Abens ø

Den afsluttende post-credit-scene lover meget mere monster. For “Kong: Skull Island” er ikke bare et isoleret reboot af historien om kongeaben Kong, men derimod en lille franchise-brik i en større sammenhæng. Det begyndte med “Godzilla” og ender vist med det ultimative monstermøde i “Godzilla vs. Kong” om nogle år. Og aben? Den følte jeg, at jeg sad tilbage med efter at have set “Skull Island”.

For det er stadig bare den samme abe. Det kan selv Line Baun se. King Kong, der bare vil være i fred på sin ø. Præcis som Godzilla, så er Kong repræsentant for naturen, der svarer tilbage, når menneskeheden bekriger den. I “Godzilla” var det atomkraft, i “Kong” er det Vietnamkrig. For her i 1973 fortsætter den evige krig på en ø, som John Hammond ville have bygget en dinopark på. Og det med et alt for stort persongalleri, der består af bidske militærtyper anført af Samuel L. Jackson, videnskabsmænd, obligatorisk kineser, John Goodman, flot fyr, flot pige og lokal ø-tosse.

De mange ankommer med helikopter, smider bomber, hvorefter Kong tager et ødelæggende spil pétanque; helikopter ind i helikopter. Nu vil de gerne væk fra den ø igen! Derfra er det den sidste halvdel af “Jurassic Park”. Der er jo en årsag til, at den hedder Skull Island! For til forskel fra “Godzilla”, hvor man gemte på sit titel-monster, så er der her Kong over det hele. Det skal nødigt hedde sig. Og det er da også en flot effekt-abe, men aldrig så skræmmende som Godzilla, der spøgte i skyggerne, imens Bryan Cranston forsøgte at finde frem til sandheden. På “Skull Island” er intet skjult.

Med Tom Hiddleston som den flotte fyr i centrum forsøges der ellers at gøre “Skull Island” til mere end monster imod mennesker. Han hedder Mr. Conrad, hvilket er en irriterende åbenlys henvisning til Joseph Conrad, der skrev roman-inspirationen til “Dommedag nu”. Den her tur til abens ø vil så gerne være en rejse ind i mørkets hjerte. Men det er for let at lade en enhed amerikanske Vietnam-soldater bombe Kong, hvorefter det konkluderes, at krig avler mere krig. At menneskeheden ødelægger naturen.

For selv om det kan være fint at få den pointe genopfrisket, så kræver det, at man har større ambition end blot at lægge op til den næste monsterfilm i rækken. Den eneste åbenbare ambition er stilskiftet fra den grå grums i “Godzilla” til en mere kulørt en af slagsen. Til tider føles “Skull Island” nemlig som en tegneserie skrevet af Quentin Tarantino, når Samuel L. Jackson med vild ild imellem ham og Kong kigger monsteret direkte i øjnene. Hævn, vil han have! Kill Kong! Men den går aldrig entydigt efter at blive Konxploitation. Vi må jo nødigt skræmme nogen.