Spionernes bro
Udgivet 25. nov 2015 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Halvvejs inde i “Spionernes bro” ankommer vi til Den kolde krigs epicenter. Her er DDR i gang med at bygge Berlinmuren, så øst og vest kan blive delt. Arbejdet er grundigt. Betonklodser sættes systematisk fast med cement. Tungt og forudsigeligt bygges den op, til målet er nået. Et stykke solidt håndværk. Sådan opleves Steven Spielbergs nye film også. Han har åbenbart mistet evnen til at tænke og bygge nyt.
I hovedrollen er Tom Hanks udlånt fra halvfemserne. Som en slags idealistisk og patriotisk fætter til Kevin Costners “JFK”-anklager bliver Hanks sat til at forsvare en Sovjet-spion, der er blevet snuppet af CIA i en lækker indledning bygget op af roligt glidende billeder med grynet tyngde. Det meste er gråt, brunt, vådt eller koldt, som da Hanks går hjem under stor paraply med mystiske fodtrin bag sig. Det bliver aldrig action, men observation, fordækte samtaler fra en brun læderstol med firkantede armlæn og langstrakte forhandlinger på højeste koldkrigs-niveau.
I “Spioneres bro” er vi nemlig ikke kommet videre, end at amerikanerne er de gode, og de andre er de onde. I et krydsklip ser vi, hvordan den vestlige fange i det sovjetiske fængsel mishandles og afhøres om natten, alt imens fangen i amerikansk varetægt vækkes med en venlig hånd og en rolig stemme. Den naive modsætning, der ligger i det krydsklip, gennemsyrer resten af filmen. Derfor bliver den aldrig spændende. Hos Spielberg vinder de gode altid til sidst. Den gode amerikaner. Som Forhandler-Hanks, der kører i S-Bahn ud af øst. Ser unge på flugt over muren blive skudt. Da han igen er tilbage i Brooklyn er han på en sammenlignelig tur med metro, hvor unge også springer over et hegn. Men her leger de bare. Så kan man lige tænke over det.
Det kunne være sjovt at se Spielberg tage fat om nutiden. Han flygter altid. Til en alvorlig, men afviklet fortid, eller ind i fantasiens verden. “War Horse”, “Lincoln” og “Spioneres bro” giver i bedste fald en nå?-fornemmelse. Mr. Spielberg, riv din grundige skabelonmur ned. Byg noget nyt. Imens venter jeg med at gense “Spionernes bro”, til den udkommer på VHS.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet