Midsommar

InstruktionAri Aster

MedvirkendeFlorence Pugh, Jack Reynor

Længde140 min

IMDbVis på IMDb

I biografen11/07/2019

Anmeldelse

Midsommar

5 6

 

Det er som at være til Sankt Hans på svampe.

 

Dani, kæresten Christian og universitets-drengene fra USA lokkes med til svensk midsommer-fest af udvekslings-studenten Pelle – begyndelsen på et ondt sommertrip.

 

Kombinationen af svampe-te og okkult Sankt Hans-fest er svimlende for mig, men mere problematisk for Dani.

 

Hun har lige mistet familien i en selvmords-tragedie, hvilket altså nu bearbejdes med et svampe-trip og en tur ud i den svenske natur.

 

Sådan elsker Ari Aster at sætte sine film op. Det var tilfældet med “Hereditary“, hvor Toni Collette kommunikerede med de afdøde. Dengang var stemningen tung, mørk og med en stank af død.

 

Nu er det Florence Pughs tur til at bearbejde et tab i rollen som Dani. Men det sker ude i lyset. Ved sommer-solhverv i det fri blandt køer (og en enkelt bjørn), børn og hippier klædt i hvidt med blomsterkranse.

 

Men alt er ikke, hvad det ligner. Snart vendes det hele på hovedet, hvilket bogstavelig talt sker på turen ind i skoven.

 

For da svampe-teen drikkes skifter sommerferie-eventyret karakter til Dani i Midsommar-land.

 

Det er et okkult sted, hvor spædbørn græder natten lang i den fælles sovesal, imens menuen står på kødtærte med kønshår.

 

Det er dog aldrig alvorligt okkult som i “The VVitch”, men derimod overraskende muntert, som når Lars von Trier leger “Antichrist” ude i skoven.

 

Ari Aster leger også med mørke og lys. Med den tunge arv i “Hereditary” til det lettere syretrip i “Midsommar”.

 

Her punkteres en blodig ofring, hvor de udenforstående amerikanere rammes af chok, med en tør bemærkning fra en svensker om, at han nok på forhånd burde have advaret om den brutale scene. Jo tak!

 

Sådan har Aster – ligesom en Jordan Peele – en eminent evne til at bygge et univers, der nok er udtænkt i et svampetrip, men som er logisk i sin egen ret i en verden af ofringer og incest-lærde, der skriver med uforståelige runetegn.

 

Og præcis som i Peeles “Get Out” så gemmer der sig under den okkulte ugæstfrihed ude i skoven en simpel historie om et parforhold. Historien om Dani og Christian.

 

Historien om en sommerferie, hvor han føler, at hun klæber til ham, imens hun føler, at han ikke vil hende, hvilket måske er rigtigt nok. Særligt når unge Maja, der netop er blevet ‘byxmyndig’, kigger lokkende tilbage på Christian.

 

Egentlig er det bare dén lille historie, som “Midsommar” fortæller. Om et ungt parforhold på prøve.

 

Altså lige indtil endnu en svampe-te serveres, og naturen begynder at danse i takt med pigerne om majstangen.

 

Herfra er der ikke tale om nogen almindelig Sankt Hans-fejring. Arven fra “Hereditary” er tydelig.

 

Bare endnu mere brændt af.

 

Midsommar anmeldelse / Filmz.dk

 

Trailer