Mr. Nobody

InstruktionJaco van Dormael

MedvirkendeJared Leto, Sarah Polley, Diane Kruger, Linh Dan Pham, Rhys Ifans, Natasha Little, Toby Regbo, Juno Temple, Clare Stone, Thomas Byrne, Audrey Giacomini, Laura Brumagne, Allan Corduner, Daniel Mays, Michael Riley

Længde138 min

GenreSci-Fi, Drama, Romantik, Fantasy

IMDbVis på IMDb

I biografen25/12/2010


Anmeldelse

Mr. Nobody

5 6
Erindringen om et valg

Et af problemerne med at skrive om film, der skiller sig ud fra mængden, er, at man mangler begreber til at forklare dem ordenligt. Hvor genrefilm nærmest pr. definition griber ind i allerede veldefinerede mønstre – og derved er lettere at forklare – så er de få film, der ikke så let lader sig indfange, ofte vanskelige at beskrive.

En af dem er “Mr. Nobody”, der er mange ting og ingen af dem helt specifikt. Alt efter synsvinkel er det en science fiction-film, et melodrama, en filosoferende legestue og et spil med mulige virkeligheder. Det er ikke ligefrem mange film, hvor fremtidige “Blade Runner”-verdener blandes sammen med skilsmisse, depressioner, forbudte romancer og rummissioner, men hele herligheden mixes ikke desto mindre lystigt her.

“Mr. Nobody” er i det hele taget en af den slags film, hvor man kunne afsløre stort set hele handlingen i forvejen, uden at det ville gøre den store forskel for oplevelsen. Vi møder vores hovedperson – den aldrende Nemo Nobody – langt ude i fremtiden, hvor mennesket har løst gåden om, hvordan man standser ældningsprocessen. I en alder af 120 år er Nemo det sidste menneske, der kommer til at dø af alderdom, og journalisterne udspørger ham derfor nysgerrigt om hans liv. Svarene bliver imidlertid noget mere forvirrende end forventet.

Han beretter om, hvordan han som dreng i en skilsmisse-familie måtte stå i den umulige situation at skulle vælge mellem at bo hos moderen eller faderen. I stedet for at følge enten den ene eller den anden vej foretager filmen imidlertid et overraskende ryk ved at fortælle begge historier og ved yderligere at dele sig op, hver gang dens hovedperson står i et nyt valg. De opstår ikke mindst i form af mødet med det modsatte køn, hvor tre forskellige kvinder hver fører til sit vidt forskellige resultat.

Der er i det hele taget mange usædvanlige ting ved “Mr. Nobody”, og iblandt dem er ikke mindst det forhold, at den er en eksperimenterende film med budget som en mainstreamfilm. Den omfattende beretning er sindrigt udtænkt af belgiske Jaco Van Dormael, og han er ikke en mand, der forjager sig undervejs. I en alder af 53 har han kun instrueret tre spillefilm, og “Mr. Nobody” har været under udarbejdelse gennem 11 år, hvor Dormael konstant har føjet lag efter lag til manuskriptet. Hvad der er tilbage er en beretning med læssevis af historier, hvor nogle udvikler sig længselsfuldt rørende, mens andre bliver tragiske og opslidende. Om man får eller ikke får den udkårne kan meget vel i begge tilfælde vise sig at have lige negative konsekvenser på hver sin måde. At skabe en figur, der således både er den samme og mange forskellige, er lidt af en udfordring for en skuespiller, men i Jared Leto har Dormael fundet en mand, der viser sig værdig til jobbet, og han giver en samhørighed over det hele, der gør, at man ikke farer vild trods de mange forskellige handlingsspor.

Til trods for at filmen endnu har den helt store lancering til gode, har meget allerede været skrevet om tolkningen af handlingen, der byder op til forskellige mulige løsninger. På mig virker “Mr. Nobody” dog mindre som en gåde, der skal løses, og mere som en forholdsvis ligefrem, men alligevel fascinerende betragtning over verdens indretning. Jeg læste engang noget om, at vi alle som børn fødes som filosoffer, men med tiden og alderen lærer at lade være med at undre sig over verdens besynderlige udformning, som ellers nok er nogle tanker værd. Trods sin gennemførte udformning tvivler jeg på, at der gemmer sig nogen synderligt dybe sandheder i filmen, men “Mr. Nobody” har bibeholdt sin begejstrede barnlige nysgerrighed, og at genopleve den er en oplevelse ud over det sædvanlige. Præcis ligesom filmen.


Kort om filmen

I begyndelsen af 1980’erne står 9-årige Nemo over for et umuligt, men tvunget valg: Vil han blive hos sin far i England eller følge med sin kærlighedsramte mor til USA? Dette valg kommer til at determinere Nemos eksistens for bestandigt, for (selvfølgelig) kan knægten ikke vælge. Derfor bliver han fanget i et evigt limbo af uendelige valgmuligheder, hvor intet kan realiseres, og hvor alt derfor er muligt. Filmens mange lag samles i rammefortællingen i en fjern fremtid om den aldrende Nemo, der med 120 år er verdens ældste mand – og den sidste dødelige tilbage på jorden.