Mama
Udgivet 20. jun 2013 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Vi starter med en prolog uden en ordentlig indledning. Vi fortsætter med en historie uden substans. Og vi står til slut med en gyser uden gedigne gys. Dette er “Mama” i en nøddeskal – en film, der sikkert kan nydes af folk uden forkærlighed for genren, mens fans af skrækfilm bør holde sig væk, for “Mama” vil næppe kunne skræmme mange hærdede kendere af gysergenren.
Der er store fortællemæssige problemer i “Mama”, der tydeligvis er skabt for at glæde et bredt publikum. Problemet med den form for lefleri er desværre, at filmen ikke formår at skabe andet end moderat tilfredshed hos nogen bestemt målgruppe. Klicheerne står i kø, og en gyser har alvorlige problemer, når den kun formår at forskrække på grund af voldsomme, pludselige lyde. “Mama” er en film, der lever af klicheer på samme måde, som filmens yngste piger lever af at spise kirsebær og sorte sommerfugle. Her er der ikke en eneste original tanke, og alt er baseret på noget, der er set (eller hørt) før. Fra at tage billeder for at skabe lys i et mørkt lokale (som set i “Saw”) til monsteret under sengen (som hørt i utallige vandrehistorier).
Det er, som om filmmagerne tror, at så længe man bare har et uhyggeligt spøgelse og nogle mystiske børn, så behøver man intet andet. Måske er det også derfor, man aldrig får en forklaring på, hvorfor det lokale politi var så hamrende inhabilt, at de ikke engang kunne finde hverken børnene eller den bil, de forulykkede i, selvom begge dele hele tiden var ganske få kilometer fra hjemmet. Den slags skal man åbenbart ikke tænke over, for instruktøren Andy Muschietti har sat så stor lid til filmens uhyggelige elementer, at han helt glemmer de dramaturgiske.
“Mama” har sine effektive, grufulde momenter, men der er for få af dem og for langt imellem dem. Danske Coster-Waldau gør det dog glimrende, og man skal da næsten være landsforræder, hvis det ikke gør noget for den nationale fællesfølelse at se en dansker imponere i en så bærende rolle, som den Coster-Waldau har her i “Mama”. Men derudover er der desværre ikke meget at komme efter…
Se også: Filmz TV: Nikolaj Coster-Waldau taler om “Oblivion” og “Mama”
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet