Menneskeheden kan ikke samarbejde på tværs af interesser, når det gælder.

Tænk bare på klimaet. Eller dengang i år 2000, hvor alle 118 besætningsmedlemmer sank og døde ombord på ubåden Kursk.

Det er kun på film, at USA, Kina og Rusland kan sammen. Vi fik Matt Damon sikkert ned fra Mars i “The Martian”, og Jorden blev reddet efter internationalt samarbejde i “Armageddon”. I virkeligheden er de utopier.

Det afslører “Kursk”, der baseret på virkelighedens ubåds-katastrofe er en dystopi. Missionen mislykkes – alle dør. Desværre synker “Kursk” også sammen med sin sympatiske dystopi.

For danske Thomas Vinterbergs ærinde med “Kursk” er at vise, at vi sammen som menneskehed synker til bunds, når vi ikke samarbejder.

Derfor er vi ikke kun til stede på bunden af Barentshavet i ubåden blandt de 23 matroser, som kunne have overlevet ulykken, hvis “Kursk” havde været fiktive “The Martian”.

Det er den ikke. Derfor skal vi også tilbringe tid sammen med de efterladte koner på land. De er bekymrede og ikke mindst frustrerede på det russiske system, som også har sin plads ombord på “Kursk” – dog ikke Putin, der blev klippet ud.

Russer-ledelsen er i “Kursk” det stive system – et levn fra Den kolde krig. Amerikanerne? De har naturligvis købt russernes redningsfartøj, så rige turister nu kan dykke ned for at se vraget af Titanic. Ironisk.

Midt imellem kapitalisterne og systemet står de humanistiske europæere anført af Kaptajn Vinterberg og Colin Firth på dækket i rollen som britiske Kommandør Russell.

Således er “Kursk” da også ganske renset for russere, der er erstattet med engelsktalende europæere. Foruden Firth også Matthias Schoenaerts, Léa Seydoux, Max von Sydow og et utal af birolle-danskere som Lars Brygmann, Bjarne Henriksen og Magnus Millang samt Martin og Katrine Greis-Rosenthal.

Alle er de ombord på et opråb om samarbejde, hvilket pudsigt nok ender med at splitte “Kursk”.

Bedst er “Kursk” alene under vandet. Særligt i en scene, hvor kameraet dykker efter Schoenaerts fra det tørre Rum 9 ind til det oversvømmede Rum 8, hvor ilt-patronerne er gemt.

Jeg holdt vejret sammen med Schoenaerts, der endelig får ubåds-klaustrofobien frem. Her var jeg ombord på “Das Boot”.

Desværre lever det humanistiske håb for Vinterberg, der ikke bliver nede på bunden. Straks op igen til politik, koner og særligt én dreng, der mærkværdigt nok ligner Thomas Vinterberg.

Han – instruktør og dreng – kigger på de voksne. Hvorfor kan de ikke bare samarbejde? Det ville have reddet de 23.

Omvendt dræber samarbejdet “Kursk”. Vinterberg vil alle, men redder ingen.