Som genre bliver film noir nok aldrig for gammel til det store filmlærred. Alligevel er det en lidt rusten “Lonely Hearts Killers”, instruktør Todd Robinson her har haft mellem hænderne. Trods psykologisk veldrejede handlingstråde, godt skuespil og en stemning, der vitterligt emmer af efterkrigstidens økonomiske efterslæb, er det svært at se bort fra, at filmen som sådan ikke bibringer genren noget som helst nyt.

Vi befinder os i 1940’ernes USA. Velstanden er så småt på vej tilbage efter de foregående, magre krigsår. Den hårdkogte og – traditionen tro – fåmælte kriminalchef Elmer C. Robinson (John Travolta) har aldrig sluppet skyldfølelsen over hustruens selvmord, der i øvrigt ganske pragmatisk indleder “Lonely Hearts Killers”. En dag kommer han på sporet af kæresteparret Martha (Salma Hayek) og Ray Fernandez (Jared Leto), der, under påskud af at være bror og søster, franarrer ensomme krigsenker deres tvivlsomme formuer.

Det ligger naturligvis lige efter bogen, indtil en blanding af følelser og Marthas latinamerikanske, let flamboyante temperament spænder ben for de to elskendes videre færd. I et kølvand af forkludrede mord og skjulte lig udvikler deres illegale og bedrageriske virksomhed sig til en flugt gennem staterne – ikke helt uden et tilsnit lig datidens nok mest berømte røverduo, Bonnie og Clyde. Helt de dimensioner når “Lonely Hearts Killers” nu ikke.

På den anden side af hegnet står den fallerede panserbasse Elmer C. Robinson, der på den ene side kæmper med kollegaernes manglende respekt, som det i første omgang kun lykkes ham at indhente hos James Gandolfinis korpulente og velspillede politimand Charles Hildebrandt, der dog godt kunne have tålt lidt flere nuancer. Og på den anden side forholdet til sønnen, der aldrig har affundet sig med morens selviscenesatte død og erstatningen i elskerinden Rene (Laura Dern). Eller måske har han i virkeligheden netop det, mens det er Robinson, der spænder ben for sig selv?

Det, som gør filmen værd at se, er uden tvivl den fortættede dunst af film noirsk uhæderlighed, det fortrinlige skuespil og de mange tråde, der i en eller anden forstand er dele af det samme puslespil. Men med det sagt er “Lonely Hearts Killers” nu heller ikke den fuldførte oplevelse, man kunne have håbet, de mange stjerner og disses generelt fortrinlige indsatser taget i betragtning. Det er selvsagt en fornøjelse at opleve John Travoltas veritable nedtur som storbystrømer uden fast holdepunkt i tilværelsen, mens både Salma Hayek og Laura Dern har fundet deres mest vampede sider frem, og Jared Leto blot er indbegrebet af sleskhed.

Men overraskelserne udebliver. “Lonely Hearts Killers” spiller de sikre kort, hvor jalousi, bedrageri, personlige kriser, og karriere kontra familieliv bliver en del af ingredienserne. Men overraskende bliver det desværre aldrig. Måske havde det fungeret bedre, hvis instruktøren, Todd Robinson, havde turde satse i stedet for at pakke sit bud på kriminalgenrens tour de force ind i vat og bomuld?

Den stjernebesatte film er nok mest et trækplaster for film noirske nostalgikere, om end håndværket generelt set er i orden. Godt skuespil, og en traditionel og stemningsfyldt kriminalgåde gør imidlertid ikke arbejdet alene. Det fornemmes filmen igennem, og det havde nu nok været at foretrække med lidt mere fandenivoldskhed og lidt mindre play it safe attitude. I stedet må vi nøjes med en “Lonely Hearts Killers”, der redder skindet på næsen, men uden at imponere synderligt.

VideoTransferet til denne udgivelse fremstår i et anamorphic widescreen 2.35:1 format, hvortil der ikke er meget at udsætte. Billedet er generelt skarpt og indtagende uden nævneværdige eksempler på digitale udfald eller andre fejl af den art. Farvetemperaturen har dog undertiden tendens til at være svingende, men alt i alt er der tale om et fremragende transfer.

AudioOgså lyden bibeholder en rimelig høj kvalitet. Filmen leveres således i engelsksprogede DTS 5.1 samt Dolby Digital 5.1 lydspor, der virker velproportionerede og velproducerede, om end bagkanalerne tydeligvis kun tages i brug, når surround muligheden for alvor fordrer det.

EkstramaterialeEkstramaterialet til denne udgivelse holder sig på det jævne niveau. Ud over trailers for “Alpha Dog”, “Fast Food Nation”, “Bridge to Terabithia”, “Ask the Dust”, “Captain Alatriste”, “Bobby”, “The Wicker Man” og naturligvis “Lonely Hearts Killers” er “Making of ‘Lonely Hearts'” eneste tiltag, der minder om ekstramateriale.