægte. Heldigvis. Cuteness-faktoren er således lige i øjet i “John Carter”. Det er jo Disney, der laver familievenlig sci-fi! Især kan man ikke undgå at falde for den seksbenede, hurtigløbende Mars-hund Woola med gebis som en piratfisk, der er evigt tro mod sin herre, John Carter. Woola er den mest vellykkede karakterer i “John Carter” og faktisk en af de mest mindeværdige sidekicks i mange år – nærmest på højde med C-3PO og R2D2.

Der er noget hyggeligt og altmodisch over filmatiseringen af Burroughs Barsoom-bøger om John Carter. Forfatteren, der også er ophavsmand til selveste Tarzan, skrev den første fortælling om Carters eventyrlige og romantiske rumfærd i 1912, og den blev løbende udgivet i serielt format. Det serielle er således også filmens akilleshæl. Med et virvar af karakterer – alle med urimeligt umundrette navne som Sab Than, Dejah Thoris, Matai Shang, Tardos Mors og Tars Tarkas – skal man holde tungen lige i munden og for alt i verden ikke blinke med øjnene, hvis man vil gøre sig bare få forhåbninger om at følge med i den (over)komplicerede historie. En lidt for stor del af filmen forløber desværre med klodsede karakterpræsentationer i ét væk. Spilletiden når derfor også op på den forkerte side af to timer.

Kan man se bort fra den myldrende karakter-kakofoni, er John Carter-universet både sjovt og eventyrligt. Visuelt en fantasifuld krydsning mellem klassisk, støvet western og potent “sværd og sandal”-ramasjang – bare på Mars, selvfølgelig. Undervejs popper “Star Wars” op på lystavlen talrige gange, men med det interessante twist, at Burroughs jo opfandt sit gennemoriginale univers helt tilbage i 1912. Lucas har utvivlsomt været på strandhugst i John Carter-bøgerne såvel som i Frank Herberts “Dune”, og det kom der som bekendt rendestilleret filmmagi ud af. Andrew Stantons længe ventede filmatisering er dog ikke af samme, rene destillat – det er John Carter nok for endimensional en helt til. Men med både en god dosis humor, en knuselskelig sidekick og overrumplende, visuelle effekter er “John Carter” et yderst seværdigt blockbuster-bud her til foråret.


Kort om filmen

Filmen beretter om den krigstrætte, tidligere officer i Sydstatshæren John Carter, der på mystisk vis transporteres til Barsoom, hvor han modvilligt bliver involveret i en lokal konflikt af episke proportioner, der involverer Tars Tarkas og den indtagende prinsesse Princess Dejah Thoris. I den fremmede verden, der balancerer på randen af katastrofen, genfinder Carter sin sjæl, da det bliver klart for ham, at Barsoom og dens mange folkeslags overlevelse nu hviler i hans hænder.