Moulin Rouge!
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 19. feb 2011 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
Jeg har aldrig været så tæt på at springe ud af mit biografsæde og klappe ad et filmlærred, som da jeg så “Moulin Rouge!” i biffen for 10 år siden. Jeg har siden spekuleret over, hvilket ord der bedst beskriver Baz Luhrmanns mesterlige musical. Sansebombardement og hyperaktiv kommer tættest på, men ingen ord kan virkelig beskrive filmens kalejdoskopiske æstetik. Det er let at klandre “Moulin Rouge!” for at være simpel, sentimental og forudsigelig, for det er den, men filmen leverer et så veltilrettelagt sammensurium af billeder, lyde og musik, at alle protester prompte fortrænges. I mine øjne (og ører) er det genrens kronjuvel.
Det er et under, at man aldrig udmattes af filmens evindelige angreb på sanserne, men det skyldes frem for alt, at der er en stærk rød tråd i fortællingen om Paris’ røde mølle/natklub: Kærligheden mellem forfatteren Christian og kurtisanen Satine, som spilles af henholdsvis Ewan McGregor og Nicole Kidman. Luhrmann er klog nok til at sænke tempoet, når turtelduerne er sammen, så man både får lov til at få vejret, og så McGregor og Kidman får tid og spillerum til at slå gnister – og det gør de i allerhøjeste grad. De to skuespillere har en fantastisk kemi, og gennem en kombination af exceptionelt skuespil og forførende ballader får Luhrmann os til at falde pladask for parret. Og Luhrmann forhindrer den sukkersøde romance i at blive tilnærmelsesvis kvalmende ved at lade hjertesorg, had og jalousi gennemsive den følelsesladede historie.
Craig Armstrongs mageløse musik sammensmelter gamle og nyopfundne melodier på fornemste vis, og filmens eneste originalsang, “Come What May”, er en uimodståelig ørehænger. “Moulin Rouge!” er simpelthen en unik filmoplevelse. Ved første gennemsyn er den så overrumplende, at man næsten ikke bider mærke i andet end de bedårende billeder, den melodiske musik eller de smukke, Oscar-belønnede kulisser og kostumer. Men et gensyn afslører for alvor filmens følelsesmæssige slagkraft og dramaets vægt. “Moulin Rouge!” er berusende, forførende og fuldstændig uimodståelig. Vi venter stadigvæk på en ordentlig opfølger, Baz.
Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. “Moulin Rouge!” ser næsten perfekt ud i HD. Næsten. Der optræder enkelte billeder undervejs, som ikke er lige så knivskarpe som resten, og jeg bemærkede også små, men bemærkelsesværdige skift i farvestyrken mellem visse skud. Men dette er under alle omstændigheder et superbt transfer. Billedsiden er spækket med små, visuelle detaljer, som man for alvor kan nyde på Blu-ray, hvor detaljerigdommen generelt er enorm. Kontrasten er perfekt, og farverne er som regel så smukke og frodige, at man er tæt på at komme i trance. Derudover har transferet et dejligt celluloidagtigt look takket være et tilpas grynniveau. Der er gudskelov ingen spor af edge-enhancement, utilsigtet støj eller DNR.
Jeg husker stadig tydeligt, hvordan der var nogle små, men alligevel irriterende spring i lydniveauet på dvd-udgivelsens lydspor. Dem er der gudskelov ingen spor af på BD-udgivelses ufejlbarlige DTS-HD Master Audio 5.1-mix. Filmens lydbillede er enestående – det vrimler med herlige, subtile lydeffekter, som er med til at suge os ind i filmens unikke univers. Hver gang man ser “Moulin Rouge!”, bider man mærke i et par nye og nydelige lydeffekter, som gengives klokkeklart. Men det er gengivelsen af musiknumrene, som imponerer mest. Subwooferen giver bastonerne stor slagkraft, men hverken vokalen eller de andre instrumenter overdøves nogensinde, og panoreringerne er pragtfulde.
Den gamle dvd-udgivelse af filmen var spækket med dokumentarer og andre godter, og det hele følger heldigvis også med på denne Blu-ray, hvilket altså vil sige adskillige prøveoptagelser, trailere, slettet materiale og flere timers dokumentarer om alle filmens facetter. Bedst af alt: Man kan aktivere et video-kommentarspor, som præsenterer relevante klip fra dokumentarerne, mens filmen kører, og mens Baz Luhrmann, manuskriptforfatteren Craig Pearce, scenografen Catherine Martin (Luhrmanns hustru) og fotografen Donald M. McAlpine kommenterer filmen på lydsiden.
Luhrmann har indspillet en introduktion til udgivelsen, hvor han taler om sin forkærlighed for Blu-ray-formatet, og i dokumentaren “A Creative Adventure” (11 min.) taler Luhrmann og Martin om deres samarbejde. Bortset fra disse nye indslag er resten af ekstramaterialet præsenteret i 480i. Ifølge menuen er der mere ekstramateriale på internettet, men man kan åbenbart ikke få adgang til det, når man bor i Danmark. Til gengæld kan man aktivere en funktion, som kobler afspilleren til IMDb og henter informationer om skuespillerne, mens filmen kører.
De fleste filmentusiaster lader enten til at elske eller hade “Moulin Rouge!”. Personligt er jeg fuldstændig forgabt i Baz Luhrmanns forrykte og forførende musical, som er læsset med henrivende billeder, fabelagtig musik og dragende drama. Alle fans bør eje denne Blu-ray. Både skivens transfer og lydspor imponerer, og ekstramaterialet besvarer alle ens spørgsmål om produktionen. Der udkommer næppe mange udgivelser i år, som er mere uundværlige end denne.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet